Artikkel

Religion som korporativ strategi (del 1)

corporaterel.jpegArbeidslivet er fylt av kursvirksomhet og konsulenter som skal bidra til visjoner, forløse potensiale og skape samhold. I denne bransjen finner vi også dem som eksplisitt bidrar til en «korporativ religion» – de skaper religiøse narrativ som integreres i ledelsesstrategier og fungerer som en ny strategi for sosial kontroll i virksomhetene. Denne danske hovedoppgaven kaster kritisk lys på noen nye profeters virksomhet samt en kritisk analyse av erhvervslivets bruk av religion og spiritualitet som nye måter å disiplinere og skape den moderne medarbeider og leder.


» Last ned PDF-versjon av denne artikkelen

Av Joel Haviv (publisert 15.09.2008)

Religion som korporativ strategi. En religionshistorisk tekstanalyse af konsulenter i dansk erhvervsliv

Kandidatspeciale
DET HUMANISTISKE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Høst 2005

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Empirisk felt
Nye profeter
Problemformulering
Religion og erhvervsliv – et nyt felt?
Religionskritik
Præsentation af specialets kapitler

2. Teoretisk og analytisk ramme

Forskning i religion og erhvervsliv
Teoretisk indkredsning
Religion
Spiritualitet
Synkretisme
Ideologi som magt

3. (Sen)kapitalismen – en produceret kultur

Kapitalismebegrebet
Kapitalismens antropologi
Et sensibiliseret erhvervsliv

[Kapittel 4-6 finner du i del 2:
4. Carsten Sommerskov og Rolf Jackson – to eksempler på religiøse profeter i dansk erhvervsliv
Sommerskov – en ny erhvervsprofet
Mødet med gudinden Miranda
Sommerskovs religiøse forestillinger
En ny retning i livet – et ritual
Autoritet og magt – en del af det religiøse liv

Rolf Jackson – et teosofisk bidrag til dansk erhvervsliv
Jacksons teosofiske kosmologi
Atlantis
Shambhala
Millenaristiske forventninger og spirituelt lederskab
Det Sande Lederskabs Kunst
Magt og kosmologisk lederskab

5. Religion og totalitarisme – en filosofisk religionskritik
Danske virksomheder som nye arenaer for religion
Sensibilisering som social kontrol
Homogenisering og ‘likvideringen’ af individet

>6. Konklusion]

Litteratur

Noter

1. Indledning

Konsulent Marie Charlotte Søbye skriver om sine erfaringer med ‘Builders of The Dawn’, en såkaldt «spirituel lederuddannelse for mennesker med et engagement i omverdenen» (www.oberion.dk) og et ønske om at bringe det spirituelle mere ind i deres arbejde:

«Med Builders har jeg fået universelle arbejdsredskaber til resten af livet. Den handlingsorienterede vinkel er lige mig, og jeg har især været meget glad for gruppen og den healing, vi har oplevet sammen. «Walk the talk» kunne være vores motto. Da jeg læste om Builders vidste jeg, at det her måtte jeg deltage i, men jeg vidste ikke hvorfor. Det ved jeg nu» (www.oberion.dk).[1]

Uddannelseskonsulent i LO, Karen Stokholm Kær skriver om samme uddannelse:

«Kurset har været en hjerteåbner, hvor jeg er kommet i en dybere kontakt med mig selv på flere planer. Dels følelsesmæssigt, men også i en erkendelse af, at jeg også er et produkt af erfaringer fra tidligere liv» (www.oberion.dk).

Science Manager fra Novozymes Mads Bjørnvad fortæller om lederuddannelsen ‘Leading With Spirit’, at

«forløbet har givet mig en oplevelse af, at man har en indre kilde til visdom, som jeg ikke var klar over fandtes. Det var en oplevelse af, at man kan hooke ind til information, som ligger i én, men som man normalt ikke er i berøring med. Rolf [erhvervshealeren] evner at sætte både det åndelige, det naturvidenskabelige og det følelsesmæssige ind i en logisk sammenhæng. Det ville tage mange år selv at sætte sig ind i, men her kører man lige ind på startbanen og mærker det på egen krop» (www.oberion.dk).

Professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt og radio- og tv-producent Andreas Laugesen skriver, «en værdikontrakt[2] kan bedst sammenlignes med religionernes dogmatiske grundlag. Altså de rammer, inden for hvilke man forsøger at udfolde et sandt liv. Det vil sikre alle medarbejdere en menneskelig anstændighed, fordi de ved, hvilket rum de kan udfolde deres liv i» (Hildebrandt og Laugesen 2001: 132).

Dette speciale handler således om, hvordan dansk erhvervsliv gennem de sidste to årtier i stigende grad har integreret og produceret religiøse narrativer som autoritative referencer i deres ledelsesstrategier og hvordan betoningen og referencer til disse religiøse narrativer kan anskues som en ny strategi forsocial kontrol i virksomhederne.

Jeg ser de ovenstående citater som særegne udtryk for det sidste årtis diskurs, der er tæt knyttet til de kommercielle firmaers definition af en ‘firmaets kultur’ eller ‘corporate culture’, et begreb som opstod for en 20-30 år siden.[3] Indenfor de sidste 10-15 år har virksomhederne også opdaget religion oginkorporeret forestillingen om ‘corporate religion’ i deres korporative kultur. Begrebet ‘corporate’ defineres af Lars Thøger Christensen og Mette Morsing med udgangspunkt i den sproglige etymologi som:

«Corporate» stammer fra det latinske corpus, som betyder krop eller legeme. Det afledte verbum «inkorporere» benyttes typisk i betydningen at indarbejde eller indlemme. Samtidigt handler «legemliggørelsen» om at give fysisk form eller «krop» til noget abstrakt, fx. en forestilling, et princip eller en idé. En korporation – det engelske «corporation» betyder selskab eller virksomhed – defineret som en gruppe af mennesker, der handler som en krop. Mere præcist eren korporation en «krop», der har fået bemyndigelse til at agere som en samlet legal enhed med egne rettigheder, privilegier og forpligtelser. Endelig henviser begrebet korpsånd (esprit de corps betyder faktisk kropsånd) til en følelse af enighed og fælles fodslag blandt en gruppe mennesker (Christensen & Morsing 2005: 7-8).

Det er indenfor sådanne korporationer, kroppe, at religion er blevet et væsentligt element for følelsen af enighed og fælles fodslag blandt ledelse og medarbejder. I stadigt stigende omfang benytter det private erhvervsliv, foreninger, fagforeninger, kommuner, amter og staten sig af religiøse konsulenter. Eksemplerne på dette er mange, og virksomhederne spænder over et stort mangfoldigt felt lige fra Dansk Camping Union, SID, Berlingske og Magasin du Nord til Novo Nordisk A/S, Ikea og Novozymes for blot at nævne nogle.

Mængden af litteratur indenfor det, man kan kalde ‘how-to’ genren, er vokset massivt de sidste mange år, og i de fleste boghandlere findes særlige bogsektioner om krop, sind og personlig udvikling med titler såsom 7 gode vaner – personlig lederskab og livskraft, Corporate religion, Den femte disciplin, Ubegrænset kraft – nøglen til personlig succes, Råd fra en ven – bestem over dit liv, en enkel vejledning, Awaken the giant within, Zen – og kunsten at lede og Ved Himlens Port, for at nævne et par eksempler (Covey 2004, Kunde 2002, Senge 1999, Robbins 2002, 1997 og 1991, Ritskes 2003 og Østergaard 2002). ‘How to’-genren skal her forstås som litteratur, der hævder og åbenbarer muligheder for succes gennem vejledning, lektioner, øvelser og checklister, og samtidigt kan siges at indeholde en effikacitet, forstået på den måde, at læseren ifølge forfatterne under læsningen undergår en transformation af bevidstheden.[4]

Det er en truisme i studiet af religioner, at de, som alle andre menneskelige konstruktioner, skabes i kontinuerlig interaktion med omgivelserne, de politiske og økonomiske, her kapitalistiske forhold, som konstituerer hverdagen. Nye religiøse bevægelser, religiøse narrativer, nye religiøse verdensbilleder skabes således i stadig og konstant forandring og samspil med det omkringliggende samfund og produceres i voksende udstrækning i populærkulturelle fænomener såsom film, musik og mode (Salamon 2002: 8), i politik[5], i koblingen mellem videnskab og religion (Hammer 2001 og Rothstein 1996) og nyliberalistisk[6] kapitalisme og globaliseret kultur i dansk erhvervsliv.

At religion og religiøse narrativer, omvendelsesberetninger og ritualer finder vej til toppen af dansk erhvervsliv hvor inspiration, nyskabelse og evnen til at håndtere kaotiske og uforudsigelige innovationsprocesser er helt afgørende, er derfor ikke overraskende, men derimod et udtryk for en global kulturel tendens i et postmoderne samfund i Vesten (Possamai 2003).[7] Forskellige akademiske arbejder såsom Heelas (1986, 1991, 1992, 1999), Bovbjerg (2004), Salamon (2002) og Carrette og King (2005) viser da også, hvorledes religiøse grupper er aktive i «the world of big business» (Heelas 1992: 106, se også Rothstein 2001a), og hvordan spiritualitet[8] er big business (Carrette og King 2005).[9]

Empirisk felt

Produktionen og integrationen af religiøse narrativer i dele af dansk erhvervslivs ledelsesstrategier skal ses som et element i en voksende interesse for selvudvikling og personlighedsudvikling generelt i samfundet (Bovbjerg 2004). New Age-bevægelsens opblomstring i 1960erne betød, at mangfoldige ideer om menneskets bevidsthed, kraft og energier, holistisk kosmos, horoskoper, astrologi og meditation blev blandet med en stigende individualisme, hvilket kom til udtryk i forestillingen om, at mennesket selv indeholdt kernen til udvikling, selv var guden, som kunne skabe den ønskede bevidsthedsudvikling.[10] Af den grund er personlighedsudvikling og det, antropologen Paul Heelas kalder ‘self-religion’, igennem de sidste 30 år blevet væsentlige kulturelle fænomener i Europa og USA, og man har indenfor de sidste 10-20 år i dansk erhvervsliv i stigende grad tilbudt kurser til de ansatte, hvor de kan arbejde med deres personlighed (Heelas 1992, Bovbjerg 2004 og 1995).

En enkel søgning på Google under bøger om religion og ledelse viser hurtigt 500 hits. Søger man under religion og erhvervslivet popper ikke mindre end 8000 hits op. Litteraturen indenfor dette nye felt er mildest talt omfattende. Der publiceres vejledende bøger, skrives artikler om mulighederne for større succes, bedre ledelseskarma, flere penge og ‘åndelig’ og personlig udvikling. Hver dag åbnes nye hjemmesider, der tilbyder lederuddannelser med basismoduler i fx ‘indre forvandling’, ‘holistisk ledelsesfilosofi’, ‘følelsernes magi’, ‘autentisk kommunikation’ og ‘holistisk ledelse'[11]. Derudover tilbydes et stigende antal kurser for ledere og andre medarbejdere, hvor et religiøst indhold, såsom autentisk og personlig udvikling, medarbejderens påståede indre kerne af visdom og uudnyttede potentialer, er i højsædet. Disse primære tekster, disse helt nye kilder venter på at blive analyseret, men er for mange til at kunne behandles i et enkelt speciale. Af den grund har jeg derfor som udgangspunkt for mine to tekstanalyser valgt to danske konsulenter, Carsten Sommerskov og Rolf Jackson, som begge har undergået en religiøs transformation og formuleret disse i religiøse systemer, som skaber grundlaget for deres virksomheder og de kurser og services, som de tilbyder dansk erhvervsliv.

Nye profeter

I alle kulturer rundt om i verden har religiøse specialister fungeret som forbindelsesled mellem mennesker og den kosmologiske virkelighed. Der går således en rød tråd fra Det Gamle Testamentes religiøse profeter til nutidens budskaber formidlet fra forskellige overnaturlige intelligenser (Hammer 1997: 177). Direktør Carsten Sommerskov og erhvervshealer Rolf Jackson er to eksempler på moderne religiøse profeter, som aktivt benyttes indenfor dansk erhvervsliv.

Carsten Sommerskov er dansker og såkaldt mentaltræner og vækstkonsulent i virksomheden Vækst A/S. En kølig forårsmorgen i maj mødte Sommerskov på sin daglige løbetur, en barfodet kvinde, som præsenterede sig som Miranda. Hun forklarede ham, at hun havde udvalgt ham til sin elev, fordi han var en dygtig underviser og dermed let kunne give det, hun ville lære ham, videre til sine medmennesker (Sommerskov 1996: 9). Den lære, som Sommerskov formidler, ‘Mental Positiv Energi’, er helt konkret forankret i mødet med denne transempiriske Miranda og baggrunden for de kurser, som han tilbyder dansk erhvervsliv. Sommerskov trækker, som det vil vise sig i analysen, på så forskellige religiøse systemer som humanistisk psykologi, New Age, gnosticisme og Neuro Linquistisk Programmering (NLP).

Som primærkilder til min tekstanalyse har jeg valgt Sommerskovs bog ‘Mirandas visdom’ om mødet med Miranda og den lære hun gav ham samt bogen Tank op – tænk positivt, som er en præskriptiv lærebog om, hvordan mennesket bedre kan udnytte indre ressourcer i forhold til arbejde og kærlighed og skabe indre vækst (1996 og 2004). Derudover benytter jeg tekster og artikler publiceret på Sommerskovs hjemmeside www.sommerskov.dk for i højere grad at kunne redegøre for, hvilke virksomheder, der benytter sig af hans kurser og budskaber. Til trods for at jeg ikke her indgående behandler ritualer som analytisk tematik, vil jeg dog (nedenfor) fremhæve et centralt ritual hos Sommerskov med det formål kort at forankre hans mytologiske univers i en konkret handlingssammenhæng.

Rolf Jackson er ligeledes dansker og en såkaldt erhvervshealer. En erhvervshealer er ifølge Jackson:

en person, som arbejder med healing i relation til organisatoriske og samfundsmæssige problemstillinger. Med healing menes her evnen til at arbejde med delen ud fra en levende forståelse af helheden. Når denne intuitive evne er udviklet, vil man naturligt kunne skabe healing både individuelt og organisatorisk. Som erhvervshealer fungerer man som kanal for åndelig kraft, der skaber klarhed, stimulerer til sund udvikling og transformerer fastlåst energi.[12]

I 1995 grundlagde Jackson Oberion, et center for åndelig udvikling og en vej til at heale samfundet (www.oberion.dk). I marts 2002 fik Jackson en vision. En kosmisk kanal fra USA ved navn Jaraan Bradley Wall, forklarede ham, at «Oberion i sin tid var et tempel i Atlantis som fokuserede på en healing af samfundet, ved at skabe balance og harmoni gennem ‘Love, Power & Wisdom'[13] og «det var visdommens mestres ønsker at denne tradition skulle genskabes».[14] Visionen har Jackson blandt andet operationaliseret ved at etablere uddannelsen Builders of The Dawn og stifte Gaia Consciousness Institute i Skodsborg.

Indenfor rammerne af et velkendt teosofisk verdensbillede, mere præcist den såkaldte Arkanskole grundlagt af teosoffen Alice Bailey (1880-1949), formulerer Jackson i bogen The little book of truth – about spiritual leadership (2004b) sine forestillinger om økonomi, samfund og spirituelt lederskab således:

More than anything, spiritual leadership is about service. Serving others in an area of your own choosing, where you do your best and stay attuned to your inner voice (Jackson 2004: 3).

Jacksons bog vil sammen med hans hjemmeside, artikler og de brochurer, han har forfattet, udgøre en del af mit primære kildemateriale i tekstanalysen. Udover kildematerialet i tekstanalysen vil specialet referere fra virksomheders positionspapirer, dvs. virksomhedernes missioner og visioner, værdistrategier, regnskabsformer, bøger skrevet af erhvervsledere og professorer indenfor organisations- og ledelsesteori samt til forskellige konsulenters begrebsunivers, artikler, hjemmesider og kursustilbud.

Jeg har fravalgt at analysere en enkelt virksomheds konkrete religiøst inspirerede ledelsesstrategier og forhold til religion i dagligdagen, og jeg har fravalgt at interviewe medarbejdere for at høre, om de forholder sig positivt eller negativt til religion på arbejdspladsen. Specialet forholder sig primært til tekstlige eksempler, som analyseres. De konkrete implikationer af produktionen og integrationen af religiøse narrativer i virksomhedernes hverdag ville udgøre et oplagt felt at undersøge nærmere gennem interviews med medarbejdere, ledere og konsulenter i en virksomhed. Mens jeg ikke har inddraget længere interviews med konsulenter og medarbejdere i mit speciale, har jeg dog talt med flere konsulenter for indirekte at kunne udvide perspektiveringen i mine tekstanalyser. Udover tekstmaterialet har jeg set på den endnu begrænsede mængde forskning, der allerede er foretaget på området, og undersøgt kildemateriale fra forskellige konsulenter, som aktivt bruges af det private erhvervsliv, større virksomheder og staten. Dette perspektiv er anlagt for at give eksempler på, hvordan nye mytologier kontinuerligt skabes og for at reflektere over nogle af de mulige konsekvenser, som deres indtog i dansk erhvervsliv kan få.

Problemformulering

Carsten Sommerskov og Rolf Jacksons kosmologiske universer og deres religiøst formulerede forestillinger om indre vækst og lederskab er omdrejningspunktet for det følgende udfra et spørgsmål om dels hvilke synkretistiske elementer der findes i deres tekster, dels hvilke konsekvenser dansk erhvervslivs integrationen af disse religiøse universer kan have. Jeg vil således først undersøge, på hvilken måde den komparative religionshistorie kan bidrage afgørende med analytiske begreber og religionsteori i studiet af en tendens i dansk erhvervsliv. Dernæst vil jeg undersøge, hvilke mere generelle implikationer sådanne religionsfaglige begreber som synkretisme, magt og ideologi, efter min opfattelse har for fortolkning af denne tendens.[15]

Sidstnævnte skal ses som et led i religionsvidenskabens nødvendige bestræbelser på til stadighed at afsøge forskellige mulige religionsudtryk og definitioner i nye kontekster. På den baggrund vil jeg som specialets sidste led argumentere for en filosofisk forankret religionskritik, der ser på dels de repressive potentialer der også er en del af det religiøse liv i skikkelse af magt, disciplinering og subtil undertrykkelse. Med dette udgangspunkt vil jeg gøre opmærksom på den sociale kontrol og diskrimination, som kan siges at finde sted i virksomhedskulturen, og som ikke adskiller sig fra de strategier for eksklusivitet og inklusivitet, vi kender fra religionernes verden.

Specialets sigte er derfor trestrenget, idet der med dette materiale både rejser sig empiriske, teoretiske og religionskritiske udfordringer. Empirisk bliver virksomhedernes ledelsesstrategier og de konsulenter, som formulerer dem, kosmologiske og synkretistiske. Teoretisk udfordres vores genstandsfelt. Af alle tre årsager er materialet interessant for en religionshistorisk betragtning.

Religion og erhvervsliv – et nyt felt?

Der findes som sagt en omfattende produktion af bøger om management, ledelse og selvudvikling, hvoraf en stor del hævder og åbenbarer mulighederne for succes gennem vejledning og retningslinier, øvelser, lektioner, checklister og udførlige modeller. Litteraturen og den store interesse for den religiøse forbindelse i erhvervslivet, udtrykt af brugerne, virksomhedsledere, medarbejdere og konsulenter i åndelige spørgsmål til trods er området underbelyst indenfor de religionsvidenskabelige discipliner.

Man kan identificere tre årsager til den manglende interesse indenfor religionsfagene: En årsag kunne være en rest af det 18. århundredes oplysningstids forsøg på at henvise religion til den private sfære for tydeligt at afskære den fra den offentlige sfære af politik, filosofi og videnskab. En anden årsag kunne findes i den kendsgerning, at det 20. århundredes religionsvidenskab har rettet sit fokus mod etablerede analytiske objekter såsom ritual, myte, praksis, dogmatik, offer, ikonografi og samfund indenfor allerede velkendte religiøse tekstkorpuser. På den bekostning har man måske ikke i tilstrækkelig grad rettet fokus mod de mange nye konstellationer og brugskontekster, som religion i sin egenskab af social dynamisk aktivitet (se nedenfor, kapitel 2) også manifester sig i. Den tredje årsag kunne være, at offentlighedens religionsbegreb i dag i den vestlige del af verden stammer fra protestantismen, hvor «penge og handel hører det verdslige liv til, mens religionen har en anderledes ædel karakter» (Rothstein 2001a: 9).

Uagtet den manglende interesse leverer religiøst inspirerede konsulenter såkaldte forandringskonsulenter, vækstkonsulenter og erhvervshealere stadigt flere ydelser til en lang række virksomheder, mens endnu flere virksomhedsorganisationer trækker på konsulenternes begrebsunivers. Metoder hentet fra religiøse systemer såsom Neuro Linguistisk Programmering, Pathfinder, Landmark, Fish-philosophy, Mental Positiv Energi, Spiritual Leadership og Transcendental Meditation integreres i personaleanalyser og virksomhedernes værdistrategier og praksis (Bovbjerg 1995).

Sammenkoblingen mellem profit, etik og åndelig (selv)udvikling kan siges at konstituere en egentlig kosmologisk ‘world-building’,[16] idet der implicit i den religiøse og retoriske sprogbrug og praksis refereres til autoritative og transempiriske kausalitetsforhold, som menes at indvirke på menneskets ydeevne i dagligdagen (jf. Paden 1994 [1988]: 69).[17] Opfindelsen af religion i erhvervslivet har impliceret konstruktionen af en ny sproglig diskurs indenfor management- og organisationssproget (Salamon 2002: 49). Eksempler på religiøst inspireret sprog i dansk erhvervslivs ledelsesdiskurser kan ifølge Salamon blandt andet ses i formuleringer som ‘visioner’, ‘mission-statements’, firmaets ‘ti bud’, ‘kollektiv bevidsthedsånd'[18], ‘holistisk regnskab'[19], ‘corporate religiøs’ og ‘åndelig ledelse'[20], ‘mental positiv energi'[21] og ‘spirituel ledelse’.[22]

Grundforestillingen i den åndelige og spirituelle antropologi er, at mennesket er meget mere end det umiddelbart udtrykker, idet det menes at indeholde en indre kilde af visdom eller drivkraft, som skal udtrykkes i arbejdslivet før mennesket i stand til at være et helt menneske. Lederen og medarbejderen hævdes at blive hele mennesker, i ét med kosmos. Konsulenterne taler om at være ‘i harmoni’ med ‘den større vilje’ eller de ‘kosmiske love’. Den daglige ledelse, lederen og medarbejderens handlinger skal manifestere sig ‘indefra og ud’, så den udtrykker individets ‘indre sandhed’ og er i overensstemmelse med ‘den større vilje’ (Se Jackson 2004 og Pruzan 2001). Mennesket hævdes at være en del af noget større, eller som sociologen og konsulent Emilia Van Hauen formulerede det: et «åndeligt transcendent væsen med et indre hvidt lys».[23] Mennesket menes altså at indeholde en religiøs dimension, som det kan koble sig på, og som efterfølgende vil resultere i handlinger, der er altruistiske, moralske og følger de kosmiske love. Det er opbygningnen af de ikke-fysiske og ikke-finansielle ressourcer i organisationen, dyrkelsen af den emotionelle, åndelige og intellektuelle kapital, som virksomhederne søger at aktivere til fordel for virksomhedernes værdiskabelse og økonomisk vækst.[24]

Som konstruktivt tillæg til Salamons identifikation af en sproglig forandring mener jeg, at der også er tale om nye religiøse konstruktioner, altså nye religiøse verdensbilleder, der på synkretistisk maner integrerer forskellige religiøse elementer i skabelsen af nye meningsgivende verdensbilleder. Det er den rolle, som denne religiøse kreativitet, det religiøse verdensbillede, spiller i dansk erhvervsliv, der er interessant (se også Haviv 2005a).

Det er min opfattelse, som det også vil blive klart i det følgende, at religionsfagene bør bidrage til de empiriske og teoretiske resultater, som studiet af religion og erhvervsliv har haft indenfor antropologien og etnologien. I netop analysen af kildernes og teksternes religiøse indhold har religionsvidenskaben nemlig et afgørende bidrag at yde ved at indskrive disse i en større religionshistorisk komparativ kontekst samt at kunne teoretisere over komparativ religionsvidenskab. Her kan den bidrage positivt med religionsteori til studier af fx antropologerne Karen Lisa G. Salamon og Paul Heelas og etnologen Kirsten Marie Bovbjerg.

Der er en religionshistorisk gevinst ved at gøre denne empiri og problematik til genstand for religionshistorisk og religionsvidenskabelig analyse, for yderligere at integrere studiet af religion i tværfaglige kontekster, såsom økonomi, politik og samfundsfag. Hvad der umiddelbart fremstår som selvhjælpslitteratur, erhvervshåndbøger, psykologi eller ledelsesstrategi kan hurtig vise sig at være udtryk for et mytologisk univers, en kosmologisk overbygning, som reelt ikke adskiller sig fra det, vi kender som religion. Men konteksten, hvori det mytologiske verdensbillede er forankret, helt konkret på boghandlerens hylder, i erhvervsledernes etik og i virksomhedernes ledelsesstrategier, ligner ofte ikke de kontekster religionsforskere normalt finder religion i. Pointen er, at det ikke bliver mindre religiøst af den grund.

Religionshistorien og religionsvidenskaben har gode faglige redskaber til kritisk at analysere disse mytologiske universer. Vi kan være kildekritiske, komparative og applicere et fagteoretisk begrebsapparat og se sociale handlinger som ritualer og narrativer som mytologier. Derudover har vi mulighed for at se religion i erhvervslivet også som narrativer og diskurser, der i en given social entitet, en virksomhed, et kursus eller et medarbejdermøde, kan appliceres og tages i brug som instrumenter i vækkelsen af følelser i mobiliseringen af en fælles sag (se Lincoln 1989: 9). Vi kan være religionskritiske over for de sammenhænge indenfor dansk erhvervsliv, hvor religion spiller en stadig større rolle som autoritativ reference i virksomhedernes ledelsesstrategier, og hvor den gode medarbejder, det moralske menneske, konstrueres med referencer til transempiriske væsener eller magter.

Religionskritik

Kapitalisme ændrer sig konstant i kraft af, at den er en produceret kultur, skabt af mennesker. I dag er kapitalismen helt transnational og kendetegnet ved ekspansion af multinationale virksomheder med globale markeder og masseforbrug som grundlag (Jameson 1991: 34ff). Den opererer indenfor det globale netværkssamfund og har skabt nye former for produktion, netværksproduktion, hvor virksomhederne ikke er lokaliseret på bestemte steder, men trækker på produktioner fra mange forskellige kontekster, der ligger geografisk spredt. Desuden arbejder flere virksomheder indenfor finansielle markeder, hvor software af de fleste regnes for væsentligere end hardware, forstået på den måde, at økonomisk værdi i højere grad udtrykkes i virksomhedernes muligheder for vidensproduktion og videnssalg, dét man kan betegne som hjernearbejde, end i produktion og salg af egentlige produkter og fabrikerede varer. Kapitalismens nye produktionsformer skaber nye magtforhold, der gennem den moderne netværksproduktion er blevet en mere usynlig magtrelation.

I denne kapitalistiske kultur er intuition, karisma og kreativitet blevet væsentlige kompetencer for virksomhedernes muligheder for at gribe globaliseringens muligheder og det nye mantra, er fleksibilitet. Kapitalismens nye produktionsformer skaber nye magtforhold, der gennem den moderne netværksproduktion er blevet en mere usynlig magtrelation. Flere virksomheder opfatter sig som nye holistiske sociale fællesskaber, der skaber frihed, kreativitet og selvudfoldelse for den enkelte leder og medarbejder, ja faktisk for alle medarbejdere (se Hildebrandt og Laugesen 2001).

Det interessante er således, hvorledes denne ‘holistiske vision’ og produktionen af religion og magt i et såkaldt sekulariseret samfund kan ses som afgørende diskursive mekanismer i konstruktionen af et i princippet ligeværdigt fællesskab. Dette forhold byder sig til i en religionskritik af religion i dansk erhvervsliv, hvor jeg støtter mig til den tidligere marxistiske kapitalismekritik, primært eksponeret af Frankfurterskolens to største filosoffer Max Horkheimer og Theodor W. Adorno i deres Oplysningens dialektik – filosofiske fragmenter (1995 [1944]). [25] Jeg vil dog ikke kun forlade mig på kapitalismekritikken inspireret af Karl Marx, da det kunne være at fokusere for entydigt og ukritisk på Marx’ kritik af religion som opium for folket. Empirien viser, at religiøse narrativer, konstitueret af ideologi og magt, indeholder repressive potentialer, som kan lede til undertrykkelse og ensretning af individer.

I min analyse vil jeg derfor udvide rammerne ved at se på forskere, som har identificeret nye former for kontrolmekanismer i det såkaldt sekulære samfund (Carrette & King 200: 24). Blandt disse forskere tænker jeg på Frederic Jamesons Post-modernism, Or the Cultural Logic of Late Capitalism (1991), Michel Foucaults argument om disciplinering og magt i Discipline and Punish -the birth of a prison (1991 [1975]) og religionshistorikeren Bruce Lincolns Discourse and the Construction of Society – Comparative Studies of Myth, Ritual, and Classification (1989).

Præsentation af specialets kapitler

I det følgende kapitel 2 vil jeg præsentere den teoretiske og analytiske ramme for specialet. Her vil jeg nærmere indkredse og definere er religionsbegreb som danner den teoretiske ramme for dette speciale, ligesom jeg vil introducere og definere det videnskabelige vokabularium som appliceres i analyserne. Derudover vil jeg problematisere den manglende religionsteoretisering i den hidtidige etnologiske og antropologiske forskning indenfor studiet af religion i erhvervslivet.

Kapitel 3 er en introduktion til enkelte vigtige samfundsmæssige og historiske begivenheder i kapitalismens historie af betydning for specialet. Begivenhederne danner baggrunden for at definere begrebet kapitalisme og vise at kapitalisme ikke kan ses uafhængigt af de særegne træk ved de menneskelige kræfter, som producerer den. Dette skaber begrundelsen for den virksomhedskultur, som de såkaldte forandringskonsulenter Carsten Sommerskov og Rolf Jackson indskriver sig i.

I kapitel 4 vil jeg applicere den komparative religionsteori samt anvende en synkretismeteori og magtanalytisk tilgang i to tekstanalyser af henholdsvis vækst- og mentaltræner Carsten Sommerskov og erhvervshealer Rolf Jacksons tekster. Dette gør jeg for at vise, at de to moderne profeters lærer bør anskues som sammenhængende religiøse verdensbilleder, der, som andre religiøse systemer, integrerer og trækker på mange forskelligartede elementer.

Specialets kapitel 5 tager de første skridt hen imod en religionskritik af den brugskontekst, her dansk erhvervsliv og dets brug af de moderne profeters viden og religiøse universer i deres ledelsesstrategier. Virksomhederne vil her blive anskuet som nye arenaer for et socialt og økonomisk magtrum for religion, hvor medarbejderens emotionelle kapital, selvrealisering, totale identifikation og åndelige bevidsthed bliver parametre for succes og social mobilisering på arbejdspladsen. Det vil fremgå, at de religiøse referencer kan siges at tjene et disciplinerende formål, en social kontrol, som ophæver grænserne mellem individ og virksomhed til fordel for en ensretning af medarbejderen uden mulighed for alternativitet. I den forbindelse vil jeg drage paralleller til religionernes verden, hvor dette ikke er fremmed. Specialet sidste kapitel er konklusion, hvor der opsummeres på de foregående analyser og perspektiver.

2. Teoretisk og analytisk ramme

I specialet inddrages løbende termer og begreber, som indskriver sig i en større teoretisk ramme. Dette kapitel tjener to formål, dels at introducere og definere det videnskabelige vokabularium, som appliceres i analyserne, nemlig religion, spiritualitet,synkretisme, ideologi og magt og dels at placere disse begreber og definitioner i en teoretisk kontekst. Dette vil give anledning til at tilføje den religionsteoretisering, der har manglet i den hidtidige etnologiske og antropologiske forskning indenfor studiet af religion i erhvervslivet.

Dette tydeliggør, hvorledes religionsteori kan bidrage afgørende til præcisering af begreber og definitioner og dermed skabe et mere velkonsolideret videnskabeligt grundlag i studiet af religion i dansk erhvervsliv. Det gælder især den analytiske forskel mellem emic og etic kategorier, der ligger implicit i definitionerne af religion og spiritualitet og fordelene ved at se, som jeg gør det, spiritualitet som religion og ikke som en underkategori af religion. Dette vil muliggøre en bredere, tværfaglig og metateoretisk komparation af religion i nye sammenhænge og ikke kun indenfor danske erhvervsliv.

Forskning i religion og erhvervsliv

I studiet af sammenhænge mellem religion og erhvervsliv er sociologen Max Webers Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd (1920), en klassiker. Forening af religiøse former i form af de reformerte pietistiske bevægelsers kaldsetik i 1600-tallet og produktionens vilkår koblet med økonomisk adfærd skabte ifølge Weber en helt ny adfærd i forhold til kapitalakkumulation og arbejde til ære for guden.

Jeg vil ikke her begynde nogen større forskningshistorisk gennemgang, blot nøjes med at nævne nogle af de ganske få forskere, der har foretaget studier af sammenhænge mellem religion og erhvervsliv. Den engelske antropolog Paul Heelas er uomgængelig i den forbindelse. Han har i adskillige publikationer studeret, dels hvorledes New Age bidrager til en særlig effektivitet i erhvervslivet, dels hvorledes den har været medvirkende til at konstruere en ny arbejdsetik (1986, 1991, 1992, 1996 og 1999). Ligeledes har han fungeret som inspirationskilde for etnologen Kirsten Marie Bovbjergs danske klassiker Følsomhedens etik (2004). Bovbjerg udgør sammen med antropologen Karen Lisa Salamon, der har adskillige artikler om New Age, erhvervsliv og globalisering bag sig, og har skrevet afhandlingen Beåndet ledelse (2002), den danske frontline i studiet af religion og erhvervsliv. Begge har på fremragende vis formået at vise den omfattende produktion og integration af religion i erhvervslivets ledelsesstrategier. Der kunne nævnes flere forskere, som har beskæftiget sig med emnet, men her skal jeg nøjes med at nævne Adam Possamai (2003), Paul Heelas & Paul Morris (1992), Heelas (1991 og 1996), Kirsten Marie Bovbjerg (2004) og Karen Lisa G. Salamon (2002).

Gældende for Heelas, Bovbjerg og Salamon er dog, at de stort set ikke berører mulige konsekvenser af religion i erhvervslivets ledelsesstrategier. Bovbjerg og Salamon behandler meget fragmentarisk og overfladisk problematikken uden at engagere sig synderligt i den. Væsentligst for dem er den empiriske dokumentation. Som det vil fremgå af nedenstående afsnit, er der udover den utilstrækkelige kritiske refleksion over konsekvenserne af denne nye strategi også teoretiske huller i deres argumentation, som jeg vil se på. Men før jeg kigger nærmere på disse teoretiske huller, vil jeg kort indkredse mit eget teoretiske udgangspunkt for at analysere de valgte kildetekster.

Teoretisk indkredsning

Nedenfor gennemgår jeg et udsnit af de inspirationskilder og de videnskabelige teorier, som er mest frugtbare til netop mine tekstanalyser og fortolkninger, og som mere specifikt tager udgangspunkt i synkretisme, religiøse oplevelser, ritualer samt magt og ideologi.

Da religion er en kognitiv og social størrelse, ser jeg det mest hensigtsmæssigt at arbejde med rummelige kategorier for synkretisme, religiøse oplevelser, magt og ideologi. Den teoretiske afgrænsning skal derfor ikke opfattes som isoleret fra den konkrete empiri, men ses som fortolkningsstrategier, der fremhæver kritiske aspekter ved empirien. I den empiriske kontekst overlapper begreberne hinanden i et større sociokulturelt felt, hvori religion udtrykkes, konstrueres og danner nye verdensbilleder. De overordnede begreber og deres respektive teoridannelser muliggør derfor en indkredsning af, hvad religion i dansk erhvervsliv i min emneafgrænsning kan være, og hvordan den manifesterer sig. Det betyder, at jeg kun vil fokusere på de dele af teorierne, der har umiddelbar relevans for mit projekt. Det gælder specielt begreberne om synkretisme og ideologi, som jeg kort vil indskrive i dette projekts religionsdefinition. De øvrige begreber altså religion og spiritualitet vil jeg herefter kun beskrive enkeltvis.

Religion, spiritualitet og åndelighed er begreber, der benyttes i den religionshistoriske, antropologiske og psykologiske faglitteratur ofte som modstridende begreber, hvilket er særligt tydeligt i forskning af religion og erhvervsliv. Med det mener jeg, at religion ofte defineres af forskerne som en institution, organisation, dogmatik, kollektivitet eller ritualistisk entitet, mens spiritualitet defineres som forbundet med individet, selvet, uden ritualer, dogmer og uafhængigt af en social kontekst (iflg. Carrette & King 2005: 30-87). Hensigten med at inddrage begge begreber i nedenstående afsnit er at tydeliggøre den analytiske forskel mellem emic og etic kategorier, der ligger implicit i disse definitioner og fremhæve fordelene ved at se spiritualitet og åndelighed som religion og ikke som underkategorier af religion.[26] Skellet mellem spiritualitet, åndelighed og religion, er falsk fordi de tilhører samme forklaringsparadigme, nemlig referencen til transempiriske magter og væsner.

Religion

Som bekendt er der ikke opnået enighed om definitionen af religionsvidenskabens analytiske objekt til trods for utallige forsøg,[27] og jeg skal ikke her forsøge mig med endnu en definition. Det religionsbegreb, jeg her meget kort vil fremlægge, fungerer som et metaniveau, hvorfra jeg anskuer hele problemstillingen. Jeg støtter mig først og fremmest til Armin W. Geertz artikel Fra neurale netværk til sakrale kongedømmer (2005) suppleret med Bruce Lincolns mytedefinition og diskursbegreb, som de udtrykkes i bogen Discourse and the Construction of Society – Comparative Studies of Myth, Ritual, and Classification (1989).

Geertz anskuer med udgangspunkt i en antropologisk teori, hvor mennesket er i centrum, mennesket som et kognitivt og socialt væsen. Som en konsekvens heraf rummer Geertz’ religionsdefinition en kulturteori og en social handlingsteori. Religion bliver således:

et kulturelt system og en social institution, som styrer og fremmer idealfortolkning af tilværelsen og idealpraksis med henvisning til én eller flere påståede transempiriske magter eller væsener (2005: 57).

De transempiriske magter og væsner konstrueres ved hjælp af symbolsystemer i den respektive kultur, hvor de tænkes at have afgørende indflydelse på menneskers liv og verden. Mennesker kommunikerer og handler indenfor et sociokulturelt felt, og kommunikation er derfor også en fællesnævner for religion. I konstruktivt tillæg til Geertz’ bestemmelse bør man se på, hvorledes denne kommunikation og konstruktion af idealtolkninger med reference til transempiriske væsner og magter manifesterer sig som ideologiske instrumenter i kampen om forskellige sandhedsparadigmer (se kapitel 5).

Bruce Lincolns ambition i ovennævnte bog er, at undersøge, hvordan forskellige ‘modes of discourse’ såsom myte, ritual og klassifikation kan bruges som effektive instrumenter i konstruktion, dekonstruktion og rekonstruktion af samfund (Lincoln 1989: 3). Lincoln forbinder disse diskursive ‘modes’ med begrebet magt (se afsnit om magt nedenfor) som altafgørende instrumenter for, hvordan sociale grænser, hierarkier, institutionelle formationer og adfærd opretholdes og omdannes (ibid.). Det analytiske potentiale, der ligger i begreberne ‘strategi’, ‘diskurs’ og ‘effekt’ er udnyttet og vil indgå i mine analyser. Lincoln skriver således:

In my view we would do better to classify narratives not by their content but by the claims that are made by their narrators and the way in which those claims are received by their audience(s) (Lincoln 1989: 24).

For Lincoln er det afgørende for klassifikationen af narrativer graden til hvilken, en historie proklamerer sig selv som sand. Både historie og myte indeholder sandhedskrav og troværdighed, men myten adskiller sig fra andre narrativer ved tillige at gøre krav på autoritet. En mytisk fortælling er altså forbundet med autoritet, som Lincoln yderligere kvalificerer:

That is to say, a narrative possessed by authority is one for which succesful claims are made not only to the status of truth, but what is more, to the status of paradigmatic truth. In this sense the authority of myth is somewhat akin to that of charters, models, templates, and blueprints, but one can go beyond this formulation and recognize that it is also (and perhaps more important) akin to that of revolutionary slogans and ancestral invocations, in that through the recitation of myth one may effectively mobilize a social grouping. Thus, myth is not just a coding device in which important information is conveyed, on the basis of which actors can then construct society. It is also a discoursive act through which actors evoke the sentiments out of which society is actively constructed (Lincoln 1989: 24-25).

Myter er således ikke blot informationsbanker, men aktive diskurser til at vække følelser, synspunkter og emotionel kapital, der kan mobilisere sociale grupper ved krav om (kollektiv) paradigmatisk sandhed, som dermed retfærdiggør specifikke måder, hvorpå man kan skabe et samfund.

Det er min vurdering, at mobiliseringen af sociale grupper gennem krav om en kollektiv paradigmatisk sandhed, det være sig en arbejdsetik, et menneskesyn eller værdier, er et blandt flere afgørende instrumenter i dele af dansk erhvervslivs konstruktion af religiøse ideer.[28] Religion defineres derfor som et kulturelt system, som konstruerer en idealfortolkning af tilværelsen og idealpraksis med henvisning til én eller flere transempiriske magter eller væsener.

Spiritualitet

Som omtalt ovenfor bruges begreber som spiritualitet[29], nyåndelighed og åndelighed i flæng i den faglige litteratur om religion i erhvervslivet. I den forbindelse vil jeg se på, hvordan forskellige forskere definitorisk adskiller spiritualitetsbegrebet, fra en institutionel kontekst, kollektivitet eller tradition, som spiritualitetsbegrebet altså menes at være foruden. Dette kommer fx til udtryk hos religionsforskerne Wade Clark Roof og Lyn Gesch:

To be religious conveys an institutional connotation, prescribes rituals, and established ways of believing; to be spiritual is more personal and experiential, and has to do with the deepest motivations of life for meaning and wholeness. The first is «official» religion, standardised, and handed down by religious authorites; the second is «unofficial», highly individualistic, religion «á la carte» as Reginald Bibby puts it (Roof & Gesch 1995: 72, citeret fra Carrette & King 2005: 32).

For yderligere at behandle citatets påståede dikotomi mellem ‘officiel’ og ‘uofficiel’ religion skal jeg i det følgende opholde mig kort ved nogle af antropologen Paul Heelas argumenter, som de udtrykkes i hans artikel «Detraditionalizing the Study of Religion» (2004).[30] Heelas’ argumentet om en ‘spirituel revolution’, som afspejler sig i det, Heelas kalder «the cultural turn of life» (2004: 252), tjener som et eksempel på, hvordan der i studiet af religion og erhvervsliv skabes et falsk skel, mellem religion og spiritualitet, som forskningen af teoretiske grunde ikke er tjent med.

Heelas taler om, at en spirituel revolution har fundet sted i det vestlige kulturlandskab. Revolutionen har ifølge Heelas afstedkommet et skift fra traditionel institutionaliseret teistisk religion til en mere ikke-traditionalistisk, deinstitutionaliseret ‘livsspiritualitet’, eksemplificeret ved blandt andet NewAge bevægelsen (Heelas 2004: 252). Heelas mener, at dette skift bør have afgørende indflydelse på fremtidens studier af religion, som, hvis faget skal have nogen berettigelse, bør stille nye spørgsmål, opstille nye teorier og benytte nye sprog til det forandrede religiøse landskab. Dette vender jeg tilbage til nedenfor.

Med begrebet detraditionalisering forstår Heelas et skift i religiøs autoritet, som tidligere kom udefra (without) til nu at komme indefra (within). Autoriteten er, igen ifølge Heelas forflyttet fra etablerede kilder til et oplevende subjekt (ibid.: 252). Heelas mener at kunne identificere et skift fra transcendental religion til spiritualitet, som ikke menes at tilhøre nogen tradition. Som andre forskere indenfor studiet af religion og erhvervsliv definerer også Heelas spiritualitet i modsætning til institution, tradition og kollektivitet. Han udtrykker det således:

Religion can be defined in terms of obedience to a transcendent God and tradition which mediates that authority; spirituality as experience of the divine as immanent in life (ibid.: 253).

Den analytiske adskillelse mellem religion og spiritualitet søger Heelas at underbygge med referencer til en religionsdefinition i Oxford Concise Dictionary og til de religiøse aktørers opfattelse af begrebet i deres dagligdag.

Religionsdefinitionen i Oxford Concise Dictionary involverer «belief in a superhuman controlling power especially in a personal God entitled to obedience and worship; expression of this in worship; a thing that one is devoted to» (ibid.: 254). Heelas bruger dette som argument for, at religion er meget gudscentreret og ekskluderer en bekræftelse i livet her og nu (ibid: 254). Denne kristocentriske definition er for længst forladt i religionsforskningen, men Heelas benytter den til at forholde sig til, hvordan de religiøse aktører opfatter spiritualitet. Et sted skriver Heelas:

One of the people interviewed during a study carried out by Robert Wuthnow [amerikansk religionssociolog] says: «Religion is something outside of yourself. There’s somebody in the pulpit telling you things, but I needed to know from the inside». And this leads us to the key characteristics which have come to be associated with spirituality. Spirituality has to do with the personal; that which is interior or immanent: that which is one’s experienced relationship with the sacred; and that wisdom or knowledge which derives from such experiences. At heart, spirituality has come to mean life. The equation is Spirituality = Life = Spirituality = Life, Life being taken to mean the spiritually-informed, personal, intimate, experiential, existential, «psychological», self and relation-cum-self depths of what it is to be alive: rather than life as led in terms of the stressed and strained, ambitions and configurations that the (capitalistic) world has to offer. Life, rather than what transcends life in the experiential here-and-now, becomes Ultimate, which means that (much) contemporary spirituality may more precisely be termed spirituality of life (ibid.: 254).

Som jeg vil vise nedenfor, får New Age tilhængeres opfattelser af sig selv og deres spiritualitet helt afgørende indflydelse på, hvordan Heelas dels definerer begrebet i opposition til religionsbegrebet, dels argumenterer for skiftet fra traditionaliseret religion til detraditionaliseret religion og individualiseret spiritualitet.

Det er dog lidt uklart, hvad Heelas helt præcist mener med definitionen af spiritualitet som ‘livsspiritualitet’. Som nævnt i begyndelsen af dette afsnit, har Heelas fungeret som væsentlig teoretisk inspirationskilde for de to frontløbere indenfor studiet af religion og erhvervsliv, nemlig Bovbjerg og Salamon som begge forsøger sig med definitioner af spiritualitet. Bovbjerg erkender vanskelighederne ved at beskrive ‘moderne religiøsitet’ gennem termer som ‘nyreligiøst’, ‘nyåndelig’, ‘nyspiritualitet’ og ender med at benytte det definitorisk lige så vanskelige fænomen New Age.[31] For Bovbjerg er der således tale om et modkulturelt træk fra 1960erne, som er blevet til mainstream, altså en tidsånd. Salamon anskuer ligeledes spiritualitet som en tidsånd og som led i en større integration af «overnaturlige og metafysiske kausalitetsantagelser i deres [folks] virkelighedsopfattelse» (2002: 7-10). Til trods for, at hverken Bovbjerg eller Salamon er religionsforskere, er det påfaldende, at de ikke søger at definere begrebet religionsteoretisk, men nøjes med at tage udgangspunkt i et bredt og generelt begreb om New Age.

På grund af den, efter min mening fraværende religionsteoretiske forankring i definitionen af spiritualitet, reproducerer Roof & Gesch, Heelas, Bovbjerg og Salamon ubegrundede forskelle mellem spiritualitet og religion. Alle inddrager altså en emic-kategori til deres analytiske formål.

Det er ikke nyt i hverken antropologi, etnologi eller religionsvidenskaben, man kan blot tænke på kategorier som mana,tabu, messias, profet osv.[32] Det interessante er, at de hæver den emiske kategori op over dens specifikke emiske betydning og bruger den som analytisk term og dermed overtager et narrativ fra religiøse miljøer, som de forsker i. Som et eksempel skal jeg nævne den danske sociolog Emilia Van Hauen, der er en væsentlig skikkelse indenfor konsulentbranchen og som servicerer erhvervslivet i spørgsmål om religion. Ved en konference om ‘Den Guddommelige Fremtid’ blev hendes analytiske sociologi til en form for udøvende teologi, og hendes definition af religion, kan siges at være repræsentativ for det religiøse miljø i dansk erhvervsliv. Religion er ifølge Van Hauen et kollektiv skabt af andres (udefrakommende) trossystemer, tro er troen på én gud, spiritualitet er derimod pluralisme og indeholder et individuelt åndeligt aspekt.[33]

Problemet ved skellet mellem religion og spiritualitet er, at det umuliggør at praktisere et generelt og komparativt studie af religion i andre kontekster, end dansk erhvervsliv. Alene referencen til de transempiriske væsener og det deraf følgende krav om autoritet (jf. Lincoln) gør skellet mellem religion og spiritualitet meningsløst. Den emiske model er ligesom den etiske (etic) analytikerens konstruktion, men modellen referer til indhold, form, funktion i et givent system (Sinding Jensen 2003: 109). Spiritualitet fungerer i de omtalte forskeres definitioner som en emisk forklaringsmodel, hvor de religiøses eget begreb overtages og bearbejdes med den uheldige konsekvens, at man samtidigt overtager de ofte strategiske formål enten i form af eksklusion fra andre grupper, etnicitet, organisationer og religioner, som kategorien indeholder i en emisk sammenhæng.

I forhold til den her præsenterede religionsdefinition er spiritualitet ikke bare en underkategori af religion, det er religion og bør defineres sådan for at blive et frugtbart analytisk begreb. Ved at definere religion indenfor rammerne af en etic model, i dette tilfælde som et kulturelt system, som konstruerer en idealfortolkning af tilværelsen og en idealpraksis med henvisning til én eller flere påståede transempiriske magter eller væsener, bliver det muligt at anvende kategorier og et meta-system, hvormed vi kan analysere og komparere andre beskrivelser rundt om i verden. Det allerstørste problem, jeg ser ved de respektive forskeres emic-orienterede definitioner er, at de umuliggør denne bredere, mere generelle og teoretiske og empiriske komparation. Det bør således være tydeligt, at jeg ikke ser nogen definitorisk eller kvalitativ forskel mellem spiritualitet og religion. Begreberne vil i det følgende blive brugt med dette in mente.

Synkretisme

Religiøse systemer, forestillinger, handlinger og konstruktionen af nye religiøse narrativer og verdensbilleder findes i en fortløbende dynamisk interaktion med den omgivende kultur, økonomi og politik og socialitet. Synkretisme bliver relevant i studiet af religion, idet de religiøse narrativer som konsulenterne formulerer, tager begreber og narrativer fra en kapitalistisk kultur, som integreres og bliver meningsfulde i deres nye religiøse verdensbilleder.

Med synkretisme mener jeg den proces, hvori to eller flere religiøse narrativer, verdensbilleder eller systemer interagerer og integreres og sammen skaber nye religiøse forestillinger. Synkretisme kan derfor ikke adskilles fra kulturmøder, men er en konsekvens af og et element heri. Af den grund betragter jeg synkretisme som normalen for religionshistoriens analytiske objekt, hvor alle religioner i en eller anden forstand er synkretistiske. Religion implicerer som et kognitivt og kulturelt idekompleks den menneskelige kreativitet, der til stadighed lader sig inspirere af de mange varer på hylden, sætter dem sammen og danner nye ideer. Denne kreativitet er således universel og udtrykker sig også i de religiøse narrativer i erhvervslivet, som analysen af empirien vil vise i kapitel 4.

Den synkretismeteori, jeg her vil fremlægge, tjener som en teoretisk ramme for min analyse. Her støtter jeg mig primært til religionshistorikeren Carsten Colpes artikel om emnet i Encyclopedia of Religion (1987) og Mikael Rothsteins kritik og videreudvikling i Belief Transformations (1996), suppleret med Michael Pyes artikel Syncretism versus Synthesis (1994).

Carsten Colpe skelner mellem synkretismebegrebet som en generel forklaringskategori versus en deskriptiv kategori af religiøse og kulturelle fænomener og ligeledes mellem synkretisme som en statisk tilstand versus en dynamisk proces. En tredje differentiering hos Colpe er, at synkretisme er konstitueret ved en relation mellem komplekse helheder (en institution, organisation, system eller doktrin) og relationer mellem partikulære komponenter (guder, ånder osv.) (Colpe 1987: 219-220). Colpe udtrykker tvivl i forbindelse med den lange debat om synkretismebegrebets natur og beskæftiger sig primært med de definitoriske og analytiske problemer forbundet med det. Rothstein er mere klar i sin argumentation ved ikke kun at tale om definitioner og deskriptive kategorier, men at forankre definitionerne i en konkret empirisk kontekst og dermed søge at forstå, hvorfor og hvordan den synkretistiske proces faktisk foregår. Som Rothstein skriver:

Syncretism is not something that can be isolated from religion. The phenomenon is a part of the dynamic character of religion (and human culture in general). It is only for the purpose of analysis that syncretism stands out in this analysis […] Consequently any state of a religion has to be understood as a transitional phase in an ongoing development […] What we need is neither definitions, nor classifications. What interests is the phenomenon of syncretism, and what we need, therefore, is a strategy that will allow us to ascertain how the dynamic process of religious and cultural coalescence takes place (Rothstein 1996: 20-21, min kursivering).

Synkretisme er altså ifølge Rothstein et analytisk greb, og det er i den forstand, jeg vil applicere den i analysen af min empiri. De konstante synkretistiske tilstande og religioner skal ikke anskues som «a late stage in a particular epoch of the history of religions» (Colpe 1987: 226), men i stedet ses som analytiske tværsnit i en kulturel og historisk proces lagt af forskeren med det formål for øje at fremhæve væsentlige faser i en kontinuerlig udvikling. Synkretisme er således ikke noget i sig selv, men bør anskues som en dynamisk forklaringsmodel for religiøse fænomener, der tilvejebringer en forståelse af den eksisterende diversitet og interaktion indenfor kulturelle systemer generelt. I den sammenhæng er Rothsteins strategier i analysen af to nye religioner Transcendental Meditation (TM) og The International Society for Krishna Consciousness (ISKCON) konstruktive:

The primary strategies are 1. to look into the «common grounds», that is the analogies and homologies of or conflicts between the involved systems of understanding, 2. to discuss the new languages, new symbols and new modes of expression that emerge as a result of the encounter whether positive or negative (Rothstein 1996: 22).

Rothsteins model muliggør et skel mellem positiv og negativ synkretisme. Religiøs identitet og konstruktionen af religiøs mening er, ifølge Rothstein, ofte resultatet af en religions bevidste integration af nogle elementer i det religiøse korpus (positiv) eller resultatet af en bevidst koncentration omkring en specifik tradition i opposition til andre trossystemer (negativ). I begge tilfælde er der tale om en aktiv relation, en dynamisk proces, hvori en tradition og et narrativ forholder sig bevidst til andre traditioner og narrativer, også i forbindelse med fravalg af religiøse delelementer. Som Rothstein formulerer det:

A religious body may well consolidate itself by deliberately disregarding other religious constructions, thus fertilizing what is significant to itself while ignoring foreign religious concepts and social systems. In doing so, however, the officialy [sic!] disregarded religious traditions are in fact being considered (ibid. 18-19).

Rothsteins ‘religiøse krop’, består stadig af menneskers valg og fravalg. Dermed indeholder hans forklaringsmodel en erkendelse af den menneskelige kreativitet, som står bag alle synkretistiske processer forstået på den måde, at der som nævnt konstant vil være tale om integration og udskillelse af bestemte elementer i konstruktionen af nye narrativer og verdensbilleder.

Dette er bestemt gældende indenfor flere New Age bevægelser og dansk erhvervsliv. Et eksempel herpå, som jeg ikke vil beskæftige mig videre med i dette speciale er, at flere virksomheder i deres integration og brug af konsulenters begrebsunivers kan siges at foretage et sådan positivt eller negativt valg eller fravalg i forhold til de religiøse elementer, som findes i konsulentens lære og kursusvirksomhed og som passer i virksomhedens kursus- og ledelsesstrategi.

I tilfældet Rolf Jackson, har det været svært, at samarbejde med dansk erhvervsliv fordi de, ifølge Jackson ikke forstår ‘motivet’ (læs: den sande lære). Jacksons ledelsesstrategi, ‘Den sande lederskabs kunst’, forudsætter, at man køber hele pakken og på den måde kan hans mytologiske univers nok virke for radikalt og for religiøst for en dansk virksomhed. Dette er ikke tilfældet med Sommerskov, som ikke udtrykker sin religiøsitet og mytologier nært så kraftigt som Jackson (se nedenfor). Virksomhedernes valg og fravalg af konsulenter, er klart en aktiv relation, en dynamisk proces, hvori en tradition, et religiøst narrativ forholder sig bevidst til andre traditioner og narrativer, såsom økonomi og virksomhedens image.

Ser vi på begrebet synkretisme kan vi spørge, hvordan det forholder sig med religion og erhvervsliv som partnere i den synkretistiske proces? I min besvarelse vil jeg i de følgende tekstanalyser (kapitel 4) primært lægge vægt på forandringskonsulenten Rolf Jackson og hans integration af teosoffen Alice Baileys (1880-1949) esoteriske lære, som tydeligvis er inspireret af teosofien, og på Carsten Sommerskovs forestillinger om humanistisk psykologi og de dertil knyttede muligheder for at udnytte indre ressourcer i forhold til arbejde, kærlighed og indre vækst.

Jacksons teosofiske mytologiske univers forholder sig, som vi skal se nedenfor, positivt til mulighederne for at udvikle en mere religiøst orienteret form for lederskab i dansk erhvervsliv. Den gode dynamiske leder er her forankret i en teosofisk kosmologi, hvor lederen ifølge Jackson skal være forbundet med den større vilje og hans/hendes handlinger manifesterer sig indefra (Jackson 2004b: 3). På samme vis ser Sommerskov også mulighederne for at skabe vækst i dansk erhvervsliv, og han forankrer sine ritualer, mentaltræning og selvhjælpsteknikker i et sammenhængende mytologisk univers bestående af elementer fra humanistisk psykologi, New Age ritualer, meditation og gnosticisme.

Resultatet af disse synkretistiske processer bliver konstruktionen af nye religiøse narrativer, verdensbilleder og idealforestillinger, som til stadighed vil indgå i andre dynamiske processer. I tilfældene Jackson og Sommerskov samt en lang række andre konsulenter og ledere er der ikke tale om endelige, afgrænsede mytologiske universer. Tværtimod er det mere frugtbart at anskue Jackson og Sommerskov som eksempler på konstant fluktuerende synteseforsøg mellem erhvervslivet og religiøse narrativer end at se deres tænkning i lyset af det mere, i synkretismeteoretisk sammenhæng, begrænsende og eksklusivistiske begreb syntese. Syntese opfattes både af Colpe (1987) og religionshistorikeren Michael Pye (1994) som statiske tilstande, eller endemål for den synkretistiske proces:

A syncretistic situation is interesting in that it contains multiple possibilities in coherent tension. Synthesis implies that, out of multiple possibilities, a new conclusion has been reached. In a syncretistic situation however the potential claims of the constitutive elements are still alive […] if coherent mixture, or synthesis, represents the conclusion to a process which is thereby completed, syncretism by contrast is to be understood as dynamically open and indeed patent of resolutions other than synthesis (Pye 1994: 220, min kursivering).

Pye overser efter min vurdering en væsentlig pointe i ovenstående citat, nemlig skellet mellem en konstrueret analytisk kategori som synkretisme og de religiøse narrativers, systemers og verdensbilleders faktiske dynamik.

Synkretisme er normalen og forudsætter altid den kreative proces, hvori forsøg på syntese skaber fundamentet for nye narrativer. Det interessante i denne sammenhæng er, at nogle af disse forsøg lykkes bedre end andre, hvilket kan skyldes mange faktorer, hvoraf en er at vinde gehør, overbevise og få tilhængere (se Lincoln 1989: 8). Synkretisme og forsøg på at skabe et sammenhængende verdensbillede af forskellige religiøse narrativer, altså syntese, vil i nærværende sammenhæng derfor blive appliceret som en analytisk kategori for en proces og ikke med tanke på at afspejle den empiriske virkelighed. Rolf Jackson, Carsten Sommerskov og mange andres tekster vil i det nedenstående afsnit blive analyseret med henblik på at lokalisere disse synkretistiske narrativer og spore deres inspirationer i den komparative religionshistorie.

Ideologi som magt

Den magtanalytiske tilgang jeg vil fremlægge i det følgende, tjener sammen med ovenstående synkretismeteori som en teoretisk ramme for mit projekt, og jeg støtter mig igen primært til religionshistorikeren Bruce Lincolns argument om diskurs og magt i Discourse and the Construction of Society – Comparative studies of Myth, Ritual, and Classification (1989) samt til idehistorikeren Michel Foucaults argument om disciplinering og magt i Discipline and Punish – the birth of a prison (1991[1975]).

Lincolns ambition i ovenstående bog er som nævnt at undersøge, hvordan forskellige diskurser såsom myte, ritual og klassifikation er effektive skabere af sociale bevægelser (Lincoln 1989: 3). Lincoln forbinder disse diskurser med begrebet magt (force) som altafgørende instrument for, hvordan sociale grænser, identitet og historier opretholdes og omdannes. Lincoln definerer magt (force) som udøvelsen af eller truslen om fysisk vold. Magt er et instrument, der hovedsageligt tilhører den herskende elite og appliceres i forsøg på at definere alt, der ligger udenfor dens kontrol, som illegitimt (ibid.: 3-4.) Magt supplerer ifølge Lincoln diskurs på mange måder, hvoraf den væsentligste er ideological persuasion, som kombineret med diskursens føromtalte mulighed for at vække følelser og synspunkter, er de to afgørende elementer i skabelsen af sociale bevægelser (ibid.: 8-9).

Religionernes myter er således ikke kun fortællinger, men rummer en ekstraordinær magt og bliver i forskellige brugskontekster, her dansk erhvervsliv, effektive skabere af social identitet og bevægelser. Hvad angår Jackson og Sommerskov er det svært at tale om konkrete bevægelser, men deres mytologier skaber præcis muligheden for fælles forankringspunkter for deltagerne, som derfor kommer til at få en fælles historie eller erfaring.

Som nævnt tidligere er specialets empiri ikke en virksomhed, men det er min antagelse og en forudsætning for min vurdering, at hvis man interviewede folk fra dansk erhvervsliv, som uafhængigt af hinanden havde deltaget i Jacksons og Sommerskovs kurser, så vil konturerne af et fællesskab tegne sig. Der vil så at sige være et mytologisk og rituelt fikspunkt, som de har tilfælles. I forlængelse heraf er der via konsulenter som Sommerskov og Jackson, i dansk erhvervsliv konstrueret en diskursiv ramme for virksomhedernes egen identitet bestående af missioner, visioner, uartikulerede dogmer, hierarkier og andre spilleregler.

Virksomheden som korporation, der som nævnt menes at handle som én krop i følelse af enighed og fælles fodslag, konstruerer implicitte og eksplicitte forskelle mellem dem selv og andre gennem anvendelse af diskursen. Et eksempel er en pensioneret direktør, der arbejder med det begrebsmæssige oppositionspar modarbejder og medarbejder, som indskrives i forestillingen om karma og social evolution. I en holistisk organisation med fælles institutionaliserede værdier vil der altid være ansatte, som er uenige med den såkaldte kollektive bevidsthed. De, som ikke kan koble sig på og integrere sig i denne kollektive bevidsthed, udstråler ifølge direktøren negative energier. Årsagen til modarbejdernes manglende engagement skyldes således en karmisk respons på negativ adfærd i tidligere liv, og modarbejderen må forlade organisationen for at arbejde mere med sig selv og eliminere de karmiske dårligdomme (parafraseret fra Salamon 2002: 73). Magt, diskurs og vækkelsen af specifikke følelser og synspunkter er eksempler på, hvordan en holistisk ‘kollektiv’ bevidsthed eliminerer modstand og konstruerer en ny firmakultur renset for negative energier.

Jeg ser dog to problemer ved Lincolns definition og brug af magt, nemlig hans fokus på fysisk og verbal vold, og at definitionen fremstår som en binær kamp om dominans mellem fx. undertrykker, magthavere og undertrykte, mellem overklasse og underklasse (Lincoln 1989: 3 ff.). I hans empiriske studier er der således ofte tale om, hvordan den fysiske magt kombineret med diskurs er instrumenter i krig og ødelæggelse, og Lincoln medtager ikke eller overser den psykiske disciplinerende instans, der også ligger i verbal og emotionel vold, og som medvirker til at opretholde, ændre og rekonstruere adfærd. I den forbindelse er det konstruktivt at supplere med nogle af de betragtninger om magtrelationer og disciplinering, som Foucault formulerer i bogen Discipline and punish (1991 [1975]).[34]

Foucault taler i modsætning til Lincoln om magt (power), men ikke som en kamp mellem binære positioner, som konfrontation mellem to modstandere, men derimod som aktive magtrelationer, der artikuleres og produceres af en række differentierede styrkeforhold, helt ned på mikroplan – fx relationer mellem mænd og kvinder, læger og patienter, medarbejder og arbejdsgiver:

[T]he study of this micro-physics presupposes that the power exercised on the body is conceived not as a property, but as a strategy, that its effects of domination are attributed not to «appropriation», but to dispositions, manoeuvres, tactics, techniques, functionings; that one should decipher in it a network of relations, constantly in tension, in activity, rather than a privilege that one might possess (1991: 26).

Det er netop disse kontinuerligt artikulerede og producerede magtrelationer, som Foucault beskriver i Discipline and Punish, og som kommer til udtryk i en række overordnede ændringer i magtens karakter og måde at fungere på ved overgangen til det moderne samfund, hvor den som en magtinstallation bliver gennemtrængende og allestedsnærværende og delvis usynlig. Før 1700-tallet lå magten primært hos fyrsten og blev manifesteret i en kraftfuld, ritualiseret dominans overfor det enkelte individ, gruppe eller klasse. Fyrsten rådede over undersåtternes liv og død.

Efter den Franske Revolution ændrede magten sig i en mere ‘human’ retning, hvor den straffede var blevet medborger, og straffen derfor i større grad blev socialiseret forstået på den måde, at den straffede offentligt blev udstillet i gabestokken, til skue for resten af befolkningen for at advare mod gentagelse. Straffen blev i højere grad psykisk internaliseret i offentlighedens bevidsthed for at beskytte samfundet. Det var nu erindringen, forestillingen om smerten forbundet med straf, der blev væsentlig (1991: 94 ff.). Magtens objekt var ikke længere liv og død, men flyttede sig i moderne tid mod sjælen og det psykiske som den centrale genstand for straf. Den industriteknologiske udvikling repræsenteret ved blandt andet Taylorismens rationalisme og klassifikation i tid og tabeller gjorde det ifølge Foucault muligt at:

increase the useful size of multiplicities by increasing the inconveniences of the power which, in order to make them useful, must control them […] The growth of the capitalist economy gave rise to the specific modality of disciplinary power, whose general formulas, techniques of submitting forces and bodies, in short, «political anatomy», could be operated in the most diverse political régimes, apparatuses or institutions (1991: 220-221).

I takt med den teknologiske, industrielle og videnskabelige udvikling, forekommer ifølge Foucault endnu en ændring i magtens udtryk. Magten udtrykker sig ikke længere demonstrativt og synligt, men er blevet mere usynlig, effektiv, økonomisk og anonym. En hovedpointe hos Foucault er nemlig, at jo mere manifest en magtudøvelse er, desto nemmere er det at gøre oprør mod den.

Det er her erhvervslivets brug af religiøse narrativer bliver interessant. Værdibaseret ledelse, spirituelt lederskab, ‘Human Ressource Development’ og andre religiøse narrativer, som integreres i danske virksomheders ledelsesstrategier, forudsætter alle forestillingen om, at individet indeholder uudnyttede ressourcer, som kan aktiveres ved hjælp af forskellige teknikker med henblik på optimering og maksimering af individernes potentialer ikke kun for deres egene skyld, men for firmaets.

I et særnummer af tidsskriftet Ledelse i Dag, som udgives af Ledernes Hovedorganisation, kan man læse om «Ledelse, ånd og religion» (Hildebrandt og Laugesen 2001). Her taler flere ledende forretningsmænd og kvinder såsom tidligere kirkeminister Johannes Lebech, managementkonsulent Margaret J. Wheatly, tidligere chef i Oticon Lars Kolind og biskop Kjeld Holm normativt om religion på arbejdspladsen og religion i ledelsesstrategier. Professor i organisation- og ledelsesteori og eksponent for religiøs og holistisk ledelse, Steen Hildebrand og den kristne tv- og radioproducent Anders Laugesen skriver:

Mennesket er mere end et rationelt væsen, og det religiøse kommer ind, når vi ser bredt på de inderste drivkræfter og motiver i menneskets eksistens. Herunder også livssituationer relateret til arbejdslivet og ansvaret som leder (Hildebrandt og Laugesen 2001: 123-124).

‘Business director’ Claudia Heimer skriver i samme tidsskrift:

Der er en tæt forbindelse mellem ledelse og det spirituelle. Det er ledelse, der gør det muligt for os at foretage den ydre rejse, der svarer til den indre rejse i personlig spirituel udvikling. Man kan ikke være én person som kirkegænger og en anden som leder. Ledelse handler om at udtrykke, afprøve og lære om det åndelige i den «virkelige» verden. Det er meditation med åbne øjne (Heimer 2001: 161).

I et interview i Kristeligt Dagblad henviser teamchef i Ledernes Hovedorganisation Carsten Lindvik til strategiske analyser der, ifølge ham, viser, at virksomheder med åndeligheden i fokus klarer sig bedre. Han udtaler: «Man ved ikke hvorfor. Man ved bare, at folk, der lader sig åndeligt vejlede, er i stand til at træffe de rette beslutninger» (Løwendahl 2005). Lars Meibom, der er ledelsesudviklingschef i Dansk Industri, bekræfter ifølge interviewet tendensen (ibid.).

Det er netop produktionen af dette specifikke sandhedsparadigme om menneskets indre kræfter og motiver og muligheder for at træffe de rigtige beslutninger, som er normen på arbejdspladsen og aktivt medvirkende i produktionen af medarbejdernes sindstilstand, og som dermed er med til at skabe en homogenitet, hvor kritik af virksomheden udelukkes, og individet ‘likvideres’ som noget, der kan adskilles fra arbejdssituationen. Åndelig vækst er i denne diskurs lig økonomisk vækst. Hos Foucault undertrykker magten ikke individerne, men producerer undertrykte og undertrykkende individer gennem subjektiveringen, der installerer totaliserede sandheder i subjektet.

Det er appliceringen af forestillingen om det åndelige fællesskab, den universelle transformation, de nye ontologiske paradigmer samt de enkelte individers selv-udviklingsteknikker som det afgørende, der tilsammen udgør konstruktionen af disciplinerede medarbejdere under det magtmaskineri, som udviklingen af emotionel og intellektuel kapital udgør. Erhvervslederes proklamationer om frihed og lighed bliver til disciplin. Som Foucault formulerer det, er disciplin frihedens bagside:

The general juridical form that guaranteed a system of rights that were egalitarian in principle was supported by these tiny, everyday, physical mechanisms, by all those systems of micro-power that are essentially non-egalitarian and asymmetrical that we call the disciplines. And although, in a formal way, the representative régimes make it possible, directly or indirectly, with or without relays, for the will of all to form the fundamental authority of sovereignty, the disciplines provide, at the base, a guarantee of the submission of forces and bodies. The real, corporate disciplines constituted the foundation of the formal, juridical liberties (Foucault 1991: 222).

Der er således muligt at hævde, at erhvervslivet tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder for udvikling og skaber en følelse af medindflydelse. Men følger vi Foucault, kan der være tale om en illusion, et anonymt instrument der har disciplinering som sit egentlige forehavende, men kalder det emotionel kapital eller spirituel udvikling.

Opsummerende kan man sige, at det netop er gennem ideologisk overbevisning, disciplinering samt internalisering, at virksomhedernes diskurs vækker specifikke følelser og synspunkter, udfra hvilke sociale grænser skabes, og kosmiske og subtilt undertrykte individer som medarbejdere produceres. I kapitel 4 vil jeg applicere denne magtanalytik og synkretismebegrebet i to tekstanalyser af hhv. direktør og vækstkonsulent Carsten Sommerskov og erhvervshealer Rolf Jackson, men før vi når så langt, skal vi kigge nærmere på den kulturelle kapitalistiske kontekst, som de to moderne profeter indskriver sig i og er produkter af.

3. (Sen)kapitalismen – en produceret kultur

I det følgende kapitel skitserer jeg vigtige samfundsmæssige og historiske begivenheder i kapitalismens historie, der har relevans for specialet.

Kendskabet til den historiske baggrund for kapitalisme i Vesten er afgørende for måden, hvorpå vi kan se, hvorledes nutidens sensibiliserede virksomhedskultur, der ved brug af konsulenter med religiøse oplevelser og referencer til selvudvikling konstruerer en model for idealmennesket, det spirituelle menneske, der virker som en strategi til at øge omsætningen. Kapitalismen kan ikke ses uafhængigt af de særegne træk ved de menneskelige kræfter, som producerer den. Derfor vil jeg efterfølgende kort kontekstualisere forskellige historiske kapitalismer i deres institutionelle, økonomiske og politiske kultur op til i dag for at vise, hvorledes der er sket en sensibilisering af kapitalismen og hvordan forestillinger om den gode og moralske medarbejder skabes i dansk erhvervsliv.

Endelig vil jeg her indskrive de såkaldte forandringskonsulenters fremkomst i de sidste årtiers virksomhedskultur. Dette skaber baggrunden for mine læsninger og tekstanalyser af Sommerskov og Jackson i kapitel 4.

Kapitalismebegrebet

Kapitalistisk kultur er produkt af mange forskellige historiske, ideologiske, økonomiske og politiske forhold, som gennem århundreder er blevet produceret, forhandlet og reproduceret. Derfor kræver begrebet kapitalisme og dens kultur en nærmere definition.

Litteraturkritikeren og kulturteoretikeren Frederic Jamesons berømte artikel The Cultural Logic of Late Capitalism (1991 [1984]) tilbyder med udgangspunkt i Ernest Mandels bog fra 1978 Late Capitalism en sådan definition af kapitalismen, som ifølge Jameson udvikler sig gennem tre overordnede perioder. Første periode fra ca. 1700 til 1850 er kendetegnet ved ‘markedskapitalisme’, karakteriseret ved en vækst i den industrielle kapital hovedsagligt forbundet til nationale markeder.

Anden periode, som løber fra ca. 1850 til 1960erne, er ‘monopolkapitalisme’, som primært er forbundet med imperialismen. Perioden falder sammen med tiden, hvor europæiske stater udvikler internationale markeder og udnytter råmaterialer og billig arbejdskraft i deres kolonialiserede territorier.

Den sidste periode fra 1960erne til i dag er ‘senkapitalisme’, som er karakteriseret ved efterkrigstidens lancering af nye produkter og teknologier og den tilknyttede etablering og ekspansion af multinationale virksomheder med globale markeder og masseforbrug som grundlag for en multinational kapitalisme (Jameson 1991: 34-36). Til Jamesons definition af senkapitalismen kan man tilføje, at virksomheder i dag arbejder indenfor globale netværkssamfund, hvor nye produkter, nye serviceydelser og ny teknologi hele tiden udvikles, raffineres og konsumeres af forbrugerne.

Den kulturelle logik ved disse nye magtstrukturer er ifølge Jameson direkte forbundet med begrebet senkapitalisme. Han skriver:

That means that the expression late capitalism carries the other, cultural half of my title within it as well; not only is it something like a literal translation of the other expression, postmodernism, its temporal index seems already to direct attention to changes in the quotidian and on the cultural level as such (1991: xxi).

Jamesons definerer således kapitalismebegrebet ‘late capitalism’ som en kulturel konstant (faktor), når han skriver:

What «late» generally conveys is rather the sense that something has changed, that things are different, that we have gone through a transformation of the life world which is somehow decisive but incomparable with the older convulsions of modernization and industrialization (xxi).

Citatet illustrerer en interessant og nødvendig betragtning, nemlig kapitalisme som en produceret kultur. I nutidens vestlige offentlige bevidsthed er der en tendens til at se kapitalisme som et noget nært transempirisk væsen, der ikke kræver yderligere forklaring. Kapitalismens omnipotente tilstedeværelse i det globale samfund, dens konsolidering i konsumsamfundet og vores hverdag medfører, at mange opfatter kapitalismen som noget selvkørende, en art ophøjet kosmisk naturlov, svævende udenfor historisk kontingens, hvor mennesker intet kan stille op men bare kigge passivt på og følge lovens bud.

Dette perspektiv udtrykkes til dels også allerede hos Max Weber. I Den protestantiske etik og den kapitalistiske ånd (1920) definerer Weber tre karakteristiske træk ved kapitalismen; rationaliseret organisering af arbejdet, adskillelse af husholdningen og virksomhed samt bogføring (Weber 1995: 9). Weber sammenfatter denne rationalitet i den kapitalistiske produktion således:

Den specifikt moderne vestlige kapitalisme er tydeligvis i første række bestemt af udviklingen af de tekniske muligheder. Dens rationalitet er i dag i det væsentlige betinget af kalkulerbarheden af de teknisk afgørende faktorer: grundlagene for eksakt kalkulation. Men det vil i virkeligheden sige, at den er betinget af den vesterlandske videnskabs egenart, især de matematisk og eksperimentelt eksakt og rationalt funderede naturvidenskaber (ibid.: 11).

Rationaliteten hos Weber forbindes med den calvinske livsførelse, hvor livet i verden bliver det egentlige mål på bekostning af paradiset. Modsigelsen mellem flid og tro på den ene side og ophobning af rigdom på den anden medfører, at luften går af ballonen, og den religiøst begrundede puritanske handel opløses indefra i den borgerlige økonomiske rationelle handel, hvilket alt sammen giver sig til kende i en utilitaristisk dennesidighed (1995: xix, 117 og 121). Kapitalismen er derfor for Weber en slags utilsigtet sideeffekt ved den calvinske etik, og den rationelle kapitalisme – et irrationelt jernbur uden begrundelse i den protestantiske etik – opfattes som en maskine, der på forceret vis skaber rammerne for reproduktion af samfundet og dets medlemmer.

I forhold til den Weberske rationalitet mener jeg, at religiøse forandringskonsulenter som Jackson og Sommerskov med deres alternative religiøse dannelser og verdensbilleder i dansk erhvervsliv tydeliggør de menneskelige kræfter bag den kapitalistiske logik. Kapitalisme er et økonomisk, kulturelt og socialt produkt, og af den grund tjener det intet formål at anskue kapitalisme (eller religion) som uafhængig af større institutionelle, økonomiske og politiske kulturer, som forhandles og produceres af mennesker. Derfor må den kontekstualiseres, så det bliver tydeligt, at forskellige samfund til forskellige tider i forskellige geografiske omgivelser har udviklet forskellige former for kapitalistisk kultur. I forlængelse af dette argument er det naturligt og nødvendigt også at se kapitalisme som ideologi og magt, fordi dens grundlag er at tilegne sig den producerede merværdi gennem kontrol med arbejdskraften (arbejderne og medarbejderne).

Kapitalismens antropologi

Hvis vi nu tænker os et samfund i sin tilblivelse, vil vi også se retfærdighed og uretfærdighed blive til for vore øjne? – sikkert (Platon, Staten, bog 2: 369 (a)).

Allerede i den græske polis beskæftigede man sig med forholdet mellem arbejdsliv og samfund, mellem håndens og åndens arbejde (Staten bog 2, afsnit 369c-383c). Allerede i 17-tallet formulerede samfundsfilosoffen, økonomen og kapitalistisk apostel Adam Smith (1723-1790) i sin Nationernes Velstand (1776), et nyt menneskeideal og rammerne for den frie cirkulation af penge, arbejdskraft og varer, som ville føre til, at folk udførte stadigt mere specialiserede opgaver (Sennet 2003: 35). Smiths liberalisme og frie marked ville naturligt og med hans begreb om ‘den usynlige hånd’ regulere og kontrollere sig selv, og Smith så frigørelsen forbundet med individets karakterbygning, hvor man for at udvikle sin karakter må frigøres fra rutinen (ibid.: 39).

Karl Marx (1818-1883) var ligeledes inspireret af den engelske økonomi primært i Smiths formulering og tog sit teoretiske afsæt i Smiths fremstilling af rutinens onder, arbejdsdeling og arbejdets fremmedgørende aspekter. Marx mente, at mennesket grundlæggende kunne karakteriseres som en Homo Faber – et væsen, der igennem sin aktive og kreative indsats påvirkede og omformede såvel sig selv som sine omgivelser (Hviid Jacobsen 2004: 70). Mennesket blev i den marxistiske logik medskaber af historien og samfundet ved igennem arbejdet at realisere sig selv og skabe relationer til naturen såvel som socialt (ibid.: 71). Marx noterede sig tidligt menneskets sociale og kulturelle selvrealiseringspotentiale.[35]

Tiden efter Første Verdenskrig var præget af store forandringer og den kapitalistiske udvikling var, ifølge lektor i litteraturvidenskab Michael Hardt og filosoffen Antonio Negri, nødsaget til at transformere sig radikalt, hvilket resulterede i konstruktionen af nye ledelsesstrategier og arbejdsformer som Taylorisme[36] og Fordisme[37], ifølge hvilke mennesket var en utrættelig trækokse, den fysisk hårdtarbejdende mand uden tanker i hovedet (Keldorff 2000: 163, Hardt og Negri 2003: 233).

Taylorismen og Fordismen skabte ifølge Søren Keldorff, ‘the economic man’ – det kalkulerende arbejdsindivid, som kun arbejdede af nødvendighed for at kunne tjene penge til forbrug i fritiden. Og det skabte en ledelsesstrategi kendt som Scientific Management (Keldorff 2000: 163).[38] Forandringer i det historiske, økonomiske og samfundsmæssige landskab krævede nye strategier og nye ledelsesformer. Således udfordret udviklede industripsykologerne igennem de såkaldte Hawthorne-eksperimenter endnu et menneskeideal, denne gang indskrevet i forestillingen om arbejderen som et oplevende og socialt væsen.[39] Det sociale subjekt blev 1950ernes normative mantra og var det, som virksomhederne skulle fokusere på for bedst muligt at skabe effektivitet og økonomisk vækst.

Hawthorne-eksperimenterne viste, at «næsten hvilken som helst opmærksomhed, der blev vist arbejderne som følende menneskelige væsener, forøgede deres produktivitet» (Sennet 2003: 41).[40] Ledelserne i de respektive virksomheder skulle altså udvise mere omsorg for deres ansatte for at maksimere profit og arbejdskraft. De skulle dyrke de menneskelige relationer, human relations (HR).[41] Den store ideologiske åbenbaring i forbindelse med 1950ernes HR var ifølge Keldorff, at den ændrede fokus fra ydre til indre motivation.

Denne internalisering og dyrkelse af emotionel kapital er blevet aktualiseret med nyere ledelsesstrategier (Human Ressource Management, HRM) op gennem 1980erne, 1990erne og indeværende årti. De disciplinære kapitalistiske regimer blev som led i økonomisk vækst således gennem ganske få årtier udvidet til at omfatte hele det sociale rum. Det er denne vækstideologi, som blev udbygget i det 20. århundrede, nutidens ledelsesstrategier fokuserer på for, som vi skal se, at skabe det individuelle og religiøse menneske. Den moralske medarbejder bør i dag have sine immaterielle værdier og emotionelle kapital i front og forholde sig aktivt til sig selv og virksomheden. Dette menneskesyn bygger i høj grad på de landvindinger og indsigter om arbejderen som socialt væsen, som industripsykologerne tidligt i 1920erne frem til 1950erne fremsatte.

Et sensibiliseret erhvervsliv

For yderligere at klarlægge sammenhængen mellem arbejderen, økonomi og det sociale velbefindende som samfundsmæssigt fænomen skal jeg i det følgende opholde mig ved nogle af arbejdspsykologen Søren Keldorffs argumenter, som de udtrykkes i artiklen «Voksen og følsom – sensibilitet som et «must» i videns-samfundet» (2000 [1997]). Argumentet om ‘sensibilisering’ af kompetencerne i nutidens erhvervsliv, som Keldorff lancerer, tjener som en historisk og ideologisk baggrund for læsning af blandt andet Jackson og Sommerskov som religiøse narrativer.

Keldorffs grundlæggende ambition i artiklen er at undersøge, hvorfor politikere, virksomhedsledere og fagforeningsfolk i 1990erne atter talte om ‘det positive budskab’ i form af udvikling i arbejdet, præstations-behov, selvrealisering, som til forveksling lignede 1970ernes organisationsteori, hvor sensitivitets- og gruppedynamisk træning havde sin storhedstid, og hvor virksomhederne derudover blev omtalt som kulturelle fællesskaber og ikke blot funktionsenheder (Keldorff 2000 [1997]: 161-162, jf. også Salamon 2002: 53). Keldorff anskuer således den historiske bevægelse mod større individualitet og subjektivitet som kumulative, som han formulerer det:

De med arbejdets ændring udviklede behov for læring hos medarbejderen kan netop ses som kumulative – fordi det, der i dag sættes som dagsorden er en kombination af de krav og evner, der hører med til at kunne «cope/committe» i teams – med de ændrede krav og evner til at «være sensibel overfor at bruge sig selv helt ud». Selvudvikling og læring i organisationen må derfor i dag ses – dels som et behov for produktive resultater via ansvarliggørelse af den moderne, veluddannede arbejdskraft – men dels også som et behov for indfrielse af udviklingsmulighederne hos alle dem, der «stadig er/får lov til/vil være med på produktionsvognen» (Keldorff 2000: 170).

Ifølge Keldorff har den kapitalistiske industrialisering stadig brug for den ‘frie’ ubundne og arbejdsvillige arbejder og retter dermed den større fokus på ‘bløde værdier’, såsom personlig udvikling. Sensibilisering bliver derfor af virksomhederne opfattet som en nødvendig kvalifikation (2000: 171).

1930ernes og 1950ernes mere ekspliciterede disciplineringsstrategier i form af fabriksarbejde blev langsomt men konsekvent – i takt med nye produktionsformer – erstattet af mindre synlige inkorporeringsmekanismer. Den fremtrængende ungdomskultur og det generationsopgør, som afløste 1950erne, fik stor betydning for de mere humanistiske motivationsteorier. De mange forskellige motivationsteorier havde som fælles fodslag forestillingen om menneskets behov for selvrealisering i arbejdet. Eksponenterne mente, at aktivering og motivering skulle ske gennem realisering af forskellige behov hos den enkelte medarbejder, ofte opfattet som anerkendelse, præstation, ansvar og selvrealisering. Disse teorier er siden hen er blevet fulgt op i forhold til lønarbejderen med diverse begreber og ledelsesstrategier lige fra ‘værdibaseret ledelse’, ‘holistisk management’, ‘mental positive energi’, ‘corporate religion’ til ‘fish philosophy’, ‘self-organization’ og ‘spiritual leadership’ for blot at nævne nogle stykker.

Tiden var til det ‘det vækstorienterede præstationsmenneske’,[42] og man koblede oplevelsen af succes, anerkendelse, selvbekræftelse, ansvarsdeling, udfordring og selvrealisering sammen med enkeltindividernes evne til at klare arbejdsopgaver med et godt resultat (Keldorff 2000: 167). 1960ernes spirende individualisme kombineret med hippiekulturens modkulturelle opfattelse af det etablerede samfund og organiseret religion som repressiv og dogmatisk fik ganske store konsekvenser for arbejdspladsen.

Virksomhedernes muligheder for økonomisk vækst forudsatte nu i modsætning til tidligere ikke bare en erkendelse af individet som et socialt væsen, men en arbejdsplads, hvor enkeltindividets frihed, kreativitet, selvudvikling og selvrealisering var et centralt omdrejningspunkt. Forandringer i organisationskulturer, forskydninger mellem arbejde og fritid, transformationer af og i virksomhedernes omgivelser, fremvækst af nye sektorer i det offentlige og private samt strukturforskydninger mellem stat, marked og civilsamfund kombineret med en tiltagende globalisering og internationalisering og nye medieformer fandt sted. Dermed ændrede arbejdspladsen sig gradvist fra social kultur til en kultur med en religiøs overbygning i form af skabelsen af en emotionel kapital hos medarbejderne (Hviid Jacobsen 2004: 73 og Salamon 2002: 53).[43]

I artiklen «Management og ændrede virkelighedsopfattelser – en introduktion» underbygger Salamon Keldorffs argument om ‘sensibilisering’ med en forskydning af fællesskabsforpligtelser fra et stats- og samfundsniveau til et organisations- og virksomhedsniveau (2002: 50). Staten og samfundet kunne altså ikke ifølge Salamon længere levere den nødvendige identitet og mening for den enkelte medarbejder, som i stedet søgte alternative fora i skabelsen af ideologisk indhold indenfor en korporativ kultur.

I forbindelse med organisationernes gradvise kolonisering af det sociale forum citerer Salamon organisationsudvikler Dennis Jaffa for følgende udsagn:

«[F]amily, schools and churches are devalued, so people need commitment to ownership in the organisation, serving the values, protection and service» (ibid.: 52).

For organisationsudviklere som Jaffa er det konstituerende, at medarbejderne inddrages og forpligtes til, man fristes til at sige internaliserer, virksomhedens visioner, filosofi og missionserklæring. Medlemsskabet og ejerskabet i den nye sociale kultur vil ifølge flere organisationskonsulenter og åndelige vejledere skabe større entusiasme, højere livskvalitet og bedre arbejdsydelser.

Salamon ser koblingen mellem personlig identitet og firmaet som konstituerende for det, hun kalder «den ny-åndelige ledelses-tænkning». Påkaldelsen af 1990ernes firmaånd som kilde til den sociale forpligtelse tager afsæt i japanske forbilleder i 1980erne, hvor man netop søgte at overflytte eller udbrede fællesskabsforpligtelser fra familie-national og samfundsniveau til virksomhedsniveau (2002: 52).[44]

Op gennem 1980erne og 1990erne var ideen om arbejdspladsen som et socialt rum med forpligtelser ikke et nyt fænomen. Det nye var at anskue virksomheden som et socialt rum med en religiøs, spirituel eller åndelig overbygning, en kulturel entitet med eget værdifællesskab, etik, ritualer og egen ånd (ibid.: 53). Begreber og overskrifter som ‘organisationens ånd’, ‘kollektiv bevidsthed’, ‘ritualer’, ‘fælles mission’, ‘ledelse og visdom'[45], ‘åndelig omsorg'[46], ‘spirituel ledelse og samarbejde'[47], ‘holistisk regnskab'[48], ‘personligt lederskab og livskraft'[49], ‘spirituelt lederskab'[50] er eksempler på, hvorledes nutidens erhvervsliv integrerer religion i deres ledelsesstrategier.

Virksomhedens kolonisering af snart alle individets sociale sfærer konstruerer et nyt socialt og kulturelt fællesskab der forudsætter en tro på organisationens værdier. Dermed etableres fælles værdier, der netop kan samle medarbejderne i en fælles vision. En fælles identitet og mental kapital, ofte i form af referencer til religion, er en måde at udtrykke dette fællesskab.[51] Professor i organisations- og ledelsesteori og ivrig eksponent for værdibaseret ledelse Steen Hildebrandt og radio- og tv-producent Andreas Laugesen ser som Jaffa virksomhedernes nye sociale rolle som kulturelle bærere af et historisk ansvar og som opretholdere af værdier:

Vores samvittighed har et religiøst mærke, fordi den er et produkt af en kristen kulturhistorie. Hvad sker der, når den kristne kultur tvinges i knæ af sekulariseringen og nye økonomiske spilleregler? Virksomhederne går i dag efter vores opfattelse ind og bliver en vigtig institution i opretholdelsen af en række kvaliteter eller livsytringer, der har et udspring i det kristne livssyn. Tillid, respekt for andre, solidaritet og medfølelse er nogle af de fundamentale værdier i vores omgang med hinanden, de er som grundpiller i vores samfund forankret i et bestemt livs- og menneskesyn (Hildebrandt & Laugesen 2001: 130).

Der er denne normative diskurs om virksomhederne som opretholdere af kultur og værdi som gør sig gældende i dag. Medarbejderen har ændret sig meget siden 1970erne, hvor de kapitalistiske regimer i informationsøkonomien gennem internalisering af nye magtforhold har konstrueret og produceret et nyt menneske, der, for ikke at skille sig ud, skal levere varen gennem viden, information, kommunikation, effekt styret af sin emotionelle kapital.

Medarbejdernes væsentligste kompetencer er, at de er følende, tænkende personer, der aktivt opsøger og bruger deres intuition og kreativitet (Keldorff 2000: 171). Business director [sic!] Claudia Heimer formulerer denne forestilling således:

Der [søges] mere og mere efter resultater af større intuition, stærk energi, egentlig service, naturlig autoritet, karisma, indflydelse og kreativitet, siden den overdrevne fokusering på klarhed, sprødhed og skarphed har drevet disse andre spirituelle kvaliteter ud af de fleste forretningssammenhænge (Heimer 2001: 169).

Intuition, karisma og kreativitet er, som citatet viser, væsentlige kompetencer for medarbejderne.

Det nye mantra, som i det postmoderne konsum- og netværkssamfund reciteres næsten som en bøn, er fleksibilitet. Arbejdskraften skal som sagt være villig til at reflektere over sig selv og aktivt bearbejde sin personlige adfærd og holdninger til arbejdet. Det stemmer ifølge Bovbjerg godt overens med ønsker fra mange medarbejdere om at kunne udvikle sig ikke kun fagligt men også personligt i forbindelse med deres arbejde.

Virksomhederne begyndte i 1990erne at trække på eksterne specialister og konsulenter i psykologiske og religiøse spørgsmål, og konsulentvirksomheder og ledelseskonsulentbranchen blev således synlige i den nye økonomi.[52] Det er præcis her, vi ser, at mange virksomheder gør brug af religiøse narrativer i deres ledelsesstrategier (Bovbjerg 2004: 12, jf. også Keldorff 2000).[53] Mange af organisationskonsulenterne ser sig selv som hjælpere, forandringskonsulenter eller budbringere, der kan flytte ledernes og medarbejdernes virkelighedsopfattelser til fremme af organisationens bedste (Salamon 2002: 54). Dette gælder klart for både Rolf Jackson og Carsten Sommerskov, der har arbejdet for firmaer såsom Novo Nordisk, SID, Novozymes og Dancake.

Opsummerende kan man sige, at der til trods for de mange forandringer i kapitalismens form og logik fra markedskapitalisme, monopolkapitalisme og senkapitalisme stadig er tale om disciplinære og inkorporerende systemer, som kontinuerligt har produceret modeller for idealmennesker, der har udviklet sig fra en opfattelse af arbejderen som en utrættelig trækokse til indehaver af iboende uudnyttede ressourcer. Gennem analyse af forskellige religiøse narrativer vil jeg i det følgende konkret vise, hvorledes den fortsatte kontrol af medarbejdernes emotionelle kapital finder sted.

(Joel Haviv er religionshistoriker, markedssjef i SL Books og forfatter/redaktør av blant annet bøker som Medarbejdere eller modarbejdere – religion i moderne arbejdsliv, Forlaget KLIM 2007 og en lang rekke artikler om lignende tema.)

Litteratur

Achiam, Steven 2005: «Masseterapi på planet Tony», Børsen Magasiner, januar 2005: 31-34

Ali, Yusuf A. 1983: The Holy Qur’an, translated and Commentary, Compliments of AL Rajhi Company, Maryland

Bauman, Zygmunt 2003: Frihed, Hans Reitzels Forlag, København

Barker, Eileen 1993: «Charismatization: The Social Production of ‘an Ethospropitious to the mobilization of sentiments'», Eileen Barker, James A. Beckford and Karel Dobbelaere (eds.) Secularization, Rationalism, and Sectarianism: 181-202

Bellinger, Gerhard J. 1993: Mytologisk leksikon, dansk oversættelse og bearbejdelse af Jørgen Hansen, Gyldendal, København

Bibelen, Den hellige Skrifts kanoniske Bøger, Det Danske Bibelselskab, København 1997

Bilde, Per 2005: «Tilløb til overvejelser over komparative undersøgelser af Jesus – et bidrag til den teoretiske drøftelse af relationerne mellem komparation og faglig terminologi», Joel Haviv, Anders Lisdorf og Peter Weiss Poulsen (red.), Religionsvidenskabens komparative udfordring, Museum Tusculanums Forlag, København: 37-54

Bilde, Per 1997: » Er «religion» et autonomt forskningsfelt? Et svar til Armin W. Geertz», CHAOS, Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København, nr. 27: 119-128

Bilde, Per 1991: «Begrebet religion. Et indlæg i debatten om religionsvidenskabens objekt drøftet i lyset af beslægtede begreber», CHAOS, Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København, nr. 15: 3-24

Bovbjerg, Kirsten Marie 2004: Følsomhedens etik – tilpasningen af personligheden i New Age og moderne management, Forlaget Hovedland, København

Bovbjerg, Kirsten Marie 1995: Test og Tabu – Personlighedsanalyser i erhvervslivet og den moderne forestillingsverden, Handelshøjskolens Forlag/ Munksgaard, København

Bruce, Steve 2003: Politics and Religion, Polity, Cambridge

Bühler, Charlotte & Melanie Allen 1974: Introduktion til humanistisk psykologi, Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, København

Campbell, Colin 1972: «The Cult, the Cultic Milieu and Secularization», A Sociological Yeasbook of Religion in Britain, vol. 5: 119-136

Carrette, Jeremy og Richard King 2005: $elling Spirituality – The silent takeover of religion, Routledge, London

Carter, Jeffrey (ed.) 2004: Comparison in the History of Religions: Reflections and Critigue, Special Issue of Method & Theory in the Study of religion, Brill, Leiden

Christensen, Thøger Lars & Mette Morsing 2005: Bagom Corporate Communication, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg

Colpe, Carsten 1987: «Syncretism», Mircea Eliade (ed.) The encyclopedia of Religion, bd. 14, Macmillan Publishing Company, London: 218-227

Covey, Stephen R. 2004: 7 gode vaner – personligt lederskab og livskraft, Schultz Forlag, København

Dobbelaere, Karel 1993: «Church involvement and Secularization: Making Sense of the European Case», Eileen Barker, James A. Beckford and Karel Dobbelaere (eds.), Secularization, Rationalism, and Sectarianism, Oxford University Press, Oxford: 19-36

Encyclopedia of Religion 1987: vol. 13 og vol. 15, Mircea Eliade (ed.), Macmillan Oubliching Company, New York

Foucault, Michel 1991 [1975]: Disciplin and Punish – the birth of the prison, Penguin Books, London

Foucault, Michel 1982: «The Subject and Power», Hubert L. Dreyfus og Paul Rabinow Michel Foucault: Beyond Structuralism and hermeneutics – with an afterword by Michel Foucault, University of Chicago Press, Chicago: 208-231

Geertz, Armin W. 2005: «Fra neurale netværk til sakrale kongedømmer – religionsvidenskabens komparative projekt», Joel Haviv, Anders Lisdorf og Peter Weiss Poulsen (red.), Religionsvidenskabens komparative udfordring, Museum Tusculanums Forlag, København: 55-78

Geertz, Armin W. 1997: «Illumination, korrespondens og religion. Et svar til Per Bilde», CHAOS, Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København, nr. 28: 145-154

Geertz, Armin W. & Russel T. McCutheon (eds.) 2000: Perspectives on Method and Theory in the Study of Religion, Brill. Leiden

Gingrich, Andre & Richard G. Fox (eds.) 2002: Anthropology by Comparison, Routlegde, London

Hammer, Olav 2001: Claiming Knowledge – Strategies of Epistemology from Theosophy to the New Age, Brill, Leiden

Hammer, Olav 1999: Profeter mod strömmen – essäer om mystiker, medier och magiker i modern tid, Wahlström & Wahlström, Sverige

Hammer, Olav 1997: På jagten efter helheden. New Age en ny folketro?, Fremad, Århus
Hanegraaff, Wouter J. 1996: New Age Religion and Western Culture – Esotericism in the mirror of Secular Thought, Brill, Leiden

Hardt, Michael & Antonio Negri 2003: Imperiet, oversat af Karsten Wind Meyhoff, Informations Forlag

Hastrup, Frida 2003: «Historisk heling. En ritualteoretisk analyse af den sydafrikanske Sandheds- og forsoningskommision», CHAOS – Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København: nr. 40: 71-90

Hastrup, Frida 2004: «Religiøse fantomsmerter – Religion i opgøret med De Røde Khmerers regime i Cambodja, 1975-1979», Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Aarhus Universitetsforlag, nr. 45: 21-33

Haviv, Joel 2005a: «Religion og erhvervsliv – symbiose eller magtinstrument?», TABU-institutblad for afdeling for religionshistorie, Københavns Universitet, årg. 17, nr. 3: 4-12

Haviv, Joel 2005b: «Frihed og individuel kreativitet som social kontrol – det transcendentes indtog i erhvervslivet», upubliceret paper forfattet i forbindelse med medarbejdermødet «Den Guddommelige Fremtid» (27. april 2005) ved Institut for Fremtidsforskning, 5 sider

Haviv, Joel 2005c: «Religion – en ny trend i dansk erhvervsliv», Humanist, Københavns Universitet, København årg. 24, nr. 5: 6

Haviv, Joel, Anders Lisdorf og Peter Weiss Poulsen (red.), Religionsvidenskabens komparative udfordring, Museum Tusculanums Forlag, København: 9-17

Heede, Dag 2002: Det Tomme Menneske – Introduktion til Michel Foucault, Museum Tusculanums Forlag, København

Heelas, Paul 2004: «Detradionalizing the study of religion», Slavica Jakelic & Lori Pearson (eds.) The future of the study of religion- proceedings of Congress 2000, Brill, Leiden: 251-271

Heelas, Paul 1999: «Prosperity and the New Age Movemant: the efficacy of spiritual economics», Bryan Wilson & Jame Cresswell (eds.) New Religious Movements – challenge and response, Routledge, London: 51-78

Heelas, Paul 1996: The Age Movement; the celebration of the self and the sacralization of modernity, Blackwell, Oxford

Heelas, Paul 1992: «The Sacralization of the Self and New Age Capitalism», Nicolas Abercrombie & Alan Warde (eds.) Social change on contemporary Britain, Polity Press, Cambridge: 139-166

Heelas, Paul 1991: «Cults for Capitalism. Self Religion, Magic, and the Empowerment of Business», Peter Gee & John Fulton (eds.) Religion and Power. Decline and growth: Sociological analasis of religion i Britain, Poland and America, British Sociological Associaltion, London: 27-41

Heelas, Paul & Paul Morris 1992: Enterprise Culture: Its Values and Value, Routledge, London

Heelas, Paul & Andrew Lock (eds.)1986: Indigenous Psychologies – the anthropology of the Self, Academic Press, London

Heimer, Claudia 2001: «Ledelse og livsrejse – om at lægge sjæl i ledelse», Steen Hildebrandt og Anders Laugesen (red.): «Specialnummer om ledelse, ånd og religion», Ledelse I dag, årg. 43, vol. 11, nr. 2: 160-173

Hildebrandt, Steen (red.) 2001, 3. udg.: Management leksikon – ny revideret udgave, Børsens Forlag, København

Hildebrandt, Steen og Anders Laugesen (red.) 2001: «Specialnummer om ledelse, ånd og religion», Ledelse I dag, årg. 43, vol. 11, Nr. 2, maj

Hildebrandt, Steen 1989: Helhedssyn og ledelse – mosaik til et mønster, Ankerhusgruppen, Instituttet for Socialøkologi, København

Hviid Jacobsen, Michael 2004: «Fra moderne arbejdsetik til senmoderne selvvalgt slaveri? – En kritisk analyse af arbejdets betydning hos Bauman, Beck og Sennet», Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.), Arbejdssamfundet – den beslaglagte tid og den splittede identitet, Hans Reitzel Forlag, København: 69-108

Horkheimer, Max & Theodor W. Adorno 1995 [1944]: Oplysningens dialektik – Filosofiske fragmenter, Gyldendal, København

Hornemann, Johanne Duus 2005: «Flere virksomheder har troen i fokus», Kristeligt Dagblad, den 28. april.

Jackson, Rolf 2004a: «Ledelse & Visdom», Strategi & Ledelse, Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forum: 1-6

Jackson, Rolf 2004b: The Little Book of Truth about Spiritual Leadership, Oberion ApS

Jackson, Rolf 2004c: «The Art of True Leadership», publiceret på www.trueleadership.com

Jackson, Rolf 2002: «Det Sande Lederskabs Kunst – Inspireret ledelse i et aktualiseringshierarki», Copyright Oberion ApS: 1-9

Jameson, Frederic 1991: Postmodernism or, the cultural logic of Late Capitalism, Verso, London

Jensen, Tim, Michael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen (red.) 1997: Gyldendals Religionshistorie – ritualer, mytologier og ikonografi, Gyldendal, København

Jensen, Sisse Siggaard, Mette Mønsted og Sanne Fejfer Olsen 2004: Viden, Ledelse og Kommunikation, Samfundslitteratur, Frederiksberg

Kaarsholm, Lotte Folke 2005: «Når vi alle har spist ristede øgler i Latinamerika», Dagbladet Information, 4. marts: 18

Keldorff, Søren 2000 (1998): «Voksen og følsom – sensibilisering som et «must» i videnssamfundet. Om det udviklende arbejdes og den lærendes organisations psykologiske rødder», Allan Christensen (red.) Den lærende organisations begreber og praksis, Ålborg Universitetsforlag, Ålborg

Kunde, Jesper 2002: Corporate Religion – vejen til en stærk virksomhed, Børsens Forlag, København

Lewis, James R. & J. Gordon Melton (eds.) 1992: Perspectives on the New Age, SUNY Press, New York

Lisdorf, Anders 2003: «Exorcisme», TABU – Institutblad for religionshistorie, København, 15. årg. 3: 30-34

Lincoln, Bruce 2002: Holy terrors – thinking about religion after September 11, Chicago University Press, Chicago

Lincoln, Bruce 1994: Authority – construction and corrosion, Chicago University Press, Chicago

Lincoln, Bruce 1989: Discourse and the Construction of Society -Comparative Studies of Myth, Ritual, and Classification, Oxford University Press, New York

Lübcke, Poul (red.) 1996 [1982]: Vor tids filosofi – engagement og forståelse, Politikens Forlag, København

Løwendahl, Dorthe Hein 2005: «Clairvoyance og stjernes styrer virksomheder», Kristeligt Dagblad den 17. juni

Marcuse, Herbert 1980 [1964]: Det én-dimensionale menneske – en undersøgelse af det højtudviklede industrisamfunds ideologi, Gyldendals Uglebøger, København

Martin, Luther H. (ed.) 1996: Method and Theory in the Study of religion, vol. 4. Leiden, Brill

Maslow, Abraham H. 1976: På vej mod en eksistenspsykologi, Nyt Nordisk Forlag, København

Mogensen, Klaus Æ. (red.) 2004: Creative man, Gyldendal, København

Müller, Max F.1978 [1873]: Introduction to the Science of religion, New York

Newfield, Christopher 1995: «Corporate Pleasure for a Corporate Planet», Social Text, nr. 44, Duke University Press, North Carolina: 31-44

NN, Builders of the Dawn, Brochure downloaded fra www.oberion.dk

NN, Tank op – Tænk Positivt…et forrygende lynkursus i positiv tænkning, samarbejde og kommunikation, Brochure downloaded fra www.sommerskov.dk

NN, Healing af samfundet ved afbalancering af magt, visdom og kærlighed, Brochure downloaded fra www.oberion.dk

Paden, William E. 1994 [1988]: Religious Worlds. The Comparative Study of Religion. Beacon Press

Pagels, Elaine 1980: Tabernes evangelier, Hekla, København

Patton, Kimberley C. og Benjamin C. Ray (eds.) 2000: A magic still dwells, Comparative Religion in the Postmodern Age, University of California Press, Berkeley

Platon: Staten, oversat af Otto Foss med et essay af Egil A. Wyller (1996), Museum Tusculanums Forlag, København

Platon: Timaios og Kritias, Platons skrifter bd. 8, udg. Ved Carsten Høeg og Hans Ræder (1940), C.A. Reitzels Forlag, København

Platvoet Jan G. & Arei L. Molendijk (eds.) 1999: The pragmatics of defining religion – contexts, concepts and contests, Brill, Leiden

Pruzan, Peter 2001: «Blending the best of East and West in Management Education – A view from Northern Europe», paper præsenteret ved den internationale konference Blending the best of East and West in Management Education – A view from Northern Europe afholdt i marts ved Indian Institute of Management, Calcutta

Podemann, Jørgen Sørensen 2001: «Det religiøse nulpunkt – skitse til en ny og samlende ritualteori», Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Aarhus Universitetsforlag nr. 39: 3-13

Podemann, Jørgen Sørensen & Erik Reenberg Sand (eds.) 1999: Comparative Studies in History of Religion – Their Aim, Scope and Validity, Museum Tusculanum Press, København

Possamai, Adam 2003: «Alternative Spiritualities and the Cultural Logic of Late Capitalism», Culture and Religion, vol. 4. nr.1, Routledge, London: 31-45

Pye, Michael 1994: «Syncretism versus synthesis», Method & Theory in the Study of Religion, vol. 6-3: 217-229

Raël 1992: The message given to me by extra-terrestrials – they took me to their planet, Raelian Foundation, Liechtenstein

Ritskes, Rients 2003: Zen og kunsten at lede, Børsens Forlag, København

Robbins, Anthony 2002: Ubegrænset kraft – nøglen til personlig succes, Borgens Forlag, Valby

Robbins, Anthony 1997: Råd fra en ven – bestem over dit liv – en enkel vejledning, Borgens Forlag, Valby

Robbins, Anthony 1991: Awaken the giant within, Anthony Robbins Foundation, California

Rothstein, Mikael 2003: «The Idea of the Past, the Reality of the Present, and the Construction of the Future – Millenarianism in the Aetherius Society», James R. Lewis (ed.), Encyclopedic Sourcebook of UFO Religions, Prometheus Books, New York: 143-156

Rothstein, Mikael (ed.) 2001c: New Age Religion and Globalization, Aarhus University Press, Aarhus

Rothstein, Mikael 2001b: Gud er (stadig) blå, Aschenhoug, København

Rothstein, Mikael 2001a: «Religion som vare – merkantiliseringens selvfølgelighed i den vestlige verden», Din – tidsskrift for religion og kultur: 9-17

Rothstein, Mikael 2000: UFOer og rumvæsner – myten om de flyvende tallerkner, Gyldendal, København

Rothstein, Mikael 1996: Belief Transformation, Aarhus University Press, Århus

Salamon, Karen Lisa G. 2002: Beåndet ledelse – en antropologisk analyse af managementkonsulenters nyåndelige diskurs og netværker, Handelshøjskolens Ph.D-serie 11.2002, samfundslitteratur, Frederiksberg

Senge, Peter 1999: Den femte disciplin. Den lærende organisations teori og praksis, KLIM, Århus

Sennet, Richard 2003: Det fleksible menneske – eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, Forlaget Hovedland, København

Sinding Jensen, Jeppe 2003: The study of religion in a new key. Theoretical and philosophical Soundings in the comparative and general study of religion, Aarhus University Press, Aarhus

Smith, Jonathan Z. 1982: «In Comparison a Magic Dwells», i Jonathan Z. Smith Imagining Religion. From Babylon to Jonestown. University of Chicago Press, Chicago: 19-35

Smith, Jonathan Z. 1987: To Take Place: Toward Theory in Ritual. Chicago, University of Chicago Press, Chicago

Sommerskov, Carsten 1996: Mirandas Visdom, Forlaget Vækst A/S, Jystrup

Sommerskov, Carsten 2004: Tank op – Tænk Positivt, privat og på arbejde, Forlaget Vækst A/S, Jystrup

Storey, John, Paul Edwards & Keith Sisson (eds.) 1997: Managers in the making – careers, development and control in corporate Britain and Japan, SAGE Publications, London

Sørensen, Jesper (2001) «Magi og rituel effikacitet – en kognitiv tilgang», Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Aarhus Universitetsforlag vol. 38: 59-71

Østergaard, Per 2002: Ved himlens port, Børsens Forlag, København

Weber, Max 1963: The sociology of Religion, Beacon Press, Boston

Weber, Max 1995 [1920]: Den protestantiske etik og den kapitalistiske ånd, Nansensgade Antikvariat, København

Wilson, Bryan 1975: The noble Savages. The Primitive Origins of Charisma, UVP, Berkeley

Hjemmesider:

www.oberion.dk, set på nettet 10.1.2005
www.trueleadership.com, set på nettet 10.1.2005
www.taniaellis.dk, set på nettet 10.1.2005
www.sommerskov.dk, set på nettet 10.1.2005
www.ramboll.dk, set på nettet 10.1.2005
www.artemispsych.dk, set på nettet 10.1.2005
www.sygeplejerskolen.dk, set på nettet 10.1.2005
www.nyernergi.dk, set på nettet 10.1.2005
www.k-k.dk, set på nettet 10.1.2005
www.tarmo.fi/arc/monkeydance.mpeg, set på nettet 10.1.2005
www.byregion.net/profiles/jarran, set på nettet 10.1.2005
www.indalo.dk, set på nettet 10.1.2005

Noter

[1] www.oberion.dk er den teosofisk inspirerede erhvervshealer Rolf Jackson hjemmeside, hvor han blandt andet tilbyder åndelige kurser og en ét-årig lederuddannelse til erhvervslivet.

[2] En værdikontrakt er ifølge Hildebrandt og Laugesen «mere end en simpel afklaring af forventninger […] det er en kontrakt hvor medarbejderen er klar over, i hvilket rum hun/han ønsker at bruge sin tid og kompetencer» (Hildebrandt og Laugesen 2001: 132)

[3]1990ernes påkaldelse af firmaånd som kilde til den sociale forpligtelse tager afsæt i japanske forbilleder fra 1980erne, hvor man netop søgte at overflytte eller udbrede fællesskabsforpligtelser fra familie-national og samfundsniveau til virksomhedsniveau. For dette perspektiv se John Storey et al. Managers in the Making – Careers, Development and Control in Corporate Britain and Japan, 1997.

[4] Forestillingen om, at man undergår transformation under læsning, er ikke ny indenfor religionsforskning. Flere hellige skrifter hævder i sig selv at rumme et transformationspotentiale i kraft af mødet med det hellige budskab.

[5] Se Lincoln 1989 og 2002 samt Bruce 2003. I forbindelse med religiøse narrativer, symboler og ritualer i politik, er det nærliggende at tænke på den højredrejning, der har fundet sted i USA og Danmark. Dog er det lige så nærliggende at se hvorledes religion spiller en yderst aktiv rolle som autoritativ reference i aktuelle konflikter såsom Irak, Iran, Sudan og Cambodia se især Hastrup 2003 og 2004.

[6] McCheney tilbyder en brugbar definition af begrebet neoliberalisme, «Neoliberalism is the defining political economic paradigm of our time – it refers to the policies and processes whereby a relative handful of private interests are permitted to control as much as possible of social life in order to maximize their personal profit. Associated initially with Reagan and Thatcher, neoliberalism has for the past two decades been the dominant global political parties of the center, much of the traditional left, and the right. These parties and the policies they enact represent the immediate interests of extremely wealthy investors and less than one thousand large corporations», citeret i Jeremy Carrette and Richard King $elling spirituality – the silent takeover of religion, 2005:2.

[7] Jeg vil ikke her gøre yderligere rede for de mange forskellige argumenter for postmodernismens opståen eller forudsætninger. Jeg vil i stedet henvise til Jamesons paradigmatiske skrift Postmodernism, or the cultural logic of late capitalism, som bør læses af alle med en kritisk interesse for de historiske, teoretiske og filosofiske refleksioner som postmodernismen har ført med sig indenfor human- og socialvidenskaberne.

[8] Jeg vil definere begrebet spiritualitet mere indgående i kapitel 4. Her rækker det at forklare begrebet som en emic term, der af dets brugere defineres i opposition til institutionaliseret religion med ritualer, dogmer og kollektivitet og opfattes som individuelt og uden referencer til social kultur.

[9] Specialet handler om religion og erhvervsliv i vesten, mere specifikt i Danmark, idet religion og erhvervsliv i mange århundreder har hængt sammen i lande som Indien, Thailand og forskellige mellemøstlige lande for blot at nævne et par stykker.

[10] Der er mange gode værker om New Age her skal blot nævnes Heelas 1996, Hammer 1997, 2001, Rothstein (red.) 2001c, Hanegraff 1996 samt Lewis & Melton (eds.) 1992.

[11] Se eksempelvis erhvervshealeren Rolf Jacksons hjemmeside www.trueleadership.com, se også erhvervsinspirator Tania Ellis hjemmeside www.taniaellis.dk.

[12] Citeret fra Rolf Jacksons brochuren Builders of the Dawn.

[13] Ved en Google søgning på navnet Jarran Bradley Wall kom 96 hits. Det er dog begrænset hvad jeg ved om denne kosmiske kanal og dennes praksis Do’Hai. Do’Hai beskrives som en kombination af religiøs sandhed, bevidsthed og common sense. Bradley er spirituel mentor, healer og medstifter af Sacred Spring Do’Hai. Et billede af ham og omtale af hans kosmiske kompetencer er at finde på www.byregion.net/profiles/jarran.

[14] Se Rolf Jacksons hjemmeside www.oberion.dk/baggrund

[15] Grundet pladsmangel skal jeg ikke her opholde mig ved en længere redegørelse over den komparative religionsforsknings forskningshistorie. Her rækker det at understrege at komparativ religionsvidenskab var som antropologien et produkt af kulturmøder og en konsekvens af den vestlige kolonialistiske ideologi i det 17. og 18. århundrede. Max Müllers komparative credo «he who knows one , knows none» har lige siden spillet en væsentlig rolle som den konstituerende og normative videnskabelige metode i studier af religion (Müller 1873: 16, se i øvrigt Haviv, Lisdorf og Weiss Poulsen 2005). Den sammenlignende religionsvidenskab er således en velintegreret del af historien om religionsvidenskabens opståen og selvstændiggørelse og har fra anden del af det 19. århundrede fungeret som raison d’etre for det moderne studium af religion. Gennem tiderne har flere forskere bidraget med nye faglige indsigter i forbindelse med komparation og nævneværdige publikationer er Smith 1982, 1987, Martin (ed.) 1996, Carter (ed.) 2004, Podemann Sørensen og Reenberg Sand (eds.) 1999, Geertz & McCutheon (eds.) 2000, Patton & Ray (eds.) 2000, Gingrich & Fox (eds.) 2002, Sinding Jensen 2003 samt Haviv, Lisdorf og Weiss Poulsen (red.) 2005.

[16] Antropologen Karen Lisa Salamon kalder det lidt vagt for en nogenlunde sammenhængende kosmologi.

[17] Her følger jeg Padens velkendte begreb om ‘religious worlds’. Det er ikke min hensigt her at redegøre nærmere for begrebets indhold endsige rette berettiget kritik, for dette henviser jeg til Sinding Jensen 2003: 249-254 og Lisdorf 2003, Tabu 15. årg. 3: 30-34

[18] Citeret fra Salamon 2002: 50

[19] Ingeniørfirmaet Rambøll beskriver sig selv som en holistisk virksomhed med holistisk regnskaber, se
også www.ramboll.dk

[20] Kunde 2002

[21] Sommerskov 2004

[22] Pruzan 2001 og Jackson 2004b

[23] Udtalt på kurset ‘Den Guddommelige Fremtid’ arrangeret af Instituttet for Fremtids Forskning den 27. april 2005. Jeg deltog selv i kurset og havde mulighed for at tale med et par af deltagerne. Se Hornemann 2005 og Haviv 2005b.

[24] Det interessante er, at metaforen med kapital (emotionel, åndelig og intellektuel) uløseligt hænger sammen med den vurdering, at ressourcer kun har værdi, hvis de bruges og sættes i spil i virksomheden (se Jensen, Mønsted og Olsen 2004: 241).

[25] Frankfurterskolen udgjordes af en lille gruppe forskere med tilknytning til Institut for Socialforskning i Tyskland og havde lidt oversimplificeret skrevet, et fælles mål om at arbejde med kritisk teori om samfundet, mere specifikt om menneskets selvfremmedgørelse. Meget af det teoretiske gods blev hentet i den tyske idealisme repræsenteret ved Kant og Hegel, samt fra kritikerne Marx, Nietzche og Freud. De mest prominente navne var Herbert Marcuse, Theodor W. Adorno, Erich Fromm, Walter Benjamin og Max Horkheimer. Sammen formulerede de en gennemgribende kritik af det bestående, kapitalistiske samfund, og formåede at bringe dets umenneskelighed på begreb (Lübcke 1996: 227-256).

[26] Der er naturligvis tale om en begrænset diskussion af forskellen mellem emic og etic, idet denne problemstilling er yderst kompleks.

[27] Hvor definitionen af religion førhen ikke var af særlig stor vigtighed er der i de seneste år opstået en fornyet interesse for netop dette emne. For en diskussion af religionsdefinitioner i en dansk sammenhæng se især debatten mellem Per Bilde (1991 og 1997) og Armin W. Geertz (1997). Internationalt har der de sidste år været stor opmærksomhed om religionsdefinitioner se ikke mindst Platvoet & Molendijk 1999 samt Geertz & McCutheon 2000.

[28] Mobiliseringen af sociale grupper i forhold til en kollektiv sandhed og etik kan siges at konstituere baggrunden for stort set alle gruppedannelser. I dette tilfælde er referencen blot transempirisk.

[29] For en ny og glimrende redegørelse for spiritualitets begrebets politiske historie se Jeremy Carrette & Richard Kings Selling Spirituality – the silent takeover of religion, 2005.

[30] Antropologen Paul Heelas har som nævnt studeret religion i erhvervslivet se Heelas 1991, 1992, 1996 og 2004.

[31] For definitionsproblemer i forhold til de rigtig mange religiøse fænomener, bevægelser og religiøse narrativer der er indeholdt i den metonymiske brug af New Age se Possamai 2003.

[32] Se i øvrigt Bilde 2005, for en glimrende artikel om problemerne omkring dette i forhold til komparation indenfor religionsvidenskaben.

[33] For mere information om Emilia Van Hauen se hendes hjemmeside www.indalo.dk. Se Hornemann 2005.

[34] Det er væsentligt at notere sig at, Foucault ikke arbejder med ét magtbegreb eller en diskursdefinition. Tværtimod er en del af styrken ved Foucault netop den kompleksitet, han lægger for dagen ved i mange af sine værker at arbejde med magtrelationer mere end magtbegreber. For dette se Heede 2004.

[35] Mennesket var i den kapitalistiske produktionsmåde blevet fremmedgjort gennem kapitalismens tilegnelse af den af arbejderen producerede merværdi.

[36] Af hensyn til plads og formål med nærværende speciale skal jeg ikke her beskæftige mig indgående med Taylorismen men blot nævne, at den tilskrives den amerikanske ingeniør F. W. Taylor, der gennem naturvidenskabelige metoder som teknisk tidsopmåling og aflønningsmetoder søgte at skabe den mest rationelle arbejdsproces.

[37] Jeg skal ikke her beskæftige mig indgående med Fordismen, men blot nævne, at der overordnet set er tale om den amerikanske industrimand Henry Fords maskinelle organisering af produktionen på sin bilfabrik og opfindelse af samlebåndet.

[38] Denne udvikling er allerbedst beskrevet af Frankfurterskolens to største ideologer, Max Horkheimer og Theodor W. Adorno, som også foregriber denne manøvres virkninger. Bogen Oplysningens dialektik er skrevet mellem 1942 og 1944 i et politisk klima med fremspirende nazisme og arbejderbevægelsens politiske afmagt. Et andet eksempel er Herbert Marcuse, også eksponent for Frankfurterskolen, som skrev bogen Det éndimensionale menneske i 1966.

[39] Hawthorne-eksperimenterne i 1950erne, var kort fortalt arbejdssociologiske eksperimenter igangsat for at afdække forhold af betydning for arbejderens produktion. Det viste sig, at uformel organisering og arbejdsledelsens kompetencer og adfærd overfor arbejdsstyrken havde afgørende betydning for produktionen. Hawthorne-eksperimenterne skulle vise sig at være det næste skridt på vej til at se arbejderen som et oplevende og socialt væsen.

[40] Industripsykologen Mason Haire banede vejen for denne nye psykologiserende ledelsesstrategi med blandt andet bogen Psykologi for virksomhedsledere (1960), for en glimrende og meget detaljeret historisk og psykologisk oversigt om psykologisering af ledelsesstrategier se Keldorff 2000.

[41] HR (Human Ressource) er stadig navnet i de fleste organisationer og firmaer på den del, der har at gøre med de ansatte og deres udvikling.

[42] Jeg vender tilbage til «det vækstorienterede præstationsmenneske» og den humanistiske psykologi i min analyse af erhvervskonsulent Carsten Sommerskov nedenfor.

[43] Informationsøkonomien og det globale netværkssamfund, betyder ikke at, den klassiske industriproduktion er en saga blot, informationsrevolutionen vil blot transformere industrien ved at omdefinere fabriksprocesserne, så fabrikkerne bliver til serviceydelser (Se også Hardt og Negri 2003: 274ff).

[44] For dette perspektiv se John Storey et al. Managers in the Making – Careers, Development and Control in Corporate Britain and Japan, 1997

[45] www.trueleadership.com, hentet fra nettet den 10.1.2005

[46] www.sygeplejerskolen.dk, læst på nettet den 10.1.2005

[47] www.nyernergi.dk, læst på nettet den 10.1.2005

[48] www.ramboll.dk, holistisk regnskab 1998

[49] Stephen R. Covey, 7 gode vaner – personligt lederskab og livskraft, 2004 (12. oplag [1992])

[50] Peter Pruzan 2001 og Rolf Jackson 2004b

[51] Dette artikulerede åndelige kollektiv og sociale forum som samlingspunkt for de atomiserede individer, der afkræves personlig loyalitet i forhold til virksomheden, kan anskues som en dialektik mellem frihed og afhængighed. Se også kapitel 5 i dette speciale.

[52] Der er mange forskellige måder at definere den ny økonomi på, her er den konstitueret ved en større afhængighed pengemarkederne imellem, en stigende outsourcing af produktionen til fx billigere arbejdskraft samtidigt med at man lader andre dele af produktionen, der eksempelvis kræver højere uddannelse og hjernearbejde, såsom markedsføring, reklamer og udvikling, forblive i moderlandet.

[53] Man kunne muligvis stille det spørgsmål, om ikke medarbejdernes ønsker og krav om faglig og personligudvikling kunne afspejle den virksomhedskultur som har gjort disse kompetencer til de allervæsentligste for at få og beholde sit arbejde?