corporaterel.jpegHva slags religion er det vi finder i korporativ appropriering av religion som disiplinerende strategi? I del 2 av denne hovedoppgaven tar Joel Haviv for seg «erhvervshealeren» Rolf Jackson og konsulent Carsten Sommerskov og ser på deres idéer.

Av Joel Haviv (publisert 26.09.2008)

Religion som korporativ strategi. En religionshistorisk tekstanalyse af konsulenter i dansk erhvervsliv

Kandidatspeciale
DET HUMANISTISKE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Høst 2005

Indholdsfortegnelse

[For kapittel 1-3, se Del 1
1. Indledning
Empirisk felt
Nye profeter
Problemformulering
Religion og erhvervsliv – et nyt felt?
Religionskritik
Præsentation af specialets kapitler

2. Teoretisk og analytisk ramme
Forskning i religion og erhvervsliv
Teoretisk indkredsning
Religion
Spiritualitet
Synkretisme
Ideologi som magt

>3. (Sen)kapitalismen – en produceret kultur
Kapitalismebegrebet
Kapitalismens antropologi
Et sensibiliseret erhvervsliv]

4. Carsten Sommerskov og Rolf Jackson – to eksempler på religiøse profeter i dansk erhvervsliv

Sommerskov – en ny erhvervsprofet
Mødet med gudinden Miranda
Sommerskovs religiøse forestillinger
En ny retning i livet – et ritual
Autoritet og magt – en del af det religiøse liv

Rolf Jackson – et teosofisk bidrag til dansk erhvervsliv
Jacksons teosofiske kosmologi
Atlantis
Shambhala
Millenaristiske forventninger og spirituelt lederskab
Det Sande Lederskabs Kunst
Magt og kosmologisk lederskab

5. Religion og totalitarisme – en filosofisk religionskritik

Danske virksomheder som nye arenaer for religion
Sensibilisering som social kontrol
Homogenisering og ‘likvideringen’ af individet

6. Konklusion

Litteratur

Noter

Abstract

Religion as Corporate Strategy – Consultants in Danish Business Corporations

M.A. thesis in History of Religion by Joel Haviv, Department of History of Religions – Institute for Crosscultural and Regional studies, University of Copenhagen, August 2005. Supervisor: Associate professor Mikael Rothstein

This thesis explores the ways in which corporate firms integrate and produce religious narratives as authoritative statements in their managerial strategies and mission statements. Arguing that corporations within the last 2 decades have started using consultants and spiritual advisers that draw inspiration from religious traditions such as Asian religions, American Puritan traditions, Gestalt Psychology, Modern New Age spiritualism, European romanticist ideals and theosophy the thesis analyses the terminology applied, the paradigmatic background and the possible consequences in terms of subjectification of the individual manager and employee. The religious experiences, narratives and worldviews purported by the two consultants under study make up syncretistic modalities comparable to religious narratives that belong to many other and different religious traditions forming meaningful and coherent worldviews. Both consultants refer to extra-empirical entities and forces as guardian spirits that instruct them. As the two consultants, Carsten Sommerskov and Rolf Jackson, formulate their derived religious worldviews within the culture of late capitalism, which demands that the corporate workforce is made up of creative, innovative, self-reflecting, responsible, and flexible individuals, the discourses serve as powerful but subtle means to discipline the workforce. The terminology applied by the consultants calls upon the hidden inner, unreleased positive and spiritual forces in the individual manager and employee thus creating an internalisation of specific values, which at the same time allows no room for deviation.

The focus of the present thesis on the topic of religion in the corporate sector opens up for new fields of study for the discipline of history of religion and paves the way for a possible more inter-disciplinary approach in the future to address the subtle ways of subjectification and subjugation in the global post-modern late capitalist society.

4. Carsten Sommerskov og Rolf Jackson – to eksempler på religiøse profeter i dansk erhvervsliv.

[J]eg hedder Miranda. Jeg har udvalgt dig til min elev, fordi du er en dygtig underviser. Dermed vil du let kunne give det, som jeg lærer dig, videre til dine medmennesker.
– Direktør og vækstkonsulent Carsten Sommerskov, Mirandas Visdom, 1996: 9

Rolf Jackson fik inspirationen til Oberion i september 1995 i en forståelse af, at Oberion er syntesen af to energier kaldet Oberon og Omerion. Ud af arbejdet voksede forståelsen af, at essensen i Oberion handlede om foreningen af vilje, kærlighed og intelligens.
– Erhvervshealer Rolf Jackson, www.oberion.dk/baggrund

I det følgende tekstanalysekapitel vil jeg anvende den fremlagte synkretismeteori og magtanalytik (kap. 2) i to tekstanalyser af skrifter fra hhv. Carsten Sommerskov og Rolf Jackson. De handler om religiøse oplevelser, religiøse forestillinger, ritualer og profeternes egen magtpositionering gennem referencer til egne religiøse erfaringer, som de fremgår af Sommerskovs og Jacksons værker. Ved brug af komparativ religionsteori, synkretismebegrebet og magtanalytik kan vi identificere de mange forskelligartede religiøse systemer og fortolkningstraditioner, såsom gnosticisme, New Age, humanistisk psykologi, NLP, teosofi og dansk erhvervsliv, som udgør disse to moderne profeters samlede religiøse verdensbilleder. Som det vil fremgå i tekstanalysen, adskiller de sig ikke på den måde fra andre religiøse systemers opblomstring, vi kender fra religionshistorien. Kun det konkrete indhold er forskelligt.

Sommerskov – en ny erhvervsprofet

Det har som tidligere nævnt været en teoretisk pointe, at synkretisme bør opfattes som normalen for det religionshistoriske analyseobjekt, der altid forudsætter en kreativ proces, hvori forsøg på syntese skaber nye narrativer og kohærente verdensbilleder. Der gælder for religion, som for andre kulturelle udtryk, at nogle af disse forsøg lykkes bedre end andre (se Bruce Lincoln 1989: 8). Et sådant synteseforsøg er i forhold til dansk erhvervsliv lykkedes, nemlig læren om Mental Positiv Energi (MPE), som gudinden Miranda overleverede Sommerskov en kølig forårsmorgen i maj 1996.

I alle kulturer har religiøse specialister fungeret som forbindelsesled mellem mennesker og den religiøse kosmologi. Der går således en rød tråd fra Det Gamle Testamentes religiøse profeter til nutidens budskaber fra forskellige overnaturlige intelligenser (Hammer 1997: 177). Sommerskov er et eksempel på en moderne religiøs profet, som aktivt benyttes indenfor dansk erhvervsliv. Begrebet ‘profeti’ skal ikke nærmere problematiseres i denne sammenhæng, men tage sit udgangspunkt i religionshistorikeren Olav Hammers korte definition af begrebet som

«en proces hvor en person hævder at have fået adgang til hidtil skjulte oplysninger, som vedkommende formidler, og hvor denne person præsenterer sit budskab, hvis kilde til denne information ikke er vedkommendes almindelige bevidsthed» (Hammer 2001: 372).

Profetisk lære og religiøs oplevelse kan ikke adskilles, og de personlige religiøse oplevelser og visioner bruges her af profeterne strategisk som diskursive elementer i opbygningen af lederskab og legitimering af en sand lære. Dette vender jeg tilbage til i afsnittet om ‘magt – en del af det religiøse liv’, nedenfor.

Mødet med gudinden Miranda

På sin daglige løbetur en kølig forårsmorgen i begyndelsen af maj 1996 mødte Carsten Sommerskov en barfodet kvinde på 170 cm. Kvinden havde gylden solbrændt hud og var iført en enkel og smuk kjole. Der, midt mellem anemonerne, stod hun i en gylden solstråle. Der var en utrolig udstråling omkring hende og lige så snart, han så hende, følte han en ro og indvendig lykkefølelse (Sommerskov 1996: 9).

Sommerskov fortæller, at det i mødet med hende var, som om hans tanker stoppede, og han fyldtes med en indre ro, som han ikke havde kendt før (ibid.: 9). Tiden var standset, og kvinden præsenterede sig som Miranda, og Sommerskov fortæller, hvordan hun havde udvalgt ham som sin elev, fordi han var en dygtig underviser. Dermed kunne han let give hendes budskab videre til sine medmennesker (ibid.: 9). Forundret dog rolig spørger Sommerskov, hvem hun er, men Miranda svarer ikke. «Hvad er det, du vil lære mig?» spørger Sommerskov, men modtager ikke noget svar. Men med ét udbryder Miranda:

«Når jeg lærer dig noget, vil jeg bruge en anden stemme end denne. Dermed vil du kunne skelne det, du skal lære fra det andet, jeg siger. Dette er alt, hvad du behøver at vide nu. Jeg kommer tilbage til dig senere» (ibid.: 9-10).

Miranda beder Sommerskov om at lukke øjnene og tælle baglæns fra 27 til 0, og da han åbner øjnene igen, er hun væk. Sommerskov vender langsomt tilbage til sin normale tilstand, men fortæller, hvordan han stadig kunne mærke hendes tilstedeværelse på lang afstand (ibid.: 9). Sommerskov fortsætter sine daglige løbeture det samme sted i skoven, men uden at træffe Miranda igen. Sommerskov begynder at tvivle og betragte hændelsen som en illusion, men pludselig en morgen står Miranda der igen (ibid.: 9). Mønstret fra Sommerskovs første møde med Miranda gentager sig, og som han fortæller:

Det var som om roen havde bredt sig til hele skoven. Og ganske rigtigt stod hun der. Hun stod der i en smuk rød kjole midt i en solstråle. Jeg satte mig et par meter fra hende. Mine tanker stoppede, og jeg følte igen denne utrolige indre ro sænke sig over mig. Tiden gik i stå. Efter et stykke tid sagde hun: Dette er din første lektion. Der vil komme mange flere. Vi begynder med det samme (ibid.: 10-11).

Herefter gennemgik Sommerskov en højt specialiseret træning, som gjorde det muligt for ham at opnå en særlig bevidsthedstilstand, som var nødvendig for at kunne udnytte sit eget og menneskets fulde potentiale i forhold til arbejde, kærlighed, vækst og velvære.

Umiddelbart kan Sommerskovs beskrivelse af mødet med gudinden, det transempiriske væsen, forekomme underlig, men i den komparative religionshistorie, er beskrivelser som Sommerskovs møde med gudinden velkendte og adskiller sig ikke strukturelt fra andre religionsstifteres eller profeters religiøse oplevelser, åbenbaringer og møder med guder, rumvæsner, ånder eller guddommelige personer.[54] Som eksempel på lignende religiøse oplevelser fra religionernes verden kan man blot tænke på den kristne fortælling om Saulus’ [Paulus] Jesus-vision på vejen til Damaskus beskrevet i apostlenes gerninger kap. 9 vers 6, hvor også Paulus spørger «hvem er du, herre» og modtager svaret «jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind til byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre» (ApG 9,6). I den islamiske religion kender vi beretningerne om Muhammad, der i en vision oplevede englens Djibrils tilstedeværelse, og kaldes til profet. Sura 96 beretter:

Proclaim! (or Read) in the name of thy Lord and Cherisher, who created. Created man, out of A mere clot of congealed blood. Proclaim! and thy Lord is most beautiful. He who taught, the use of the Pen. Taught man that which he knew not (Ali 1983: 1761).

Et nyere eksempel kan hentes fra den moderne UFO religion Rael, som er det navn franskmanden Claude Vorilhon fik tildelt i forbindelse med sit møde med en race af hyperintelligente, humanoide rumvæsener, Elohim, hvor han blev initieret som den sidste profet. I en dialog beskriver Rael udvælgelsen og sit møde med rumvæsnerne således:

[I] had to find out if he could hear me so I asked, «Where do you come from?». He answered in a strong and very articulate voice which sounded a little nasal to me, «from very far away.» «Do you speak French?», «I speak all the languages of the Earth», «do you come from another planet?», «yes», he replied. As he talked he moved within two meters of me. «Is this the first time you have visited the Earth», «Oh no», «do you come here often?», «Very often is the least I could say.», «why did you come here?», «Today, to talk to you», «to me», «Yes, to you Claude Vorilhon, editor of a small sports-car magazine, married, and father of two children», «How do you know all this?», «We have been wacthing you for a long time», «Why me?»…(Rael 1992: 5-6).[55]

På den måde er beskrivelsen af Sommerskovs religiøse oplevelse, hans åbenbaring og profetiske lære ikke uden fortilfælde, men indskriver sig i en allerede velkendt skabelon. Sommerskov skaber dog sin egen unikke identitet ved at forholde sig til sin specifikke kontekst, hvor New Age, gnosticisme og humanistisk psykologi smelter sammen i en konkret brugskontekst, nemlig dansk erhvervsliv.

Som vi vil se mere udførligt i analysen af Sommerskovs religiøse forestillinger nedenfor, forekommer der elementer af gnostisk tankegods i den overleverede visdom, som Sommerskov modtog af gudinden Miranda. De gnostiske elementer har gennem tiden undergået mange nyfortolkninger i andre synkretistiske New Age religioner og leverer nogle af de mest centrale ideer indenfor New Age generelt.

Gnosticismen er en samlet betegnelse for de forskellige religiøse grupper og retninger, der fandtes i den hellenistiske verden og i Mellemøsten ved vor tidsregnings begyndelse. Til trods for mangfoldigheden i de religiøse trossystemer var der visse fællestræk.[56] Et af disse specificeres ved det græske ord gnosis, som betyder viden. I en gnostisk sammenhæng har ordet viden en helt specifik betydning. Gnosis er det enkelte menneskes erkendelse af, at det rummer en guddommelig gnist, et lys i det indre, der er fanget i den fysiske krop. For at nå frem til denne viden må man have haft en religiøs oplevelse (Hammer 1997: 91 og Pagels 1980: 154). I flere af de gnostiske trossystemer afslører denne viden, at den materielle verden ikke er en del af den guddommelige skabelse, men stammer fra mennesket selv (Pagels 1980: 156). For gnostikerne blev udforskningen af psyken bevidst en religiøs søgen. En søgen efter en egen indre vej. Gnostiske ideer går igen i teosofiens komplekse kosmologi, hvilket jeg kort vender tilbage til i min analyse af Jackson nedenfor.

I en komparativ religionshistorisk kontekst kan man derfor sige, at for Jesus, Muhammad, Rael og Sommerskov gælder, at de i kraft af deres formidling af åbenbaringer til menneskeheden og som personlige forbilleder spiller en rolle i deres respektive verdener. Nogle af disse religiøse ledere og konsulenter er genstand for en egentlig kultdyrkelse. Det sker i kraft af, at netop de har åbenbaret læren, og dermed indeholder de nøglen til den frelse, hvad enten den venter lige om hjørnet i form af personlig frihed og udvikling, i en anden galakse eller i et paradisisk himmerige. Om Sommerskov er genstand for kultdyrkelse, kan jeg ikke sige noget definitivt om, men der findes flere eksempler på, hvordan tilhørere i deres respons og kommentarer til hans foredrag fremhæver netop hans kvaliteter og personlighed snarere end selve kurset eller læren.[57]

Sommerskovs religiøse forestillinger

De grundlæggende forestillinger og ritualer hos Sommerskov bygger på humanistisk psykologi og New Age, men der anes som sagt tydelige referencer til gnostisk tækning. Forestillingen om den guddommelige gnist, den del, som har forbindelse til det skabtes urhav, har ifølge Hammer en direkte pendant i New Age begrebet om ‘det højere jeg’. Hammer skriver, at dette højere jeg ofte sættes i modsætning til egoet, den del af personligheden, som er låst fast i det materielle.

Sommerskovs selvhjælpsbøger udtrykker denne dikotomi mellem det højere jeg og egoet, naturligvis i en anden kontekst, med henvisning til bevidstheden og individet som fanget i materien. Sommerskov formulerer det således:

1. Du oplever ikke virkeligheden, du oplever den gennem et sæt briller, 2. du opfanger kun en meget lille brøkdel af det, du sanser, 3. derudover digter du en historie ud fra en som oftest flertydig virkelighed som om den kun havde en betydning [sic!], 4. du ser det, du ser efter, og hører det, du hører efter, og du tror, at du har ret, 5. de historier, du digter, påvirker den virkelighed, der er omkring dig. Derfor oplever du historien, som om den er virkelighed (Sommerskov 2004: 23).

Det enkelte individ er altså fanget i materien forstået på den måde, at de negative forestillinger, generaliseringer og historier, det enkelte menneske producerer, forhindrer mennesket i at udfolde sig frit og vende tilbage til dets oprindelige og autentiske selv, til den rene bevidsthed, der ikke er styret af tanker, opdragelse og samfundet, og som for Sommerskov er gemt i den enkelte persons indre.

Den centrale forestilling hos Sommerskov er, at mennesket lever langt under sin formåen og afstår fra at udnytte sit fulde potentiale og blive hovedperson i sin egen historie (Sommerskov 2004: 23). Årsagen til denne manglende fuldbyrdelse af egen menneskelighed skyldes opdragelse og samfundets hindringer for det enkelte individ. Sommerskov formulerer det således:

Vi kommer positive til verden? […] jo, fra starten gik det godt. Men …..paradis var ikke skabt for evigt. Du var kun et år gammel, da du sad i din høje stol. Mor var lige gået ud af køkkenet, og du var alene med øllebrøden. […] der ku’ være så meget øllebrød i verden… på lampen…og på væggen. Men mor kom pludselig tilbage og sagde: «Fy!» Og da mor sagde: «Fy», udvidede du verdenen med den første dårlige mulighed: Muligheden for ikke at være ønsket. Og så gik du videre i verden med to muligheder: «Ønsket» og «ikke ønsket». Siden har du oplevet verden gennem disse «briller» (Sommerskov 2004: 25).

Nedbrydelsen og pacificeringen af det enkelte individ sker for Sommerskov allerede fra barndommen og fortsætter i det omgivende samfunds krav og forventninger til individet, som igen belaster bevidstheden og skaber negative briller og resulterer i, at mennesket kun oplever brøkdele af verden. Det mytologiske forbillede er det hele menneske, som ikke er styret af briller, men af bevidstheden. Sommerskov udtrykker det således:

Din hjerne modtager hvert eneste sekund 11.000.000 bit (informationer). Hver celle i øjet kommer med sin besked, hver celle i øret med sin, hvert trykpunkt i huden med sin osv. Dine sanser leverer altså enorme datamængder til din hjerne hvert eneste sekund. Den koncentrerede menneskelige bevidsthed er på bare 40 bit og dagligdags bevidsthed ned på sølle 16 bit. 16 ud af 11.000.000 eller sagt på en anden måde ca. syvhundredetusinddele (Sommerskov 1996: 13 2004: 11-12).

Bag Sommerskovs forståelse af den daglige bevidsthed ligger tydelige referencer til et af efterkrigstidens væsentligste led i opbygningen af et nyreligiøst verdensbillede: den humanistiske psykologi.[58]

Den humanistiske psykologis historiske forudsætninger danner grundlag for megen moderne management-teori, og flere virksomheder inkorporerer forestillinger herfra. Bevægelsen har således haft afgørende indflydelse på de-institutionaliseringen og privatisering af det populære begreb ‘spiritualitet’, som mange er optagede af og benytter til at forklare deres religiøse tilknytningsforhold.

Bevægelsen var egentligt aldrig tænkt som en religiøs lære, men blev formuleret af en række akademiske psykologer i opposition til de dominerende retninger indenfor faget, nemlig behaviorisme og psykoanalyse (Hammer 1997: 64).[59] Begge retninger havde ifølge den humanistiske psykologi et alt for pessimistisk syn på mennesket, som blev opfattet som ikke- emotionelt og mekanisk. I stedet forsøgte man at indkapsle den positive optimisme hentet fra en amerikansk selvforståelse. Influeret af protestantiske læsninger om religiøse oplevelser og faderens Swedenborgske arv formulerede den amerikanske psykolog og filosof William James (1842-1910) i et essay en ny antropologi, der skulle vise sig at være konstituerende for den humanistiske psykologi:

[M]ennesket lever langt under grænsen for sin formåen, det besidder en mængde evner, som det af vane afstår fra at udnytte. Det sætter sine energier under det maksimale og handler under det optimale. Hvad enten det gælder elementære sjælelige evner som koordinering eller evnen til at hæmme og styre, ja, lige meget hvad, så er menneskets liv trængt sammen ligesom synsfeltet hos en hysteriker. Men det er ikke forståeligt på samme måde, for den stakkels hysteriker er jo syg, mens vi andre blot har gjort det til en indgroet vane – vanen med ikke at leve op til hele sit jeg (Energies of men (1970), citeret i Hammer 1997: 65).

James’ antropologi fik naturligvis konsekvenser for hans bestemmelse af religion som individuelle oplevelser. Han skriver et sted:

Religion, therefore, as I now ask you arbitrarily to take it, shall mean for us feelings, acts, and experiences of individual men in their solitude, so far as they apprehend themselves to stand in relation to whatever they may consider divine (James 2002: 28-30, citeret med forfatternes kursivering fra Carrette & King 2005: 70).

James formulerede altså fundamentet for at se religion som indre oplevelser af bevidsthedstilstande. I 1950erne blev ledelsesstrategierne om humane relationer udfordret af den humanistiske psykologi, hvis væsentligste ideer tog afsæt i James´ privatiserede religionsbegreb om indre bevidsthedstilstande. Disse ideer blev yderligere viderearbejdet af Abraham Maslow (1908-1970), som formulerede sig indenfor en amerikansk kultur der netop værdsatte det enkelte menneskes frie mobilitet og ønske om velstand. 1950ernes fokus på de human relationer (HR) kom således til udtryk i Human Ressource Management begreberne, hvor man som nævnt tidligere skulle arbejde med de menneskelige ressourcer og disses udvikling.

Også hos Maslow er den grundlæggende tanke, at vi oftest kun anvender en brøkdel af vores fulde kapacitet, og målet for den humanistiske psykologi bliver derfor at få mennesket til at udnytte deres ressourcer i forhold til arbejde, privatliv, vækst og velvære. Maslow mente således, at det, der motiverer mennesket og dermed medarbejderen, ikke var sociale og økonomiske aspekter på arbejdspladsen. Den altafgørende faktor var, om medarbejderen havde mulighed for at udvikle sig og mulighed for at realisere sig selv. Nøglebegrebet i den humanistiske psykologi blev selvrealisering (Hammer 1997 og Bovbjerg 2004: 183).

Helt afgørende for humanistisk psykologi og senere New Age bevægelsens var konstruktionen af en helt ny terminologi for religiøse oplevelser. Maslow talte om selv-aktualisering, peak-experience og transpersonal psychology og formåede at adskille spiritualitet fra den tidligere institutionelle tilknytning til religion, hvilket medførte, at spiritualitet blandt udøverne og brugerne blev set som et sekulært fænomen og ikke længere et religiøst fænomen (Carrette & King 2005: 75).

Maslow beskæftigede sig med mennesker, som han mente, havde realiseret sig selv til det yderste, og hentede eksempler fra skikkelser som Albert Einstein og Abraham Lincoln. Efter hans mening havde disse selvrealisere(n)de mennesker oplevet sublime eller intense oplevelser, dét Maslow kaldte peak experiences eller kulminationsoplevelser (1976: 84-164, især 118-131). Sommerskov nævner Frans af Assissi, Vera Merrild (hende med kaffen) og den verdensberømte mentaltræner Anthony Robbins som individer, der har opnået mest, tænkt stort og «ændret på [deres] historie og dermed virkelighed» (Sommerskov 2004: 61 og 105).[60]

For Sommerskov er det i disse øjeblikke, at det almindelige menneskes skæbne formes. Mennesket reetablerer forbindelsen til dets autentiske selv og gør sig meningsfuld.

Maslows humanistiske psykologi byggede på princippet om positiv motivation, som skal føre mod en sund erkendelse af menneskets potentiale. Sommerskov udtrykker denne handlings- og positive vækstideologi således:

«Tænk stort: Geparder løber med 120 km. i timen, Giraffer når de højeste træer. Sokrates’ visdom har overlevet over 2000 år. Bill Gates blev verdens rigeste mand på rekordtid […] Hvorfor gøre det dårligere? (2004: 61).

Sommerskovs antropologi er naturligvis forankret i den reaktualisering og inspiration, som han henter fra Maslow, hvor menneskesynet blev betegnet som dynamisk-holistisk. «Mennesket er en helhed, der ikke kan reduceres til elementer og funktioner og denne helhed er under konstant udvikling også i voksenlivet» (Madsen 1986, citeret i Bovbjerg 2004: 186). Som med den humanistiske psykologi beskæftiger Sommerskov sig med det hele menneske. For Sommerskov er det den biologiske computer der styrer menneskets liv, men det er det enkelte individ, der skaber ændringerne, ‘omprogrammerer computeren’. Men som Maslow mener Sommerskov også, at mennesket allerede ved fødslen har et selv, et autentisk selv, som indeholder egenskaber som kreativitet, spontanitet og mulighed for succes (2004: 25).

En ny retning i livet – et ritual

Til trods for at jeg ikke indgående behandler ritualer som analytisk tema her, vil jeg fremhæve et centralt ritual hos Sommerskov med det formål kort at forankre hans mytologiske univers i konkrete handlinger. Ifølge Bruce Lincoln er ritualer, på samme måde som myter, autoritative strategier af symbolsk diskurs og derfor magtfulde instrumenter i vækkelsen af følelser og synspunkter, der kan mobilisere sociale grupper ved krav om (kollektiv) paradigmatisk sandhed, og som dermed retfærdiggør specifikke måder, hvorpå man kan skabe et samfund (1989: 53). En sådan funktion kan man identificere hos Sommerskov.

For at nå tilbage til sit autentiske selv, for at kunne skabe sit liv og programmere sig selv til succes fordres, at det enkelte individ i Sommerskovs præskriptive dogmatiske Mental Positiv Energi (MPE) gennemgår en række meditative ritualer, som består af visualisering og affirmation for at udtrykke og bekræfte dets nye retning i livet (Sommerskov 2004: 66 og 74). Ritualerne skal naturligvis bibringe den personlige forløsning og selvaktualisering og dermed bidrage til den individuelle frelse, som hos Sommerskov består af, at mennesket kan forblive i konstant vækst og udvikling og derigennem realisere sine muligheder, evner og personlighedstræk.

Den rituelle effikacitet,[61] som ritualerne menes at have i MPE, er tydeligvis inspireret af New Age- bevægelsens mangfoldige ritualistik; i dette tilfælde visualisering og affirmation. Som tidligere nævnt, er kodeordet hos Sommerskov selvrealisering, og det er det enkelte individ, der skaber ændringerne for som sagt at omprogrammere computeren. Den personlige frelse afstedkommes gennem repetition: «Gentag, gentag, gentag og stille og roligt programmerer du dig selv» (Sommerskov 2004: 67). Sommerskov anviser tre overordnede måder, hvorpå man kan opnå frelsen og den personlige udvikling: ‘logoet’, ‘reklamefilmen’ og ‘sloganet’:

logoet er et symbol, der straks får dig til at tænke på firmaet eller produktet […] Du er programmeret til at reagere på logoet, ved at have set det så mange gange før. På lignende måde kan du gøre det selv […] Du har en plakat med et flot livsbekræftende billede og fx teksten: Tank op – tænk positivt. Idéen er at hver gang du ser den, præger du dig selv» (ibid.: 68). Reklamefilmen: «for mange har billeder meget lettere ved at fæstne sig i bevidstheden end ord. Du kan huske alle billederne…hvad hedder han? Det har du glemt. Ordene er forsvundet, billederne er blevet. Visualisering, som det hedder, er når man laver sig egen indre reklamefilm (ibid.).

Denne indre reklamefilm følger en rituel struktur, nemlig visualisering og affirmationsritualets struktur, som Olav Hammer beskriver således:

Man starter med en afspændingsøvelse. Så begynder man at forestille sig det man gerne vil opnå. Det kan være en begivenhed eller livssituation, men også noget materielt. Man hengiver sig i nogle minutter til nærmest dagdrømmeri at se denne hændelse eller ting for sit indre billede. Mens billedet af det, man vil opnå stadig findes i ens indre, udtaler man også i ord, hvad man ønsker sig […] «Jeg har nu et vidunderligt, lykkeligt forhold til – «. Denne afsluttende udtalelse kaldes affirmation(Hammer 1997: 173).

Ritualet udspiller sig ifølge Sommerskov som følger: «man lukker øjnene, laver en afspænding og forestiller sig det, man gerne vil opnå. Dette er en meget behagelig måde at programmere sig selv på» (2004: 69). Denne rituelle struktur er helt tydelig i Sommerskovs visualiseringer. Jeg gengiver ritualet i sin helhed samt kommenterer det, da det gør det muligt at se de mange niveauer i denne gestikulerende og dramatiske handling. Jeg vender tilbage til ritualets synkretistiske aspekter mere indgående nedenfor.

Sommerskovs synkretistiske synteseforsøg er som bekendt formuleret i en senkapitalistisk erhvervslivskontekst, hvilket har helt konkret betydning for ritualet, som han formulerer det:

Visualisering på denne måde har mange fordele, men absolut også en ulempe: Det tager tid. Du kan opnå en del af de samme ting med et meget mindre tidsforbrug. Du lukker blot øjnene og drømmer om det, du vil opnå. Ingen afspænding, ingen baggrundsmusik, bare lige til sagen […] Det virker lige så godt i forhold til at nå dine mål (ibid.: 69).[62]

Det giver ikke mening at se ritualet adskilt fra den kulturelle sproglige og religiøse kontekst, som det indskriver sig i. Mange New Age-tilhængere mener, som vi har set ovenfor, at der er forskel på religion og spiritualitet. Forskellen menes at komme til udtryk sig i religionernes dogmatik, regler og faste ritualer, som står i modsætning til New Age aktørernes selvforståelse som pluralistiske, eklektiske og ubundne. Men det interessante er imidlertid, at alle New Age-aktører har ritualer og dogmer. Også Carsten Sommerskov. I forbindelse med den rituelle udførelse pointerer han vigtigheden af en fast rutine, og at metodernes rituelle og dermed soteriologiske effikacitet ikke vil kunne manifestere sig hos det enkelte individ, hvis ikke man følger dogmatikken formuleret som:

1. du kan kun påvirke dig selv, 2. du skal kunne danne billeder af det, du gerne vil opnå, altså kan du ikke visualisere, at du er god nok, 3. det tager typisk 2-4 måneder for at virke fuldt ud, 4. du skal vide, hvordan du gør. Hvis du ikke ved det, kan du fx ikke regne ud, hvordan man visualiserer smerter væk, 5. du kan højst visualisere to ting ad gangen og det endda kun hvis de hænger sammen (ibid.: 69-70).

Sidste led i ritualet er sloganet som:

skal få dig til at få en positiv holdning til netop dette eller disse produkter. Den skaber altså positive briller. Du kan gøre det samme selv (ibid.: 69)

Igen er repetition væsentligt for omprogrammeringen:

gentag den samme sætning igen og igen fx: «Jeg Carsten har en stærk karakter» sig det højt 4 til 6 gange. Derefter tier du stille og tænker over det, du lige har sagt. Du tænker fx: «så havde jeg da ikke spist en is for 10 minutter siden». Så siger du sætningen «Jeg Carsten har en stærk karakter» 4 til 6 gange igen og tænker over det du lige har sagt. Du tænker fx.: «Det passer ikke». Så siger du sætningen igen, tænker over det, siger sætningen igen, tænker over det, siger sætningen igen….Du skal op på ca. 15 minutter i alt pr. dag, men du kan sagtens dele det op i 2 minutter hist og 3 minutter pist. Det er nok at mumle eller hviske, hvis du ikke kan lide at sige det højt; men der er selvfølgelig ikke så meget power i at hviske «Jeg Carsten har en stærk karakter» som i at sige det med en høj, klar og tydelig stemme. Det virker ikke blot at tænke det, det er forsøgt – uden effekt. Det skal siges højt. Det er nogle regler, der skal overholdes for at få det til at fungere, her er de: 1. sætningen skal være formuleret i nutid, 2. sætningen skal indeholde dit navn, 3. sætningen skal være kort og præcis, 4. sætningen må ikke indeholde det sproglige fænomen der hedder benægtelse, 5. sætningen skal være nøje gennemtænkt, så du ikke kommer til at lave skade (Sommerskov 2004: 70-71).

De rituelle forskrifter og strukturer skal følges til punkt og prikke. Ellers kan det have konsekvenser for det enkelte individs muligheder for omprogrammeringen og for at realisere sig selv og dermed komme til at begrænse mulighederne for personlig frelse.

Indenfor den humanistiske psykologi (og altså også hos Sommerskov) har visualiseringer, dét at se noget for sit indre blik, fået en fremtrædende plads. Visualisering af billeder og scener er ifølge Hammer en del af mange traditionelle meditationssystemer som yoga, symboldrama-terapi og psykoterapeutiske metoder (Hammer 1997: 172). Hammer nævner New Age fortaleren Shakti Gawain som den bedst kendt formidler af visualisering.

Gawain har i flere bøger som Visualisering, livet i lyset (1986) og Tanker i lyset (1989) præsenteret en metode og en teori, der tydeligvis bringer et religiøst aspekt ind i teknikken. Gawain forklarer, at den fysiske verden er vores, og omverdenen opfattes som et gigantisk spejl, som reflekterer vores sjæls tilstand. Det betyder helt bogstaveligt, at bærer man på en forestilling om, at man skal nøjes med lidt, så vil kosmos organisere sig således, at ens liv faktisk bliver fuldt af økonomiske bekymringer. Er man derimod overbevist om, at alt, hvad man behøver, vil dukke op, når man har brug for det, så vil livet blive rigt. Det gælder altså for Gawain om, at omprogrammere sit jeg, så kosmos organiserer sig på en måde, der gør livet lettere (ibid.: 172). Det er netop det, der er på spil hos Sommerskov, som formulerer det således:

Jeg indså, at hvis jeg tolkede negativt, reagerede jeg negativt, og mine omgivelser reagerede negativt på mig. Hvis jeg tolkede positivt, reagerede jeg positivt og fik som oftest positive tilbagemeldinger (Sommerskov 1996: 16).

Omprogrammer dig selv til succes og «fiasko eksisterer måske slet ikke» (Sommerskov 2004: 24). Den soteriologiske transformation handler om at digte en ny historie (ibid.: 24). I stedet for at forblive i nedbrydende mønstre og forestillinger om én selv og ens formåen på arbejdspladsen eller i kærlighedslivet skal man ‘tænke stort’, skabe sin egen positive historie og gennem ritualernes religiøse mantraer vende tilbage til sit autentiske selv, til den indre kerne af spontanitet og kreativitet, som hos Sommerskov har ligget gemt i individet siden fødslen. Den rituelle affirmation – en rituel bekræftelse, som udtrykkes højt og tydeligt i slutningen af ritualet er det, der bekræfter individet i at have valgt en ny retning i sit liv.

Affirmation er en positiv udtalelse, som programmerer et individ til at gå i en ny retning. Hos Sommerskov kan den lyde således: «Jeg skaber livsglæde, kærlighed og positivitet. Jeg motiverer mennesker til radikale forandringer, der gør en forskel. Jeg står for vækst og succes i hele verden» (Sommerskov 2004: 79). De regler, som Sommerskov opstiller i forbindelse med affirmation, og som vi så ovenfor, bygger på en eksisterende matrice for sådanne ritualer. Gawain har beskrevet selvsamme struktur tidligere (Gawain 1989, se Hammer 1997: 174).

De meditationsritualer, som Sommerskov benytter sig af, har således deres rituelle og forestillingsmæssige omdrejningspunkt i, at mennesket tiltrækker og skaber de omstændigheder omkring sig, der passer til dets tankemønstre. Vi skifter så at sige båndet ud og kan altså vælge at skabe en ny orientering i vores liv (Hammer 1997: 173). Den transempiriske reference er tydelig. Sommerskovs soteriologi har derfor som sit centrale omdrejningspunkt en tilbagevenden til den paradisiske tilstand, til individets autentiske selv, hvor kreativitet og spontanitet eksisterede (Sommerskov 2004: 66).

Gennem ritualer som meditation, visualisering og affirmation ændres bevidstheden fra at være styrende for individets liv til, at individet igen overtager styringen. Det er denne såkaldte frigørelse, der muliggør, at individet kan udfolde sig. Sommerskov refererer til den forandring, som det enkelte individ selv kan sikre gennem øvelser eller hengivelse til Mental Positiv Energi. Som med andre ritualer ser vi en rituel effikacitet, så de konkrete omstændigheder i livet kan ændres ved, at man ændrer sin egen indstilling.

De synkretistiske elementer i Sommerskovs synteseforsøg Mental Positiv Energi er således tydeliggjorte, og som det er blevet understreget i det ovenstående, er alle religioner synkretistiske. Sommerskovs vækstideologi adskiller sig således ikke herfra. Rothsteins tese om positiv og negativ synkretisme eksemplificeres ved, at der hos Sommerskov er tale om en aktiv relation, en dynamisk proces, hvori en tradition, et narrativ forholder sig bevidst til andre traditioner og narrativer, også i tilfældet fravalg af religiøse delelementer såsom religiøse elementer fra etablerede religiøse verdensbilleder, som en del af konstruktionen af religiøs og kulturel identitet (Se Rothstein 1996: 18-19). Den kulturelle og religiøse identitet er hos Sommerskov blot som noget nyt centreret omkring dansk erhvervsliv og den senkapitalistiske logik.

Det giver derfor mening at anskue Sommerskovs Mental Positiv Energi i en konkret kontekst, hvor også elementer og religiøse narrativer fra New Age, gnostisk tankegods og humanistisk psykologi smelter sammen og skaber et synteseforsøg med Sommerskov i centrum for læren. Maslow er blevet omfortolket, revet ud af sin tidligere kontekst, tilsat lidt New Age mediationsritualer og mentaltræning fra USA, alt sammen for at skabe lige præcis det verdensbillede, som giver mening for Sommerskov og hans tilhængere i dansk erhvervsliv. Dermed har vi allerede taget hul på temaet for det følgende afsnit, der handler om magt som et væsentligt element i det religiøse liv.

Autoritet og magt – en del af det religiøse liv

Alle ideologier og fortællinger, hvad enten de er religiøse eller ej, positionerer sig i forhold til andre eksisterende ideologier og fortællinger. Nye ledelsesteorier, menneskesyn, muligheder for kapitalakkumulering, design og æstetikker på arbejdspladsen tænkes og skabes ofte i forhold til tidligere positioner, som man mener at have forladt. De nye tanker kan siges at blive bærende for institutionens identitet, sociale positionering eller på anden måde at udgøre et nyt ideologisk fikspunkt, hvorfra man anskuer samfundet og verden, netop fordi man er i besiddelse af ny viden. Det samme gør sig gældende indenfor religionernes verden. Helt tilbage i oldtidens mysteriereligioner har proklamationen om at være i besiddelse af en specifik viden, påkaldt sig autoritet og indskrevet personen eller gruppen i en magtrelation til det omgivende samfund.

Sommerskovs fortællinger om sine egne religiøse erfaringer og møder med gudinden Miranda etablerer i denne optik en ganske særlig position, hvorfra han taler og er med til at begrunde og underbygge en særlig autoritet. Sommerskov bliver indehaver af en særlig privilegeret religiøs viden og indsigt i de religiøse sandheder, som præsenteres, og som ingen andre har, og dermed bliver han også nøglen til den personlige frelse, som kunderne i dansk erhvervsliv efterstræber. Sommerskovs lære danner det naturlige omdrejningspunkt i søgen efter at vende tilbage til det autentiske jeg og blive et mere succesfuldt menneske og blive en vinder (igen). Uden Sommerskov er der ingen frelse. Profetisk lære og religiøs oplevelse kan ikke adskilles, og de personlige religiøse oplevelser og visioner bruges strategisk som diskursive elementer i udvælgelsen af lederskab og legitimering af den sande lære (se Hammer 2001: 331-453). Buddhas fortællinger om sin erkendelse af altings sande væsen er udgangspunktet for buddhismen, Muhammads visioner legitimerer i myter og legender Islam som sand religion, og på samme måde er L. Ron Hubbards lære og hans person omdrejningspunktet for det scientologiske verdensbillede.

Nu er det naturligvis ikke sådan, at alle, der råber op om påståede religiøse erfaringer, per automatik bliver tildelt en særlig betydningsfuld position. Der er mange forskellige faktorer, som er medvirkende til at skabe denne helt særlige magtposition. Lincoln identificerer, som nævnt tidligere, dét at vinde gehør, have retten til tale, overbevise og få tilhængere som væsentlige forudsætninger for etableringen af en magtposition, religiøs eller ej (se Lincoln 1989: 8 og Lincoln 1994).[63]

Det er altså ikke muligt for en person at positionere sig som profet eller guddom ved egen kraft. Den særlige position udvikles processuelt over tid i samspil med den gruppe af mennesker, som anerkender den pågældendes status, fortælling og ideologi.[64] I religionshistorien taler man ofte om, at lederne er karismatiske personer, hvis krav om autoritet, hvis vi følger sociologen Bryan Wilson, er nøje forbundet med forestillingen om en eller anden form for overmenneskeligt eller ekstraordinært mandat (Wilson 1975:7). Sommerskov kan siges at blive tildelt et sådan mandat, i første omgang fra Miranda i anden omgang fra hans tilhørere. I flere udtalelser fra tilhængere af Sommerskovs kurser lægges vægt på hans personlige udstråling, humor og engagement og på, hvor anvendelige hans kurser, som netop udspringer af hans religiøse oplevelse, er i det daglige arbejde på kontoret og i hverdagen. Eksempelvis udtaler personalechef i Logistik Carlsberg Anne Tang Magnussen:

Sjældent har jeg kunne tage så mange direkte praktisk anvendelige ting med hjem fra et kursus. Dette samt en indre energi udsprunget af kurset gør at jeg varmt kan anbefale det (www.sommerskov.dk).

Kommunaldirektør Jens Kaptain skriver:

Carsten Sommerskov er som en hvirvelvind – entusiastisk provokerende i et opgør med hverdagens vante forestillinger om tilværelsens rette sammenhænge. Han sætter sit publikum under let pres og jonglerer med begreber og ord med naturlig lethed. Dilemmaer og modsætninger opstår mens Carsten i et fremadbrusende tempo afleverer sine budskaber om «at tænke positivt» (www.sommerskov.dk).

Børsens Nyhedsmagasin underbyger det før omtalte overmenneskelige eller ekstraordinære mandat og skriver om Sommerskov:

Carsten Sommerskov, der er en af de mest brugte undervisere og mentaltrænere i erhvervslivet, tilbød at lære folk at tænke positivt…sad Sommerskov ikke bare sådan lige én passant og skrev (fra Hawaii red.), at han sad i varmen og blev trænet af Anthony Robbins. Verdens førende mentaltræner. Manden som har trænet Clinton og Gorbatjov og André Agassi og hele striben af Fortune 500 direktører […] Sommerskov viste sig at være en spændstig herre. Midterskilningen havde den bredde, midterskilninger kan have det i 52-års alderen, men fyren løber maraton og nedenunder hans hurtige, varierende tale ligger noget, som ligner et autentisk smil, nej mere end det. Entusiasme…(NN, Tank op – Tænk positivt).

Ovennævnte udtalelser bliver til vidnesbyrd om Sommerskovs lære som sand, rationel og brugbar og dermed til støtte for hele Sommerskovs eksistens og ham selv som bærer af et sandhedsparadigme, der ifølge kursisterne adskiller sig fra andre ideologier og fortællinger.

Sommerskovs guddommeligt formulerede soteriologi har den personlige udvikling og det enkelte individs frigørelse fra denne verdens spændetrøje som sit centrale omdrejningspunkt. Sommerskov passer dermed med Lincolns argument om, hvordan forskellige «modes of discourse», såsom myte, ritual og klassifikation bruges som effektive instrumenter i konstruktionen, dekonstruktion og rekonstruktion af samfund (Lincoln 1989:3). Sommerskov vil dekonstruere det gamle samfund, hvor mennesket er styret af holdninger, meninger og erfaringer, og er tabere i forhold til sig selv, og konstruere et nyt samfund, hvor mennesket selv handler, tør tænke stort og kan se mulighederne for at lære og vokse, bliver vindere og eliminere fiasko i hverdagen. Som Sommerskov selv udtrykker det:

Underligt nok for i virkeligheden er det måske sådan, at det er med fejl som med kolort: Det stinker i starten, men det gøder og giver anledning til vækst og trivsel i længden. Det vil sige fiasko eksisterer måske slet ikke? En tanke værd? (Sommerskov 2004: 23-24).

Opsummerende kan man sige, at der i kraft af Sommerskovs fortællinger om åbenbaring og personlig og religiøs oplevelse samt kursisternes fortællinger om Sommerskov opbygges muligheden for at mobilisere større sociale grupper, i dette tilfælde medarbejdere og ledere fra dansk erhvervsliv, i forhold til en sandhed, nemlig Mental Positiv Energi. Læren og Sommerskov bliver det centrale mytologiske fikspunkt, hvorfra kursisterne kan skabe et fællesskab og en historie sammen.

At rammen, hvori denne mobilisering af folk i forhold til en sandhed finder sted, er dansk erhvervsliv, bør ikke undre os, for også her, spiller magt en afgørende rolle for menneskelig social interaktion, om den så er formuleret i religiøse vendinger eller ej. Dansk erhvervsliv har opbygget en ideologisk normativ kultur, hvor fiasko faktisk ikke eksisterer som mulighed, og hvor det er blevet tabuiseret at tale som en taber, se negativt eller kritisk på virksomheden, have det dårligt eller være presset.[65] Sommerskov og flere andre meget betydningsfulde konsulenter, eksempelvis mormonen Stephen Covey, udtaler og inkarnerer i deres religiøse ideologier forestillingen om vind/vind situationer, hvor ingen er tabere men alle vindere (Covey 2004: 205). De anerkender ikke mulighederne for andre positioner. Det er netop denne normative kultur, som Sommerskov medproducerer og sælger sit produkt til. Der er tale om en ideologisk position, hvor nogle har del i den sande lære og dermed er i besiddelse af en viden, som andre ikke har del i. Her er magt en helt afgørende social markør. I det følgende skal perspektivet udforskes endnu engang i en tekstanalyse af erhvervshealeren Rolf Jacksons skrifter.

Rolf Jackson – et teosofisk bidrag til erhvervslivet

Rolf Jackson fik i 1995 inspirationen til Oberion, et center for åndelig udvikling, og anvist en vej til at heale samfundet. Oberion, sådan fortælles det, er en syntese af to energier kaldet Oberon og Omeron, og ud af disse to energier fødtes essensen iOberion, der handler om foreningen af vilje, kærlighed og intelligens (NN, Healing af samfundet). I 2002 opstod der en åndelig kanalisering fra USA ved navn Jaraan Bradley Wall, som forklarede Jackson, at Oberion i sin tid havde været et tempel i Atlantis, og som sit fokus havde haft en healing af samfundet gennem en balancering af ‘magt, visdom og kærlighed’. Det var visdommens mestres ønske, at denne tradition skulle genskabes.[66]

Den type af kommunikation, som Jackson formidler via sin kosmiske kanal Jaraan Bradley Wall, kendes som kanalisering, og kan ifølge Hammer ikke adskilles fra profetisme. Kanalisering har ifølge Hammer dybe rødder i New Age og i de teosofiske lærer (se nedenfor), hvor kanalisering hævdes at stamme fra skjulte åndelige mestre, som medialt overfører deres budskaber til de teosofiske medier (Hammer 1999: 179). Jackson er ligesom Sommerskov en moderne profet, forstået på den måde, at Jackson hævder at have adgang til hidtil ukendte oplysninger og viden, som han formidler gennem kanalisering, og som ikke stammer fra hans almindelige bevidsthed. Af den grund må vi se kanalisering som en del af den videnskabelige kategori, vi betegner som religiøse oplevelser og åbenbaringer (se Hammer 2001: 372 og Hanegraaff 1996: 24ff.).

Referencen til den amerikanske kanal Jaraan Bradley Wall er interessant, fordi den er et væsentligt mytologisk fikspunkt i Jacksons religiøse kosmologi, og samtidig fordi den fortæller os noget om det kultiske miljø, som Jackson trækker på og er en del af.

Det er alment kendt, at mange i New Age-kredse på eklektisk vis tager og bruger hist og pist fra forskellige kosmologier og ritualer for at skabe deres egen individuelle blanding. På den måde kan man ifølge religionssociolog Colin Campbell sige, at disse trosforestillinger tilhører en anden religiøsitet end den institutionelle og tilhører en kulturel undergrund, som han kalder ‘the cultic milieu’ (Campbell 1972). Indenfor rammerne af dette kultiske miljø støttede man i kraft af en marginaliserede minoritetsposition hinanden, selvom der ofte var tale om modstridende eller anderledes religiøse forestillinger, det Campbell kalder «rejected knowledge». Disse afviste forestillinger er ifølge Campbell netop afviste, fordi de ikke blev tildelt større opmærksomhed eller aktivt modarbejdedes af samfundets institutioner. Hammer skriver som eksempler på denne modarbejdelse og manglende interesse i sin parafrasering af Campbell, at:

Astrology is not taught in publicly funded schools, nor is it applied in health care, enlisted in the process of corporate decision-making or invoked in judiciary procedures. Those wishing to defend the values of astrology often do so in defiance of the societally accepted worldview (Hammer 2001: 28-29).

Det er mit synspunkt, at Hammer ikke ubetinget har ret, fordi de omtalte danske konsulenters religiøse universer faktisk indskriver sig i en normativ diskursiv beslutningstagende ramme indenfor dansk erhvervsliv. Flere af de mytologiske universer, som konsulenterne og kursusarrangører præsenterer for erhvervslivet, kan ikke omtales som «rejected knowledge», men udgør netop en accepteret viden. I forhold til det ovenstående citat viser det sig da også hurtigt, at astrologi og åndelig omsorg bruges i dansk sygepleje[67], og at astrologi, horoskoper, kanaler og profeter i høj grad, indgår som væsentlige parametre for virksomheders beslutningsprocesser og ansættelsessamtaler.

I forhold til den af Campbell omtalte støtte i blandt New Agers mener jeg, at Jacksons reference og brug af kanalen Jaraan Bradley Wall kan ses som et eksempel på, hvorledes der i det kultiske miljø refereres til andre indenfor samme miljø med det strategiske formål at styrke legitimeringen af egen lære. På den måde bliver Jackson en teologisk fortolker af Walls kanaliserede budskaber samtidigt med, at Wall er med til at legitimere Jacksons position som profet. På denne baggrund kan vi nu bevæge os dybere ned i Jacksons religiøse univers, som er emnet for næste afsnit.

Jacksons teosofiske kosmologi

Rolf Jackson og Oberion-centerets tilhængere bygger deres religiøse forestillinger på mange af den traditionelle teosofis forestillinger, meninkluderer også nye elementer, som er ukendte i teosofisk sammenhæng.

Teosofisk Samfund og med det teosofien som religiøst system blev grundlagt af Helena Blavatsky (1831-1891) og Henry Steel Olcott (1832-1907) i 1875 som en af den vestlige verdens første nye religiøse bevægelser i moderne tid (Rothstein 2000: 70). Teosofien har sine rødder i mange forskellige religiøse traditioner såsom hellenistisk gnosticisme, samtidens buddhisme, hinduisme og spiritisme. Dog blev teosofien båret af sit helt egen særpræg. Blavatsky viste sig hurtigt som en moderne profet af første rang og hævdede at stå i løbende kontakt med et kollektiv af åndeligt højtudviklede væsener, som i kraft af deres natur ikke længere behøvede at inkarnere sig i fysisk forstand (Hammer 1999: 218, Rothstein 2000: 71).

De sublime skikkelser, Mestrene (i teosofien også kaldt Mahatmaerne eller Adepterne), fungerede som menneskehedens ældre brødre, og fra deres transcendente boliger ville de gennem Blavatsky vejlede og stimulere menneskeheden til åndelig udvikling (Rothstein 2000: 71). Mestrene udgør Det store Hvide Broderskab eller Hierarkiet, hvis primære opgave det er at hjælpe menneskeheden på vej mod åndelig fuldbyrdelse. Inspireret af datidens evolutionistiske tænkning forestillede de første teosoffer sig en progression, hvor alting bevægede sig fra lavere mod højere former indenfor enorme kosmiske systemer, hvilket forklarede de mange faser og tilstande i denne proces. Verden er i denne forståelse evig, men befinder sig i en tilstand af cyklisk forandring.[68] Teosofiens religiøse narrativer har siden fungeret som en væsentlig ingrediens i skabelsen af mange nye religiøse systemer, heriblandt mange New Age-forestillinger.

Jackson trækker på dette religiøse system, men tilføjer nye elementer. Det er nok mere præcist at sige, at Jackson bruger teosofiens religiøse system og kosmologier og indskriver dem i en dansk virksomhedskultur, hvor teosofiens kosmiske mestre skal inkarneres i de enkelte ledere, som så kan skabe det, Jackson kalder ‘spirituelt lederskab’. Jackson opfatter den nuværende danske virksomhedskultur som korrupt, grådig og selvisk, og ledere i denne kultur handler ikke, ifølge Jackson, hensigtsmæssigt, fordi de er influerede af mørke energier og ikke har omfavnet sandheden (Jackson 2004: 62 og 114). Forståelsen af nutidens virksomhedskultur er altså hos Jackson i høj grad baseret på ideer om fortiden.[69] Jackson skriver et sted:

The root of the cause of the difficulties that Humankind faces today has its origin in the ancient past. In order to understand the current issues, we must therefore understand the past (Jackson 2004: 2).

Dette udsagn er ikke overraskende, idet religion ofte indeholder en specifik tidsopfattelse, som danner grundlaget for de myter, der fortolker historien. Som religionshistorikeren William Paden formulerer det:

Each religious world has its own past. Each has its own history, its own time. In this sense there are thousands of pasts, thousands of different origins of the world, thousands of different founding events. For each tradition these origins are absolute, which is the feature of the grounding character of myth. These pasts and histories are given form not through scientific evidence but through the memory and continuity of tradition. Every past rises up around key events and exemplary figures, and it persists not because it is historiographically correct but because its symbolism embodies so perfectly the ideals and dignity of the community (Paden 1994 [1988]: 75).

Jacksons historiografi er en mytologisk gengivelse af, hvorledes jorden først blev beboet af menneskeheden og af hvad, der var gået forud i de tidligere faser af menneskehedens historie. Myten beskriver, hvorledes menneskeheden i den store civilisation i Atlantis var fordybet i egne tanker, forfængelige og selviske og ikke kunne tænke og reflektere. Evnen til at tænke og reflektere var ifølge Jackson forbeholdt et særligt præsteskab i Alantis. Præsteskabet kendte til de onde kræfter, som lå gemt i den magi, som tanker indeholdt. Ifølge Jackson udbredtes denne viden om, hvordan denne magi kunne misbruges til at skabe magtfulde tankesystemer, og det åbnede døren til den kosmiske ondskab, som truede hele verden og menneskeheden. For at indkapsle og stoppe den kosmiske ondskab, skriver Jackson, var det spirituelle hierarki, som består af Buddha, Maitreja også kendt som Kristus, nødsaget til at ødelægge civilisationen på Atlantis.

Flere tusind år senere var historien, ifølge Jackson, ved at gentage sig selv. Ondskaben og selviskheden havde overført en dårlig karma på menneskeheden. Derfor besluttede det såkaldte Råd for Shambhala, en bevidsthedssfære, der repræsenterer den guddommelige vilje og kanaliserer kosmisk energi ned i jordens bevidsthed, sig for at destruere jorden, som det var sket tidligere. Men, fortæller Jackson, herren Maitreja (Kristrus) og hans disciple bad Shambhala om ikke at ødelægge jorden. Rådet for Shambhala så i disciplenes bøn et glimtende lys i menneskeheden, og rådet var så bevæget, at de tillod et eksperiment. Dette eksperiment var, fortælles det, Kristus mission. En mission, som Jackson beskriver således:

The Christian impulse is like a golden orb of sacrifice, gently lowering itself into the heart of Humankind, birthing from within, the will to overcome difference (Jackson 2004: 59).

De illuminerede væsener, Maitreja, discipliene og Jesus, trak sig derpå tilbage til mørkets kræfter og tog meget af den dårlige karma, som menneskeheden havde akkumuleret, med sig. De har ifølge Jackson gentagne gange gennem de sidste 2000 år til al held reddet jorden fra total destruktion (Gengivet fra Jackson 2004: 57-61).

Inden jeg viser, hvorledes denne myte ikke kun skaber en reference til fortiden, men også sætter scenen for en detaljeret forståelse af fremtiden, vil jeg ganske kort redegøre for de imaginære civilisationer, her Atlantis og Shambhala, som konstituerer Jacksons mytografi og religiøse system. Jackson mytologiske fortolkning af, hvorledes jorden først blev beboet af menneskeheden med henvisning til imaginære civilisationer trækker på og indskriver sig i en lang synkretistisk fortolkningstradition indenfor esoterisk mytologi. Her fungerer imaginære civilisationer som Atlantis, Lemuria, Agartha og Shambhala som normative historiografiske fikspunkter i den esoteriske traditions kosmologi og mytografi (Hammer 2001: 99). Således også i Jacksons synteseforsøg, spirituelt lederskab.

Hammer identificerer i bogen Claiming Knowledge – Strategies of Epistemology from Theosophy to the New Age nogle af de historiografiske fikspunkter, man kan finde indenfor den esoteriske tradition, som opstod i 1770erne, og som også findes i den moderne esoteriske tradition (Hammer 2001: 100-200). Udfra forskellige esoteriske mytologier (repræsenteret ved Helena Blavatsky, Charles Leadbeater, Alice Bailey og Nicholas Roerich), identificerer Hammer, hvorledes fire imaginære civilisationer, nemlig Atlantis og Lemuria, Agartha og Shambhala, skaber en diskursiv ramme for forståelsen af Esoteriske historiografi. Disse spiller en afgørende rolle for opbygningen af senere New Age-forestillinger og religiøse verdensbilleder.

Atlantis

Af de fire imaginære civilisationer kan Atlantis dateres længst tilbage i historien som myte. Atlantis nævnes i to af Platons dialoger, Timaios og Kritias. I Timaios fortæller skikkelsen Kritias «en Fortælling, der, saa besynderlig den end er, dog er fuldkommen sand, en Fortælling som Solon den viseste af de syv, engang fortalte» (Platon 1940: 31-36).

Legenden genfortæller, hvorledes den store græske statsmand Solon på en rejse til Egypten hørte en beretning om Atlantis fra en gruppe af præster. Det forlød, at der vest for «Herakles søjler» fandtes et imperium kendt som Atlantis. Indbyggerne i Atlantis var ifølge denne beretning krigere, som havde forsøgt at erobre hele middelhavsområdet, men i forsøget lidt et sviende nederlag til Athenerne. Efter nederlaget, fortælles det, ramte et jordskælv byen og ødelagde Atlantis. På den sydlige del af landet byggede indbyggerne en by ved samme navn. Man rejste et palads og et tempel dekoreret med det fineste guld, sølv og et metal kendt som oreichalkon. Her samlede Atlantis’ konger sig, når store beslutninger, der angik staten, skulle træffes. Med tiden forvandledes Atlantis sig til ruiner og blev straffet af Zeus (Hammer 2001: 99-100).

Som vi så det hos Jackson ovenfor, bruges Platons fortælling om Atlantis som råmateriale i moderne esoteriske fortolkninger. I 1880erne kom der fornyet interesse for esoterisk historiografi, blandt andet på grund af Blavatskys bog The Secret Doctrine (1888). Hun formulerede det fundamentale narrativ om Atlantis for både den esoteriske tradition og for senere teosoffer og New Agers. Atlantis opfattes her som kilde til en okkult viden, hvor byen sank grundet den moralske primitivitet som indbyggerne udviste.

Narrativet er efterfølgende blevet opfattet forskelligt af teosoffer og New Agers, men afviger ifølge Hammer kun meget lidt fra dette narrativ (Hammer 2001: 104). Som vi så det hos Jackson, afviger også hans version meget lidt fra det esoteriske narrativ om Atlantis ved på tilsvarende måde at understrege indbyggernes moralske, selviske og voldelige adfærd som de primære årsager til, at præsteskabets varetagelse af magi (viden) blev misbrugt og åbnede døren til ‘den kosmiske ondskab’ (Jackson 2004: 57-58). Jackson tilføjer dog et nyt element i forhold til Blavatskys version. Med reference til sin kosmiske kanal i USA Jaraan Bradley Wall fortælles det, at Oberion faktisk var et tempel i Atlantis og netop havde healing af samfundet som sit primære forehavende. Jackson er den udvalgte, som efter visdommens mestres ønske skal genoprette denne tradition.[70]

Shambhala

I det 19. og 20. århundrede blev der ifølge Hammer igen konstrueret flere fabler om steder beboet af semi-guddommelige mennesker med overmenneskelige evner (ibid.: 101). Nogle af disse narrativer har overlevet. Et sådan narrativ er forestillingen om Shambhala (staves også Shamballah og Shamballa), som er blevet et integreret element i moderne esoterisk mytografi (ibid.: 102).

Ifølge Hammer var Shambhala en del af klassisk hinduisme og er identificeret i Mahabharata i den episke hindumytologi som fødested for Kalki, den kommende Visnu avatar. Begrebet blev introduceret i den moderne esoteriske tradition af teosofiens grundlægger Blavatsky (ibid.: 102). Hun beskriver i sin The secret doctrine Shambhala som ‘Den hvide ø’ lokaliseret i Centralasien. Den hvide ø var i denne fortolkning stedet, hvor de sidste overlevende, de udvalgte fra Lemurias kontinentet havde søgt tilflugt. På denne måde, skriver Hammer, bliver Shambhala forbundet med det store kosmologiske narrativ i teosofisk historiografi.

Mange teosofiske talsmænd og kvinder, som fx Alice Bailey (1880-1949), udvidede mytologien om Shambhala. Bailey placerer ifølge Hammer det spirituelle hierarki i Shambhala, men det er ikke tydeligt om det opfattes som en fysisk lokation eller den ikke-materiel by (ibid.:102). Jackson er her som andre steder tydeligvis inspireret af Baileys fortolkning og beskriver Shambhala således:

Shambhala, however is somewhat mysterious and we can say very little about it. It is not a place, neither is the Hierarchy. It is a realm of consciousness representing divine will, from which highly evolved beings contribute to the earth’s evolution. They do so by channeling cosmic energies into the earth’s consiousness. One might say that Shambhala performs a role in relation to the Hierarchy similar to the one the Hierarchy perform in relation to Humankind (Jackson 2004a: 55).

Shambhala er i Jacksons fortolkning altså et center for bevidsthedssfærer, som tilføjer jorden og mennesket kosmisk energi med planetarisk evolution som sit væsentligste formål (ibid.: 54).

Det er vanskeligt at finde ud af, præcist hvad Jackson faktisk mener om Shambhala. Er der tale om en bevidsthedssfære, et rige, eller er der tale om krigere, altså væsener, der inkarnerer denne bevidsthed i kampen om godt og ondt? Jackson citerer i en artikel om «healing af samfundet» en tibetansk legendes beskrivelse af Shambhala fra år 800:

Shambhala krigere…Der kommer en tid, hvor alt liv på jorden er i fare og barbariske magter har rejst sig. På dette tidspunkt, hvor jordens fremtid hænger i en tynd tråd, da kommer Shambhalas rige til syne. Men for at fjerne faren må Shambhalas krigere gå ind i magtens korridorer, hvor beslutningerne træffes. Deres våben er medfølelse og indsigt, for de ved, at slaget ikke står mellem gode og dårlige mennesker, men at grænsen mellem godt og ondt går igennem hvert enkelt menneskes hjerte (NN, Healing af samfundet)

Her beskrives Shambhala i millenaristiske vendinger som et rige, hvorfra krigere skal føre slaget mod de barbariske magter, som ødelægger og truer verden. Som hos Bailey og andre i den teosofiske tradition er Shambhala, uagtet af dets forskellige meninger og betydninger, også hos Jackson blevet et centralt diskursivt narrativ i skabelsen af hans mytologi, mytografi og historieforståelse.

Millenaristiske forventninger og spirituelt lederskab

Som nævnt tidligere, forstår Jackson nutiden i forhold til fortiden, og de millenaristiske forventninger, som Atlantis og Shambhalamyterne skaber grobunden for, er også tydeligt afspejlet i Jacksons forståelse af fortiden. Menneskehedens stræben er ifølge Jackson at undgå tidligere tiders primitivitet, hvor ondskab, egoisme og manipulation eksisterede. Takket være Jackson og det åndelige center Oberion er det nu muligt.

Jackson og centerets skabelsesmyte producerer en opfattelse for nutidens tilstand og tilbyder forklaringer på, hvorfor ikke alting, heriblandt dansk virksomhedskultur, er perfekt og i harmoni. Men det ætiologiske element er ikke det væsentligste. Myten sætter også scenen for en detaljeret fortolkning af fremtiden (Rothstein 2003: 148). Det, de ukloge indbyggere i Atlantis og senere på jorden oplevede for mange år siden er det, som menneskeheden oplever i dag. Men netop fordi det spirituelle hierarki og Rådet for Shambhala har kanaliseret kosmisk energi ned til jorden, og Kristus er vendt tilbage, er menneskehedens skæbne ifølge Jackson radikalt forandret. Dagens fylde er nær (Jackson 2004b: 60). Efter at have fortalt myten om Atlantis, skriver Jackson:

It was prophesied that Christ would return after 2000 years. It is happening now, only he doesn’t come as a person, but as a realization of the deeper truth inherent i his teachings. This truth is present today as a golden seed vibrating inside the heart of Humankind and slowly transforming the entire planet […] I believe that the changes will be far more beautiful and also more radical that anyone has imagined. This is because we are so limited in our ways of thinking. Imagine telling a caveman about the possibilities of modern society. Well it is more or less the same to outline the future of Humankind, based on the vocabulary available. When the fundamental understanding and outlook of a person changes, then everything changes. This is what we are facing. All our notions of business, politics, economy, science, art, health, gender and education are based on a separatistic worldview. We have not understood the great divine ideas they hide […] The coming changes will most likely dwarf earlier transformations such as the renaissance or the age of enlightenment, in the magnitude of the revolution of thought that will happen and the subsequent change i our institutions and political outlook. The reason why the coming change will be so fundamental, is that it entails a true recognition of God and this will change more or less everything. Everybody is in for a major ride as the truth is dawning (Jackson 2004b: 60-61).

De millenaristiske forestillinger, som her er udtrykt, kan opfattes som en forlængelse af Jacksons forestillinger om fortiden. Det mytologiske univers ekspanderes til også at gælde fremtiden og ifølge Jackson er det altså muligt at undgå selvdestruktion og undergang. Pointen her er, at Atlantismyten og opfattelsen af nutiden i forhold til fortiden og fremtid spiller en afgørende rolle for Jacksons opfattelse af ledere og medarbejdere i en virksomhedskultur, der som resten af verden afspejler fortidens selvdestruktion og primitivisme ved kun at fokusere på effektivitet og rationel nytteværdi og ikke på tro og mening (Jackson 2004b: 1).

Blot behøver det som sagt ikke at være sådan. Ifølge Jackson kan den kosmiske ondskab brydes. Det spirituelle hierarki og de åndelige mestre er blevet hørt, i hvert fald af nogle. Jesus er genkommet, og det er altså op til menneskeheden og dansk erhvervsliv at ændre sig, bryde med den separatistiske verdensforståelse, der kendetegner nutidens lederskab og erkende den guddommelige vilje (Jackson 2004a: 46 og 61).

I Jacksons millenaristiske visioner og forestillinger om ledelse er der tydelige inspirationer fra Bailey. Som det sker i alle religioner, når religionsstifteren dør, så begynder tilhængerne at diskutere læren, nye profeter tager over, og andre forsvinder, nye religiøse systemer skabes og andre går i glemmebogen lige så hurtigt.

Blavatsky afviste kristendommen som religion og opfattede Indisk religion som tættere på den visdom, hun formulerede. Flere post-teosofiske profeter, heriblandt Alice Bailey, søgte at reintegrere Kristus i deres mytologi og i nye mytologier om Jesus som leder af de kosmiske mestre (Hammer 1999: 249). Bailey producerede en teosofisk lære, som tydeligvis inkorporerer teosofiske elementer, men adskiller sig også herfra. Teosofferne mente, at der fandtes åndelige mestre, som fra universet bidrog til menneskehedens udvikling. Bailey lægger til dette hierarki af åndelige mestre, at de ledes af Kristus. Dette adskiller sig, som vi så ovenfor, ikke fra Jacksons fortolkning. Hos Bailey betones en messiansk esoterisme, hvori menneskeheden netop nu står overfor en betydningsfuld fase i historien og hjælpes på vej af det åndelige hierarki (Hammer 1999: 250-251). Som vi så det i citatet på forrige side, udtrykker Jackson denne messianske esoterisme og tilføjer:

During all times, illuminated individuals have stepped forward and taught Humankind about the reality of the eternal NOW […] Amongst the greatest were Jesus the Christ, Gautama the Buddha and Plato […] but where are they now? They are amongst us even now, but few truly recognize them. Some are here as a vibration in the planetary aura. Some teach us at night when we sleep. Some have been incarnated to teach and heal again (Jackson 2004b: 48-50).

Ifølge Jackson er vi altså i en meget kritisk tid lige nu, hvor det er muligt at rette op på og heale tidligere tiders moralske primitivisme og dårlige vejledning. Der er brug for en ny form for lederskab. Som forudsagt af visdommens mestre via Jacksons kosmiske kanal Jarran Bradley Wall, er Jackson manden, der kan heale samfundet gennem sandt lederskab, der er et spirituelt lederskab. Dermed er der allerede taget hul på temaet for det følgende afsnit, der handler om ‘Det Sande lederskabs kunst’.

Det Sande Lederskabs kunst

Jackson formulerer ikke overraskende sit budskab om spirituel ledelse indenfor rammerne af sit teosofiske verdensbillede. Den kritiske tid, som vi ifølge Jackson er midt i, er en kosmologisk kamp mellem lys og mørke, mellem to viljer og to grupper, repræsentanter for mørket og sandhedsdisciplene, som vil bestemme fremtidens tilstand også indenfor ledelse og virksomhedskultur (Jackson 2004b: 4). Overført til virksomhedsledelse vil den kosmologiske kamp manifestere sig i to former for lederskab med forskellige motiver:

The agents of darkness that seeks to control Humankind in order to pursue their own goals, even if it means surpressing others and eliminating their free will. They tell people what they want to hear while manipulating and exploiting the masses.

Og

The disciplies of thruth that seek to liberate Humankind by illuminating the real options before it. They nurture the free will in each individual, recognizing that love is a gift that can only be given, not taken. They invite people to discover their own truth and rarely promise anything but the honest thruth, nothing more, nothing less (Jackson 2004b: 4).

Begge disse to ledelsesformer og virksomhedsorganisationer, den manipulerende, separatistiske virksomhed, der handler ud fra én karismatisk leders dogmatik, og den holistiske, sandhedssøgende virksomhed, hvor lederen giver et oprigtigt og altruistisk bidrag til sine medarbejdere, sin organisation ogtil menneskeheden generelt, indskriver sig i Jacksons teosofiske kosmologi. Virksomheden, organisationen og lederskabet er i deres konkrete manifesteringer som virksomhedskultur afspejlinger af de respektive mørke og lyse kræfter, der kæmper den mytologiske kamp om menneskehedens frelse.

Jackson bruger forskellige ord og begreber for det spirituelle lederskab, såsom ‘Inspireret Lederskab’ og ‘Åndeligt Lederskab’ (Jackson 2002 og 2004c). Gældende for dem alle er dog, at de konstituerer en ny form for lederskab og virksomhedskultur, der vil frigøre de skabende kræfter i organisationen (Jackson 2002: 1). Som de væsentligste udfordringer for dansk erhvervsliv anser Jackson på lige fod med mange virksomhedsledere i dansk erhvervsliv mulighederne for inspiration, nyskabelse og evnen til at håndtere kaotiske og uforudsigelige innovationsprocesser for helt afgørende for fremtidens virksomheder. For at opnå dette skal man invitere den skabende magi indenfor i form af Inspireret Ledelse. Essensen med denne ledelsesform handler om at forstå den levende essens som ligger bag alt i universet og udvise et lederskab som fremmer oplysning og frigørelse fra andre sjæle (Jackson 2002: i og 1).

Mange virksomheder mangler ifølge Jackson

«ledelsesfokus der kan holde energien og den åndelige vision for organisationen og inspirer den enkelte til at stræbe efter at udvikle sig både fagligt og menneskeligt» (Jackson 2002:1).

Disse virksomheder er, som det blev forklaret ovenfor, karakteriseret ved mørke kræfter, som undertrykker og umuliggør oprigtig og sand ledelse. Jackson forklarer, at ledelsesfokuset i mange spirituelle fællesskaber består af en særlig «karismatisk leder, et højtudviklet individ, som har mestret sig selv og evnen til at udføre inspireret lederskab» (ibid: 1).

Jackson ønsker, som han siger det, at institutionalisere disse evner hos først den enkelte leder og skabe en institution, der kan varetage den åndelige ledelse. Herefter kan man ifølge Jackson erstatte den åndelige leder med en gruppe af åndeligt orienterede mennesker, som varetager den åndelige opgave på vegne af hele organisationen. På den måde er organisationen ikke afhængig af en person, men af en gruppe (Jackson 2002: 1-2).

Parallellerne til den teosofiske kosmologi ligger lige for. Mennesket i denne religiøse diskurs vejledes og hjælpes på vej mod åndelig og spirituel fuldbyrdelse af Det Hvide Broderskab og Hierarkiet, af en gruppe af illuminerede kosmiske Mestre, som i Jacksons nye virksomhedskultur løbende skal varetage den religiøse kontakt og forbindelse til disse kosmiske mestre.

Hvis vi forlader det institutionelle niveau og ganske kort vender tilbage til de individuelle lederevner, som er påkrævet for den spirituelle ledelse, så er den kosmiske reference igen meget tydelig. Den enkelte virksomhedsleders handlinger skal ifølge Jackson være forbundet med den større vilje og det spirituelle lederskab skal arbejde udfra et positivt perspektiv (Jackson 2004b: 110) Lederen handler, forklares det, ikke fordi, han/hun er i en magtposition, for uanset job titel skal perspektivet være ‘spirituel magt’. Når den enkelte leder har omfavnet sit sande jeg, vil det have direkte konsekvens for dennes positive relationer til sine medarbejdere. Det gælder om at være i harmoni med sin indre stemme (2004: 110). Den enkelte leder skal altså erkende den levende essens, som ifølge Jackson ligger bag alt i universet, og han/hun skal reaktualisere kilden til viden, magien, som gik tabt i Atlantis, for dermed at ‘genopvågne til ens sande jeg’ (Jackson 2004b: 73).

Opsummerende kan man sige, at Jacksons spirituelle lederskab er en direkte afspejling af hans teosofiske kosmologiske blanding. Den enkelte leder skal inkarnere de positive og guddommelige kræfter, som er i den levende essens, der udgør hele universet. Han/hun skal i sine daglige beslutninger lade sig vejlede af de kosmiske mestre, være ren og oprigtig mod sine medarbejdere, og ikke mindst skal lederen vide og erkende, at han/hun er en aktiv del af en kosmologisk kamp mellem repræsentanter for mørket og sandhedsdisciplene.

Lederskab formuleres hos Jackson direkte ind i den før omtalte esoteriske millenarisme. Erkendelsen af ens plads i universet, overvindelsen af den separatistiske verdensopfattelse og frigørelsen fra de mørke energier vil ifølge Jackson transformere lederen radikalt og samtidigt vise det virkelige og sande grundlag, hvorpå forestillinger som virksomhed, forretning, økonomi og ledelse, bygger. Lederen bliver en sandhedsdiscipel, der indskriver sig i den kosmologiske kamp og bliver derved også aktiv medskaber af historien og fremtiden ved at reaktualisere det tabte tempel Oberion i Atlantis her på jorden i kraft af sit lederskab og den sande erkendelse af Gud (Jackson 2004a: 60). Dette udgør ifølge Jackson Det Sande Lederskabs Kunst.

Magt og kosmologisk lederskab

Som vi så det hos den moderne profet Carsten Sommerskov (se specialet 51-54), positionerer også Jackson sig som indehaver af en særlig privilegeret religiøs viden og indsigt i de universelle religiøse sandheder. Ingen andre end Jackson har kendskab til det tabte tempel Oberion i Atlantis, og ingen andre ved konkret, hvordan man i praksis skaber det spirituelle lederskab, som verden ifølge Jackson mangler. I lighed med Sommerskov og alle andre profeters opfattelser, eksisterer der uden Jackson ingen frelse. På den måde kan, som det tidligere er blevet beskrevet, profeti og religiøs åbenbaring ikke adskilles, men tjener som strategiske diskursive elementer i udvælgelsen af lederskab og legitimering af den sande lære (Hammer 2001: 331-453). Som det var tilfældet med Sommerskov, Muhammad, Paulus og Ron Hubbard er kravet om autoritet forbundet med forestillingen om at have et ekstraordinært eller transempirisk mandat.

Jackson tillægges et sådan mandat på flere niveauer. I lighed med Sommerskov er der flere udtalelser fra kursister, som har været på Jacksons lederuddannelser, der lægger vægt på Jacksons personlige erfaringer, engagement og videnskabelighed. Et eksempel er Science Manager i Novozymes, Mads Bjørnvad:

Forløbet har givet mig en oplevelse af, at man har en indre kilde til visdom, som jeg ikke var klar over fandtes. Det var en oplevelse af, at man kan hooke ind til information, som ligger i én, men som man normalt ikke er i berøring med. Rolf evner at sætte både det åndelige, det naturvidenskabelige og det følelsesmæssige ind i en logisk sammenhæng. Det ville tage mange år selv at sætte sig ind i, men her kører man lige ind på startbanen og mærker det på egen krop (www.trueleadership.dk).

John Lansner, selvstændig skriver:

Forløbet har lært mig, at hvis jeg vil udrette noget «stort» så skal jeg se det store i det små. Hver handling jeg laver, er vigtig. Rolf underviser i ting, som han selv har oplevet og erkendt. Derfor er han dybt engageret i stoffet. Det gør undervisningen spændende, og man ønsker at forstå, hvad der bliver sagt (www.trueleadership.dk).

Udtalelserne bliver til vidnesbyrd om Jacksons lære som sand, rationel, selverkendt og applicerbar i dansk erhvervslivs daglige beslutningsprocesser. Disse udtalelser støtter, som de gjorde det hos Sommerskov, hele Jacksons eksistens. På den måde bliver han bærer af et sandhedsparadigme, der ifølge kursisterne adskiller sig fra andre ideologier.

Til forskel fra Sommerskov underbygges Jacksons mandat yderligere med referencen til den amerikanske kosmiske kanal Jaraan Bradley Wall. Wall har jo, som vi så det ovenfor, fortalt, at Jacksons åndelige center Oberion faktisk havde været et tempel i Atlantis, der som sit primære formål havde en healing af samfundet. Wall fortalte også, at det var visdommens mestre, der ønskede denne tradition genskabt. Denne interne reference fra det kultiske miljø styrker legitimeringen af Jacksons lære, idet Jackson fremstår som frelseren og forløseren af menneskeheden fra denne kaotiske og separatistiske verden til en reaktualisering af tiden i Atlantis, hvor et elitært præsteskab besad og beskyttede magien. Det er nærliggende at tro, at Oberions tilhængere i deres selvforståelse identificerer sig med dette præsteskab.

Afslutningsvis kan man sige, at profeter uanset hvornår har positioneret sig i forhold til andre eksisterende religiøse ideologier og hævdet netop deres mandat. Denne tendens ser ud til at fortsætte også indenfor dansk erhvervsliv. Sommerskov og Jackson er begge eksempler på, at der ikke altid er tale om «rejected knowledge» forstået som anderledes religiøse forestillinger, der strider imod andre institutioner og samfundet generelt (Hammer 2001: 28-29 og Campbell 1972). Tværtimod indskriver Sommerskov og Jackson sig med deres religiøse systemer om succes og vækst og spirituelt lederskab i en normativ og accepteret diskurs om religion indenfor dansk erhvervsliv, hvor mennesket opfattes som meget mere end det udtrykker, og indeholder en indre kilde af visdom, som skal udtrykkes i arbejdslivet for at mennesket kan blive helt. I denne diskurs indeholder mennesket som vist en religiøs dimension, som de kan koble sig på, og som efterfølgende vil resultere i handlinger, der er altruistiske, moralske og følger de kosmiske love. Det er forestillingen om de ikke-fysiske og ikke-finansielle ressourcer i organisationen, dyrkelsen af den emotionelle, åndelige og intellektuelle kapital, som virksomhederne søger at aktivere til fordel for virksomhedernes resultater. Virksomhederne og deres ledere medvirker til at støtte og anerkende sandheden i Sommerskovs og Jacksons profetier. Hermed er der allerede taget hul på temaet for det følgende afsnit, der skitserer nogle af konsekvenserne på social og emotionel inkorporering i det korporative korpus, som virksomhedernes brug af religion i deres ledelsesstrategier kan have for den enkelte medarbejder.

5. Religion og totalitarisme – en filosofisk religionskritik

[I] og med at detaljen emaniciperede sig, var den blevet opsætsig og havde, fra romantikken til ekspressionismen, opkastet sig til utæmmet udtryk, til bærer af indsigelsen mod organisationen […] Det gør kulturindustrien en ende på gennem totaliteten (Horkheimer og Adorno (1995 [1944]: 185).

Det foregående kapitel har det handlet om to profeters religiøse universer, disses udspring og indhold, som har formuleret grundlaget for deres forståelse af og budskab om indre vækst og spirituelt lederskab. Nærværende kapitel behandler den kapitalistiske brugskontekst, dansk erhvervsliv, som i kraft af en stigende grad af inddragelse og produktion af religiøse narrativer i deres ledelsesstrategier kan anskues som nye arenaer for religion, der i første omgang kan synes skjult. Understregningen af den kreativitet, frihed og selvudfoldelse, som flere virksomheder mener at skabe og nære, bliver i dette kapitel anskuet som retoriske magtinstrumenter, der producerer og installerer illusioner om frihed og lighed med referencer til transempiriske magter og væsener. Det vil blive diskuteret, hvordan denne integration og produktion indenfor korporationen ophæver forskellene mellem individ og virksomhed, mellem privatliv og ‘livet’ i korporationen for at vedligeholde kapitalismens logik om maksimal udnyttelse af arbejdskraften.

Den stadigt større produktion af missions- og visionsstrategier, principerklæringer og positionspapirer indenfor snart alle afkroge af dansk erhvervsliv medfører, at det i hverdagen ofte kan være svært for medarbejdere og ledere, at differentiere og sortere i de mange forskellige udtryk. Gennem annoncer, pamfletter, reklamer, internet og aviser præsenteres den ene gode arbejdsplads efter den anden. Alle med individualitet og medbestemmelse i højsædet. Kapitalismen og medieteknologien[71] kan siges at have homogeniseret vores drømme og fantasier. De fleste af os er blevet forbrugere i en globaliseret netværkskultur.

De nye krav om medarbejderes aktive rolle og identitet i firmaets ‘ånd’, som blandt andet udtrykkes indenfor værdibaseret ledelse og spirituel lederskab og alskens kurser, kan siges at implicere en produktion af nye ideologiske magtinstrumenter for objektiveringen af det enkelte individ, så det underlægges og inkorporeres i firmaets emotionelle kapital. Objektiveringen er formidlet i en ideologisk retorik, der taler om frihed, autonomi, individualitet, kvalitet, kreativitet, fleksibilitet, udvikling og humanisme. Spørgsmålet er derfor, hvad er det for realiteter, som skabes gennem integration og produktion af religion i virksomhedskulturen. Dette vil blive belyst udfra et kritisk perspektiv på individualitet og totalitet. Denne dimension af religiøs diskurs er således én blandt flere, som religionsvidenskaberne kan imødegå med kritiske analyser af fremtrædelsesformerne og systemerne bag den kapitalistiske kultur.

Danske virksomheder som nye arenaer for religion

Litteraturkritiker og kulturteoretiker Frederic Jameson bruger begrebet ‘inverted millenarism’ om en millenarisme, hvor varsler om fremtiden er blevet erstattet af en følelse af afslutningen på snart det ene og snart det andet. Flere erhvervsledere og teoretikere udtrykker denne inverterede millenarisme i forbindelse nye ledelses- og samfundsmæssige udfordringer i det næste århundrede som en kulturel fragmentering, en opbrudsperiode, et kaos, der vil ændre ledelsesvilkårene radikalt.

Forestillingen om, at universet og menneskeheden undergår en gradvis forandring, udtrykkes af professor i organisation- og ledelsesteori Steen Hildebrandt i referencerne til New Age mytologi, hvor forestillingen om den af Jesus indvarslede Fiskens Tidsalder, en to-tusindårig periode, kristendommens æra, i disse år menes at blive afløst af Vandmandens Tidsalder, hvor et nyt oplyst menneske vil udvikle sig (Hildebrandt 1989: 15). Den nye tid, opbrydningsperioden og den kulturelle fragmentering, har som Salamon (2002) er inde på, udtrykt sig i en ny sproglig diskurs indenfor management og ledelse. Efter min opfattelse, er der dog ikke kun religion og religiøst sprogbrug virksomhederne importerer og integrerer i deres ledelsesstrategier. Min position er mere radikal i og med, at virksomhederne i mine øjne faktisk kan ses som arenaer for religionsproduktion og kan siges at fungere som religioner, der dyrker frelsesperspektivet, en millenaristisk mytologi om frihed, lighed og åndelig transformation, gennem ritualer, kurser og ledelsesstrategier.

For at imødekomme den nye tidsalder er det væsentligt at anlægge nye perspektiver og vinkler på virksomhedsledelse, og flere virksomheder arbejder med at skabe en direkte relation mellem den enkelte medarbejder og virksomhedens visioner for at opbygge den omtalte emotionelle kapital. Relationen skal være præget af fællesskab, helhed, lighed og holisme. Arbejdsmarkedet fordrer i stigende grad, at medarbejderne konstant skal reflektere over sig selv, arbejde med sig selv og ikke mindst bearbejde adfærd og holdning til arbejdspladsen (Bovbjerg 2004). Det vil efter sigende afstedkomme en maksimering af det interne potentiale, som medarbejderne menes at besidde, og fx optimere medarbejdernes vidensressourcer til fordel for virksomhedens økonomiske vækst og trivsel i den globaliserede økonomi. Til gengæld vil den fleksible medarbejder, hævdes det, opleve større frihed, kreativitet, undergå udvikling og være med til at forme sit eget liv, få indflydelse og selvledelse. Grænserne mellem topledelse og ansat vil forsvinde til fordel for en ligeværdig og egalitær arbejdsplads med plads til alle, næsten.

De ideologiske undertoner i konstruktionen af den egalitære arbejdsplads og det fleksible menneske er åbenbare. Et par eksempler hentet fra det virkelige liv på, hvorledes denne ideologiske konstruktion tager sig ud, kan lyde som følger: «virksomheden [er] som en familie» (Kunde 2001: 348), «Dét, der er sandt for et individ, er også sandt for en organisation» (Ritskes 2001: 6), «du er kun slave af omstændighederne, hvis du vælger slavens livsanskuelse. Vælg i stedet selv at bestemme» (Covey 2004: 3), «for at lede et samfund, skal du kunne lede en organisation. For at kunne lede en organisation, skal du kunne lede din familie. Men for at lede din familie, skal du kunne lede dig selv» (Covey 2004: 4), «fremtidens skabende menneske vil selv forme sit liv, sin identitet, sine omgivelser og sin fremtid» (Mogensen 2004: 6), eller udtrykt i et lidt længere uddrag:

Vi vil udvikle kompetente virksomheder, der både er effektive, meningsfulde og udtryksfulde. Vi ønsker at skabe organisationer i balance. Så struktur og identitet giver synergi. Det vil vi gøre ved at arbejde med menneskene i organisationen. Ved at tage humanismen med ind på de bonede gulve. Så den personlige og faglige udvikling af medarbejderne får virksomheden til at udvikle sig. På den mest effektive måde. Humanismen fremhæver mennesket som det skabende centrum. Kjaer & Kjerulf er skabt på et humanistisk grundlag. Vi tror på, at mennesker kun yder det bedste i et meningsfuldt job. Et job, hvor de trives, opmuntres og udvikler sig. Hvor de både oplever frihed og medansvar. Vi satte fra starten mennesket i centrum i overbevisning om, at mennesker i vækst er virksomheder i vækst. Det gør vi stadigvæk (Right Kjaer & Kjerulf, Se www.k-k.dk).[72]

Samtlige udsagn har individet og det frigørende potentiale som omdrejningspunkt. Der tales om synergi, balance, humanisme, individ og familie, men væsentligst er, at frigørelse formuleres direkte som personlig udvikling og dét at blive herre i eget hus. Formuleringerne har som deres modsætning forestillingen om undertrykkelse, som gør os ude af stand til at bestemme og handle og dermed blinde for den virkelighed vi lever i. Rutinerne skal gøres til skamme, og begrænsningerne skal ophæves til fordel for en sjovere atmosfære, som en erhvervsguru Tom Peters udtrykker det: «Riv de gamle begrænsninger ned, og lad hundrede blomster blomstre» (citeret i Hardt og Negri 2003: 157).[73] Det frigørende potentiale forudsætter altså kun, at der findes en form for afhængighed man kan stræbe efter at frigøre sig fra (Bauman 2003: 17).

Mulighederne for konstruktionen af denne forestillede frihed er interessante i denne sammenhæng. Jeg skriver ‘forestillede’ frihed, fordi friheden ifølge mit teoretiske afsæt er en illusion, et produkt af en ideologi, som indskriver sig i nutidens individualistiske mytologi om det gode liv og i den kollektive angst for at gå glip af noget eller blive glemt. Professor Carsten Thau udtrykker denne forestilling således:

[D]et gode liv er blevet knyttet til eventyr, oplevelser, rejser, til at være en vogue. Og denne euforisering af det individuelle projekt afspejles i mig-ismen i den nye forbrugerkultur med produkter, der bliver customized, besidder en individuel markør, samtidig med at angsten for at gå glip af noget er blevet en kollektiv bekymring (Kaarsholm 2005).

Den voksende interesse for religion og selvudvikling med den der til hørende forestilling om det frie individ, om det gode liv, og om at mennesket indeholder indre ressourcer eller urkræfter, som gennem bearbejdelse og erkendelse kan forandres til større frihed og udvikling, kunne på den ene side anskues som en autentisk interesse for den enkelte medarbejders potentialer fra ledelsens side.

På den anden side forekommer dette altruistiske perspektiv at være en misforståelse af forholdet mellem ideer og værdien af frihed og lighed indenfor erhvervslivet og at det tjener den kapitalistiske logik i form af skabelsen af merværdi og bedre tal på bundlinien. Det er per definition virksomhedens interesser, der kommer først, og skal der ændres strukturelt, organisatorisk, politisk eller religiøse på spillereglerne i den enkelte virksomhed, således at nye normer, værdier og adfærd skal sætte dagsordnen, så er der ingen vej uden om for medarbejderne, som er nødsaget til at følge den nye ledelsesstrategi. Nogle virksomheder går så langt i deres bestræbelser på at introducere nye værdier hos medarbejderen, at de finder det nødvendigt at inddrage den ansattes ægtefælle (Bovbjerg 2004: 172).

I for lang tid har man opfattet frihed som naturlig på samme måde som den luft, vi indånder. Vi stiller sjældent spørgsmål ved dens evidente karakter af et gode, dette næsten naturgivne attribut, endsige diskuterer eller tænker over den. Talen om frihed i denne sammenhæng er netop et produkt af den kapitalistiske ideologi og er uløseligt forbundet med denne ideologi og det postmoderne samfund. Danske virksomheder misforstår den ideologiske dimension af markedsøkonomi og liberalisme konkretiseret i erhvervslivet, hvor frihed og lighed fungerer som både realitet og illusion. Sociolog Michael Hviid Jacobsen tilbyder et godt eksempel på denne negering:

Opgave-orientering (projekter eller opgaver) kan både opfattes som frihed og som undertrykkelse, da den tilbyder en mulighed for fleksibel arbejdstid […] men samtidigt kan den lægge et forventningspres på de ansatte, der pludselig bliver ansvarlige for selv at skabe et sammenhængende helhedsindtryk (Hviid Jacobsen 2004: 77).

Et andet eksempel man kunne nævne i den forbindelse er ’tilbudet’ om hjemmearbejdspladser, som en mulighed for total fleksibilitet i arbejdet. Dette udvider i virksomhedernes beføjelser over individet også at indbefatte den private sfære. Frederic Jameson formulerer forholdet mellem realitet og illusion således:

[T]he ideological dimension is intrinsically embedded within the reality, which secretes it as a necessary feature of its own structure. That dimension is thus profoundly imaginary in a real and positive sense; that is to say, it exists and is real insofar as it is an image, marked and destined to remain as such, its very unreality and unrealizability being what it is real about it (Jameson 1991: 262).

Frihed og lighed, holisme og personlig udvikling bliver i virkeligheden ofte negeret til ufrihed, og ulighed og undertrykkelse som en konsekvens af dette ideologiske ophav. Mange af de erhvervsledere, der benytter sig af religiøst inspirerede forandringskonsulenter og trækker på deres begrebsapparater, tillægger disse ideer og metodikker en særlig betoning og autoritet. De religiøst inspirerede visioner bliver ideologiske idealkonstruktioner, der på et ledelsesniveau anskues som «en ansvarlig reaktion på en generel udvikling i verden, hvor alle i stigende grad kæmper mod hinanden» (Hildebrandt og Laugesen 2001: 132). Den illusoriske dimension, som Jameson omtalte, bliver et magtinstrument, en social kontrol, hvormed den enkelte medarbejder subtilt rettes ind, disciplineres og kommer til at bekende troskab til virksomhedens mission (if. Foucault).

Virksomhederne skaber gennem denne ideologi en totalitær kosmologi, hvor alt skal være uniformt, alle skal være missionærer og pilgrimme i forhold til organisationen eller firmaet, som er det eneste, der gælder. Der bliver tale om det, Foucault kalder en ny ‘pastoral power’, og de nye erhvervsledere prædiker «the gospel of no alternatives» (Carrette og King 2005: 23 og Foucault 1982: 224-225). Som ivrig eksponent for værdibaseret og holistisk ledelse professor Steen Hildebrandt udtrykker det:

«et menneske, der ser sit liv som en pilgrimsvandring med forskellige mål undervejs, vil naturligvis spørge, hvem er det, jeg som medarbejder skal give mit liv eller være en del af og være med til at udvikle?» (Hildebrandt og Laugesen 2001: 131).

Som ovenstående og kapitlets indledende citat viser, er der ikke plads til individualitet, til afvigelse og alternativitet, med mindre den er inkorporeret og værdiskabende. Det er vilkårene for det enkelte individ i virksomhedernes altomfattende kosmologi. Medarbejderne er tandhjul i nyliberalismens dominerende økonomiske ideologi og skal optimeres for at virksomheden kan opnå økonomisk vækst. Virksomhederne bliver i mine øjne således en slags arenaer for religiøs produktion, netop fordi det individ, der træder ind i virksomhedens, forestilles at være et specifikt menneske, et kosmisk individ, der søger vækst, er fleksibelt og reflekterer over og bearbejder sine holdninger til organisationen. Ikke til sig selv med mindre det er led in et større hele. Jeg har tidligere kort omtalt brug af horoskoper som et afgørende parameter for ansættelse indenfor enkelte af dansk erhvervsliv. Et eksempel herpå er erhvervskonsulenten Allan Ramby, som benytter sig af horoskoper i sine ansættelsessamtale, og som han siger:

Kandidater til stillingen, vil gerne være med til det. Og jeg ser bestemt ikke bort fra de faglige kvalifikationer. Det er jo faktisk dem jeg fokuserer mest på. Men fagligheden skal også ses sammen med, om man går godt i spænd med en kommende medarbejder. Det er både godt for mig som arbejdsgiver og arbejdstager. Alle, der driver en virksomhed, ved, at god kemi er ekstremt vigtig. Jeg har brugt det særligt en gang, da jeg skulle vælge mellem tre. Da valgte jeg selvfølgelig den, som jeg ud fra horoskopet ville få den bedste kemi med (Løwendahl 2005).

En potentiel medarbejder skal altså kunne forholde sig aktivt til stjernekonstellationer, være et kosmisk individ og søge vækst, hvis han/hun vil have et arbejde. Ansættelse kræver, at kandidaten overtager dette sæt af forestillinger.

I religionshistorien er lignende krav om loyalitet allerede kendt hos Paulus i 2. brev til Romerne «Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne» (Rom 12, 2). Sindets fornyelse og erkendelsen af det fuldkomne er, ligeledes afgørende for virksomhedernes medarbejderudvikling i form af latterkurser, teambuilding, spirituel management, Human Ressource, NLP, Firewalk og vækstkurser. De respektive virksomheder ser ikke kun sig selv som sociale familier, der tilbyder nye alternative sociale og ideologiske fællesskaber i en forbrugerkultur, men nu som excentriske enere, der skiller sig ud fra resten i denne globaliseringens enhedskultur.

I denne enhedskultur opretholdes et illusorisk og dermed ideologisk skel mellem frihed og ufrihed, men begreberne betinger hinanden og er komplementære størrelser. Michel Foucault udtrykker dette forhold som en permanent og kompleks incitationsrelation, en ‘agonisme’ (Foucault 1982: 222). Frihed kan, hvis vi inddrager den polske sociologiprofessor Zygmunt Bauman, kun eksistere som en social relation:

at den frem for at være individets ejendom er et karakteristikon, der vedrører en bestemt forskel mellem individer, og at den kun får mening, hvis den betragtes som en modsætning til et andet, fortidigt eller nutidigt vilkår (2003: 15).

Frihed synes at være et i Vesten, menneskeligt vilkår, men er som kapitalismen et menneskeligt produkt, der hænger tæt sammen med modernitetens og kapitalismens fremkomst, og som kontinuerligt er til forhandling, jf. Foucault. Frihed er ifølge Bauman «socialt produceret og på social vis tillægges den betydning, den tilfældigvis har i en bestemt tid og på et bestemt sted» (ibid. 43).[74]

Det interessante er i den sammenhæng, at det umiddelbart ikke virker som om målbarheden i resultater er det altafgørende for virksomhederne. Derimod er det optagetheden af at være eksperimenterende, nye, up-to-date, der virker som det afgørende succesparameter for virksomheder, som benytter sig af religiøst inspirerede konsulenter i deres ledelsesstrategier.

Som et virkningsfuldt eksempel kan fremhæves udviklingen af to helt konkrete arbejdsledelsesstrategier, Den Lærende Organisation (DLO) og Den Udviklende Organisation (DUA). Grundideen er, at mennesket må indstille sig på samfundsmæssig og organisatorisk forandring som en permanent tilstand. Af den grund må man organisere sig fleksibelt og smidigt i organisationen, der skal hele tiden skal være gang i uddannelsesaktiviteter og tilbud til det konstant lærende menneske i organisationen. Organisationerne skal frigøre, udvikle og udnytte videnspotentialet, som konsulenter og organisationsteoretiker kalder det. DLO og DUA tager udgangspunkt i forskeren Peter Senges bog Den femte disciplin – Den lærende organisations teori og praksis fra 1999 og støttes af erhvervsledere, ledelsesteoretikere, politikere og fagforeningsrepræsentanter, som knytter den til NLP (Se Bovbjerg 2004, især 194-219).

Ifølge Bovbjerg skal alle medarbejdere være med på skabelsen af DLO ud fra en ambition om, at medarbejderne vil blive bedre i stand til at lede sig selv. De skal lære dialogens kunst, som hun kalder det (Bovbjerg 2004: 205). Der er ifølge Peter Senge i DLO en bestræbelse på at etablere en pagt med følgende formål:

Essensen af denne pagt er, at organisationen forpligter sig på at støtte en udvikling af hver enkel ansat, og en modsvarende forpligtelse over for organisationen fra den ansattes side (Senge 1999: 271).

På den måde kan man optimere brugen af de ressourcer, der findes i virksomheden, der skal kunne anvende og udvikle medarbejderens indre såvel som ydre potentialer og evner i størst mulig udstrækning. DLO og ideen om det udviklende arbejde er ikke kun et frynsegode for medarbejdernes selvrealisering. Det er ifølge Bovbjerg:

Implementeringen af normer, der forventes at være givtige for virksomheden. Det er efter min mening et paradoks, at man anvender termen den lærende «organisation», idet det netop handler om at frigøre de menneskelige ressourcer fra de snævre organisatoriske rammer. Det er en ide om at frigøre en kreativitet, som forventes at kunne medføre forøget produktion […] Effektivitet og rationalitet […] omformuleres til et kvalitativt orienteret koncept (Bovbjerg 2004: 206).

Som citatet tydeliggør, så fodres hunden med sin egen hale, og de to begreber frihed og lighed kortslutter sig selv i virksomhedskulturen og indenfor markedsøkonomien, idet alle gerne vil eje dem, men ikke kan realisere dem; «the only thing that can happen to them [frihed og lighed] is for the system that generates them to disappear, thereby abolishing the «ideals» along with the reality itself» (Jameson 1991: 263). Denne utopiske ideologi holder sig i live og skaber mulighederne for vækst i den inkorporerende, totalitære organisation. Præcis som tilfældet er med anden religion og mytologi.

Sensibilisering som social kontrol

Det nyeste ‘image’, som senkapitalismen, markedet og dets mange aktører har produceret, har sin ideologiske forankring i 1990ernes fascination af New Age, sekularisering, asiatiske religioner og forbrugerisme. Ændringen i produktionen hen imod et service-, videns- og netværkssamfund har ifølge psykologen Søren Keldorff medført en større konkurrence blandt virksomhederne, som tager alle midler i brug for at imponere den enkelte medarbejder. Et led i dette er en sensibilisering af erhvervslivet, forstået på den måde, at de bløde værdier og individet er i forgrunden. Business director Claudia Heimer formulerer denne sensibilisering således:

I årevis har virksomheder afskåret sig fra at vise interesse for de menneskelige sider. Alt det «bløde» blev overladt til personale og HR [Human Ressource]-eksperterne […] der er et større behov for visse magiske, uhåndgribelige kvaliteter end for faste håndgribelige teknikker (Heimer 2001: 160).

Hildebrandt og Laugesen, skriver:

Det er igennem arbejdets proces, at den enkelte stimuleres til at udfolde sin personlighed og særegne kvaliteter på bedst mulig vis. Og her tænkes ikke kun på faglige færdigheder og kreativitet i forhold til arbejdet, men i lige så høj grad på kultiveringen af personlighedens indre kvaliteter (Hildebrandt og Laugesen 2001: 131).

Denne sensibiliserede forestilling om individets potentialer og muligheder for kultivering reproducerer forestillingen om frihed i det uendelige. I kraft af denne kontinuerlige reproduktion bestående af ideologiske, narrative komponenter som fleksibilitet, effektivitet, frihed, udvikling og succes producerer ledende aktører indenfor dansk erhvervsliv et nyt ideologisk menneske, et moralsk menneske. Man kunne vælge at kalde det for ‘det spirituelle menneske’. Dette moralske, fleksible og reflekterende menneske overgiver sig til noget, det er større end det selv, opdager dybere lag af sin personlighed, og lever et autentisk liv i overensstemmelse med organisationen.

Integrationen og produktionen af religion i erhvervslivet ophæver forskellene mellem individ og virksomhed mellem privatliv og korporation, med henblik på maksimering af virksomhedernes profit. Kampen om medarbejdernes arbejdskraft og loyalitet i en stadigt mere presset virksomhedskultur er, den virkelige virkelighed. Her tjener inddragelse af religiøse narrativer i ledelsesstrategier, ledelsesteorier og politik et væsentligt element for konstruktionen og produktionen af forestillingen om frihed, lighed og individuel succes og dermed få muligheden for at inkorporere de respektive subjekter, medarbejderne i totaliteten. Frisættelsen af mennesket bliver samtidigt dets fangenskab.

Dele af erhvervslivets ledere, politikeren og ledelsesteoretikeren kommer, set ud fra Baumans forståelse af frihed, indirekte til at undsige deres egen rolle som væsentlige aktører i konstruktionen af frihed, lighed, holisme og ligeværd på arbejdspladserne, fordi de med henvisning til alskens religiøse og transempiriske magter i deres ledelsesstrategier, udgør et rationaliseret system, som bygger på implicit social kontrol. Det er frihedens vilkår. Frihed og bureaukratisk styring komplementerer hinanden. Den retorisk tildelte individuelle frihed er et element i sikringen af hele systemets rationalitet, hvad enten dette system bygger på holistisk, etisk, værdibaseret, vision, karismatisk, forandringsledelse eller spirituel ledelse.[75] Det er en ny strategi, der tingsliggør individet. Bauman formulerer denne tingsliggørelse således:

Adfærd styret af en mål-middel-kalkulation stræber efter at gøre andre mennesker «tingslige», har med andre ord en tendens til at berøve andre mennesker muligheden for at vælge, samtidigt med at den gør dem til objekter snarere end subjekter for handling. Der er derfor en iboende dobbelttydighed i frihedens moderne udgave, hvis tætte bånd til kapitalismen er en kendsgerning. Frihedens effektivitet kræver, at nogle mennesker forbliver ufrie. At være fri betyder, at man har lov og formår at fastholde andre i ufrihed. I henseende til det socialt-relationelle indhold adskiller friheden i sin moderne, økonomisk orienterede variant sig altså ikke fra sine førmoderne fremtrædelsesformer. Den er – som førhen – selektiv. Den kan kun opnås (til forskel fra at postuleres filosofisk) af en del af samfundet. Den er den ene pol i en relation, hvis anden pol udgøres af normativ regulering, indskrænkning og tvang (Bauman 2003: 66).

Der er altså, ofte tale om, at den sociale kontrol, som er modpolen til frihed, udøves ved at sammenblande medarbejdernes personlige sfære og sociale liv, ved at ophæve den retorisk tildelte individualitet til fordel for en homogen socialitet med konsensus og kollektive beslutninger. Konsekvensen af denne homogenitet er, at medarbejderne indgår i en ny ufri objektivering, som udelukker kritik af og modstand mod systemet. En bruger af Sommerskovs kursus om Positiv Tænkning, hvor ‘mennesker i vækst skaber vækst’, udtrykker det således:

[-]kurset har styrket vort team med bedre forståelse, mindre modstande, styrket lysten og energien skabt nye projekter og gode idéer, som passer ind i firmaets ånd (Kurt Petersen, ejer af Intersport, Vejle, citeret fra reference om kurset i reklame fra Sommerskov, min kursivering).

Virksomhederne bruger, som citatet tydeliggør, også konsulenter for at minimere modstand mod eller kritik af organisationen. På den måde har vi allerede taget hul på det følgende afsnit, som vil behandle virksomhedernes eliminering af kritik og modstand gennem deres brug af religiøse narrativer.

Homogeniseringen og ‘likvideringen’ af individet

Allerede filosofferne Max Horkheimer (1895-1973) og Theodor W. Adorno (1903-1969) havde set, hvorledes frihed også kunne fungere som undertrykkelsesinstrument i videnssamfundet. De formulerede skarpe iagttagelser i det, der med tiden er blevet kaldt den kritiske bevidstheds bibel, nemlig deres Oplysningens dialektik – filosofiske fragmenter, herunder i artiklen «Kulturindustri – oplysning som massebedrag» (1995 [1944]). Et par bemærkninger om elimineringen af kritik af organisationen og det Horkheimer og Adorno kalder ‘likvideringen’ af individualiteten til fordel for homogenitet, uddybes nedenfor.

Horkheimer og Adornos ambition i ovennævnte artikel var at vise, hvorledes det senkapitalistiske samfund er behersket af det forhold, at alt bliver gjort op i økonomi og varebytte. Dette har den konsekvens, at der skabes en kultur, hvor alt, der kan købes og sælges, heriblandt mennesker og deres arbejdskraft, reduceres til sammenlignelige abstrakte størrelser, som undertrykker alt kvalitativt og individuelt. Et sted udtrykker Horkheimer og Adorno det således:

[I] og med at detaljen emaniciperede sig, var den blevet opsætsig og havde, fra romantikken til ekspressionismen, opkastet sig til utæmmet udtryk, til bærer af indsigelsen mod organisationen […] Det gør kulturindustrien en ende på gennem totaliteten (1995 [1944]: 185).

Det er netop denne totalitet, som ledelsesstrategier som værdibaseret og holistisk ledelse er baseret på med deres krav om medarbejdernes totale loyalitet og identifikation med virksomheden.[76] Hvis man følger mit teoretiske afsæt, så udslettes de kreative kræfter, som virksomhederne ofte forestiller sig at nære, til fordel for konsensus og homogenitet. Et sted udtrykker direktør Jesper Kunde det således:

[T]roen på, at det, virksomheden foretager sig, er rigtigt – og lønsomt – må ophøjes til en Corporate religion, et styreredskab, som alt i virksomheden er underlagt. Billedligt talt bliver virksomhedens ansatte til missionærer, og der er kun plads til medarbejdere – ikke modarbejdere (Kunde 2002: 22).

Undertrykkelsens inkorporering i virksomheden er total, og der er i kraft af oppositionsparret ‘medarbejdere’ og ‘modarbejdere’, tydeligvis et element af udvælgelsesideologi bag citatet. Kundes dikotomi mellem ‘medarbejder’ og ‘modarbejder’ er ikke et nyt fænomen. Det gælder for både religiøst og ikke-religiøst orienterede virksomheder, at dette er afgørende for deres selvforståelse og ideal, ligesom det er det i religionernes verden. Kunde fortsætter:

Almindeligvis ansættes medarbejdere efter faglig dygtighed, og selvfølgelig skal færdighederne være i orden. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid, at de ansattes holdninger og værdier er kompatible med virksomhedens (ibid.: 22).

Kompatibilitet i holdninger og værdier er afgørende omega. Et andet eksempel på ensretning og udvælgelse udtrykker en leder for en stor institution Lise Eriksen i sin forestilling om den gode medarbejder, den ideologiske mennesketype, som i sin helhed lyder:

altså for mig er en god medarbejder et menneske, som er et voksent udtrykkende, frit, fagligt kompetent menneske. Det er jo bl.a. det, vi forsøger at stimulere, når vi kalder det personlig vækst. Så er det at gøre folk langt mere bevidste om sig selv og sine kollegaer og sit arbejdsliv, end man ofte er. For mig er en god medarbejder en, som har sine meningers mod og er i stand til at gå i dialog, men også er i stand til at slippe gamle overbevisninger eller det der med, at de er bare ude på at udnytte mig. (…) Arbejdsgivere er jo selvfølgelig til en vis grad ude på at udnytte medarbejderen. (…) En god medarbejder er en, der er i stand til at kende forskel på udnytte og at bruge. Altså at kende forskel på at få mulighed for at udvikle og bruge endnu flere personlige ressourcer og kompetencer for at få det koblet ind i personlig og faglig vækst og så at udnytte. Og det er klart, at der er da en masse diskussioner, fordi der er ikke nogen, der er engle. Der er ikke nogen, der bare er rendyrket kun ude på at sikre, at medarbejderne får en pragtfuld ressourceudvikling og kan udnytte sine faglige og personlige kompetencer, så de bliver dygtigere og bedre. Det er virkelig det der med at være moden og være i dialog og kunne håndtere sin egen situation (Lise Eriksen, citeret fra Bovbjerg 2004: 178).[77]

Ovenstående citat viser senkapitalismens totalitære omfavnelse. Det enkelte individs muligheder for alternativitet og afvigelse er ophævet til fordel for organisationens holdninger og visioner. Homogeniseringen er total.[78]

Ophævelsen af det enkelte individs adgang til alternativer og udvælgelsesforestillingen, som udtrykkes hos blandt andet Kundes og Hildebrandts missionærer og pilgrimme, har flere mytologiske forbilleder i fortiden og ligner til forveksling de strukturer, som findes i religionernes verden, blandt andet i den jødiske religions hellige skrift Torah og senere Det Ny Testamente. Her vil jeg blot citere et par eksempler: Den jødiske guddom Jahve ure ifølge Torah: «hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig (2, Mos. 19,5). Som citatet hævder, er det jødiske folk at betragte som gudens ejendom, ene af alle folkene og de udvalgte. I de kristnes hellige skrift lyder det således:

men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for I skal forkynde hans gudsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys. I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed (Peters første brev: 2,9).

Kundes missionærer har kun organisationen, virksomheden og firmaet som forankring, præcis som den udvalgte slægt kun har guden. I kraft af deres udvælgelse – de udviste ikke den mindste modstand og kritik og havde kompatible holdninger og værdier med virksomheden og fik jobbet – er deres verden organisationen, og de skal afskære sig fra omverdenen og være tro mod organisationens visioner og forkynde Kundes gudsmagt, læren. Jesus udtrykte ifølge Det Ny Testamente denne kompatibilitet et par tusind år tidligere, «den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives» (Matt, 12.30).

Et sidste eksempel kan hentes fra en af dansk erhvervslivs frontløbere, tidligere koncernchef i Oticon Lars Kolind, som citeres for følgende:

Det virksomhederne gør, er at de formulerer et værdigrundlag. Det kan godt være, at det eventuelt indeholder et element af næstekærlighed, men det positive er, at virksomhederne forsøger at formulere, hvordan man driver virksomhed. Hvis ikke folk mener, det er noget for dem, så har de faktisk her en mulighed for at tage stilling og søge job et andet sted (Hornemann 2005).

Kolind citeres i interviewet for at sige: «der sker en selektion af medarbejdere, når man tilkendegiver, hvem man er, men det er positivt» (Hornemann 2005). Som citaterne tydeliggør, er der er ikke plads til det Horkheimer og Adorno kalder ‘uhæmmet udtryk’ i forhold til andre (1944: 185). Kun organisationen og ånden er virkelige.

Disciplinering er også en del af grundlaget for en af Frankfurterskolens skarpeste eksponenter Herbert Marcuse (1898-1979). Han talte om det ‘én-dimensionale samfund’, et samfund kendetegnet ved en «behagelig, gnidningsløs, fornuftig, demokratisk ufrihed» (Marcuse (1980) [1964]: 21). Marcuses samfund kan med fordel overføres som et billede på flere virksomheders korporative kultur.

I Marcuses én-dimensionale samfund spejler individerne sig og finder deres sjæl i deres biler, stereo-anlæg, ét-planshuse og elektriske køkkengrej (1980: 29). I virksomhedskulturen er der på samme vis tale om, at individet spejler sig selv i personlig udvikling, kurser som forudsætninger for social, økonomisk og religiøs mobilitet (1980: 29). Det én-dimensionale samfund var for Marcuse et totalitært samfund, et samfund, hvor det var blevet umuligt at skelne mellem medier som instrumenter for oplysning og underholdning og medier som kanaler for manipulation og indoktrinering. Resultatet blev mimesis, ikke længere kun tilpasning, men efterligning af det eksisterende system.[79] Samfundet og virksomhedernes normative opfattelse af, at det enkelte menneskes mission er at udnytte, aktivere eller udvikle hele sit indre potential for at opnå bedre resultatet, forudsætter en opfattelse af en ‘indre dimension’ i mennesket, en privatsfære, som man kan koble sig på, udleve og være sig selv i og samtidig være disciplineret og loyal overfor virksomheden. Denne indre dimension, disse indre ressourcer og uudnyttede kræfter invaderes og koloniseres af selv samme virksomheder gennem religionen og budskaber fra Sommerskov og andre, der danner pagter mellem medarbejder og arbejdsgiver, påkaldelser menneskets indre ressourcer og krævet hele mennesker. Alt sammen med referencer til transempiriske magter og religiøse universer.

Institutionel sekularisering er en kendsgerning i det postmoderne samfund i Vesten[80], men der er tydeligvis ikke tale om en kulturel sekulariseringsproces, som har ført til religionens død. Jeg vil nævne sociologen Karel Dobbelaere, der beskæftiger sig med individualisering som en realitet i Vestlige samfund. Religion er blevet individualiseret og fungerer på lige fod med andre meningssystemer, hvorfra det enkelte individ skaber og sammensætter sin egen bricolage, sin egen religion á la carte (Dobbelaere 1993: 24). Religioner er der stadig masser af, men «[r]eligion has lost its presidency over other insitutions» (Bryan Wilson citeret i Dobbelaere 1993: 24). Religion har ikke længere samfundsmagt, og det er dét sammen med individualiseringen, som kendetegner Dobbelaeres sekulariseringsteori.

Spørgsmålet er, om ikke der med den empiri, der er analyseret ovenfor, kan argumenteres for en opblødning af Dobbelaeres polarisering mellem individualisering og kollektiv/offentlighed. Er virksomhederne ikke en mellemting mellem offentlige og private og derfor et nyt spillerum for religion indenfor korporationernes præmisser? Er brug af religion i erhvervslivet en form for kryptosekularisering, hvor man søger at opnå en ny samfunds- og institutionsmagt for virksomheder?

Som der er blevet demonstreret ovenfor, benytter flere virksomheder sig af horoskoper, astrologer, og religiøst legitimerede etikker i ansættelsessammenhænge. Resultatet er i nogle tilfælde, at folk ansættes, hvis de har et ‘korrekt’ fødselstidspunkt, der gør at medarbejderne kan identificere sig med lederens værdigrundlag.[81]. På den måde bliver religion i virksomhederne et diskriminerende instrument og virker indirekte som den disciplinerende magt, institutionel religion tidligere udgjorde i det offentlige rum (se Haviv 2005 c).

Som det har vist sig, er der således en pointe i at se ligheder mellem senkapitalistiske virksomheders legitimering, selvopretholdelse og argumentationsstrukturer og de grundstrukturer og strategier, vi kender fra religionernes verden. I den kristne mytologi skal Kristus vende tilbage for at manifestere det nye rige, men hvis det blev en realitet, ville kristendommen som ideologi og religion skulle lukke butikken. Det samme gælder den jødiske religion. I tilfældet af, at Messias vender tilbage og manifesterer sig, så ville jødedommen have ophævet sig selv.

Generelt kan man sige at mytologier netop er ideologier, hvis fundament er, at de netop ikke skal realiseres, men gennem reproducerede magtdiskurser opretholde deres normative og autoritative position. Til forskel fra den ‘gamle’ tidlige kapitalisme, hvor relationen mellem medarbejder og arbejdsgiver stadig var kynisk og mere tydelig i den forstand, at den var forståelig for alle parter, og hvor begrebet arbejdslivet altid var adskilt fra privatsfæren, er relationen mellem arbejdsgiver og medarbejder nu blevet intim, personlig og mere subtil. Heri ligger senkapitalismens inkorporering af og kolonisering af arbejdslivet og privatlivet. Senkapitalismens logik har så at sige sejret ad helvede til ved at konstruere forestillingen om, at chef og medarbejder ikke er modstandere, men arbejder indenfor rammerne af en egalitær kultur, hvor samarbejde og fleksibilitet er egalitarismens symboler. En leder skriver om denne situation således:

Today’s company is a place with the emotional tone of a family or a friendly village, where managers encourage employees to do community work on office time and where everyone creates products that they themselves love (citeret i Newfield 1995: 32).

Chefen styrer, ‘hjælper’ og ‘leder’ gruppeprocessen, faciliterer beslutningerne og er ifølge denne holdning en del af teamet og arbejder aktivt for fællesskabets bedste. Bløde værdier som kommunikation og formidling ændrer ifølge sociologen Richard Sennet magtudøvelsens form, idet den synlige autoritet forsvinder (2003: 125ff). Virksomheden udsletter modsætningen mellem privat og offentlig, mellem individ og kollektiv. Magten er gemt i disse personlige, intime og loyale strukturer til lederen, som umuliggør kritik og modmagt. Magten glimrer ved sit fravær af synlig autoritet og i stedet lægges ansvaret over på medarbejderne og de netværk, hvori de indgår, og hvor de holder hinanden ansvarlige. Referencerne til Sommerskovs humanistiske psykologi og forestillinger om indre vækst samt Jacksons spirituelle og teosofiske lederuddannelse som god grobund for godt lederskab fjerner den synlige autoritet og sender den ud i stratosfæren.

Målestokken for personlig succes i det senkapitalistiske samfund bliver altså den mere eller mindre vellykkede tilpasning til virksomhedens love, regler og principper og frygten for eksklusion af det sociale fællesskab. Overensstemmelsen eller for at bruge et mere fysisk sprog internaliseringen og inkorporeringen af virksomhedens værdier, visioner, planer og holdninger i medarbejderens krop og bevidsthed er afgørende for succes og viser et foruroligende træk ved det moderne samfund, den tilsyneladende rationalitet, der præger dets irrationalitet (Marcuse 1966: 28). Horkheimer og Adorno formulerer det således: «det, som gør modstand, får kun lov til at overleve, når det lader sig integrere» (1995[1944]: 193).

Et konstruktivt eksempel på dette formuleret i forhold til modstand mod den kollektive organisatoriske bevidsthed er hentet fra et interview som Salamon har haft gennemført med en leder i dansk erhvervsliv:

By their negativity they turned into counter-workers who would be required to leave the corporate unit. When asked where such people should go E.B. replied, that they just either find another company that suited them better in terms of values, or they must «work on themselves». The latter could be done by various kinds of self-analysis and therapy, which could bring these counter-workers back their «positive energies». When asked what disadvantaged people who wouldn’t be able to improve on themselves in this way should do, E.B. reffered to his belief in reincarnation: «it is probably something they must go through in order to learn» (Salamon 2002: 73).

Modstand mod den korporative bevidsthed og det korporative åndelige fællesskab straffes, og medarbejderen elimineres fra det sociale rum med henvisning til religiøse forestillinger om reinkarnation, etik eller manglende identifikation med lederens ‘livssyn’, som Lars Kolind udtrykker det.[82]

Virksomhedernes produktivitet og effektivitet og evne til at øge og udbrede et enhedssystem, hvor medarbejdere finder sig selv i kraft af normative ideologiske begreber som frihed, lighed, selvudvikling og fleksibilitet, udelukker og mistænkeliggør alternative opfattelser. Et element som vi også kender fra religionernes verden.

Naturligvis er der ikke tale om, at alle medarbejdere ser negativt på produktionen af religion og på dét at gå på kursus (se især Bovbjerg 2004: 168-181). Nogle gør det sikkert for husfredens skyld, andre fordi de mener at kunne bruge det til noget konkret i deres dagligdag. Der eksisterer naturligvis forskellige tilkendegivelser om anvendeligheden af kursuskulturen indenfor den enkelte virksomhed, der benytter sig af religion i deres ledelsesstrategier. Alligevel vil det i de fleste virksomheder være afgørende for den enkeltes muligheder at deltage. Her bliver spørgsmålet, om ikke medarbejdernes eventuelle positive holdning til kurser og uddannelser med en religiøs overbygning skyldes virksomhedernes konstruktion af en normativ diskurs, der kræver, at den emotionelle kapital udvikles, for at man kan få et job eller blive på arbejdspladsen? Dermed bliver forskelligheden forandret til ensretning. Igen er de etablerede religioners verden oplagt som komparativ ramme. Indenfor mere kendte religioner er der også forskelle mellem holdninger og forståelser blandt de troende i forhold til deres tro på eksempelvis den religiøse leder.[83]

Men gældende for både erhvervsliv og religion som sociale entiteter er, at forskelle kan eksistere, men kun til en vis grænse. De centrale dogmer skal reciteres med kraft og uden tøven, ellers er man modarbejder, kætter og har ikke del i den sande frelse.

6. Konklusion

Sensibiliseringen af erhvervslivet er en realitet og flere og flere virksomheder tilbyder kurser til personalet, hvor de kan arbejde med sig selv og deres adfærd i forhold til virksomheden. Dette speciale har gennem den foregående analyse vist, hvorledes dansk erhvervsliv gennem de sidste to årtier i stigende grad har adopteret og integreret religiøse narrativer som autoritative referencer i deres korporationer og ledelsesstrategier. Dette forhold er sandsynliggjort ved analyse af læren og budskaber hos de konsulenter, hvis narrativer erhvervslivet bruger og ved at se disse konsulenter som moderne profeter med sammenhængende religiøse verdensbilleder. Disse narrativer danner grundlag for virksomhedsledernes ledelsesstrategier og bliver retoriske magtinstrumenter, der producerer myter og disciplinerer ledere og medarbejdere. Narrativerne kan derfor siges at udgøre en strategi for en subtil social kontrol.

Gennem alle tre analysetrin, nemlig synkretisme, magt og ideologi og religionskritik, blev det klargjort, hvordan dansk erhvervsliv strategisk gennem kurser og ledelsesstrategier med et religiøst indhold producerer et normativt sandhedsparadigme, hvor menneskets opfattes som indeholdende meget mere end det umiddelbart udtrykker. Det menes at indeholde ufuldbyrdede indre kilder af visdom eller drivkræfter, som gør mennesket i stand til at være et helt menneske, når først disse egenskaber og emotionelle kapitaler kommer til udtryk, her i arbejdslivet. Opbygningen af individets åndelige vækst og emotionelle kapital er blevet afgørende for økonomisk vækst i denne sensibiliserede og senkapitalistiske kultur.

Det fremhæves i specialet, at religionsfagene kan supplere de studier af religion og erhvervsliv, som antropologien og etnologien har frembragt. Som jeg har vist er der en religionshistorisk gevinst ved at gøre denne helt nye empiri og problematik til genstand for religionshistorisk og religionsvidenskabelig analyse. Det er netop i analysen af kildernes og teksternes religiøse indhold, at religionsvidenskaben kan yde et helt afgørende bidrag ved at indskrive disse i en større religionshistorisk komparativ kontekst samt at kunne teoretisere over komparativ religionsvidenskab og udforske nye kontekster, hvori vi ikke normalt forventer at finde religion. Kildekritik, komparation og religionsteori kan tilføje frugtbare analytiske begreber og undgå emic-termer som ‘åndelighed’, ‘spiritualitet’, som umuliggør en bredere, tværfaglig og metateoretiske komparation. Specialet viser, at vi bør være religionskritiske over for de nye sammenhænge indenfor dansk erhvervsliv, hvor religion spiller en stadig større rolle som autoritativ reference og disciplineringsinstrument i virksomhedernes ledelsesstrategier.

Det har været en teoretisk pointe, at synkretisme må opfattes som normalen for det religionshistoriske analyseobjekt og altid forudsætter en kreativ proces, som skaber nye narrativer og kohærente verdensbilleder. Dette gør sig gældende med de to moderne erhvervsprofeter Carsten Sommerskov og Rolf Jacksons kosmologiske universer og deres religiøst formulerede forestillinger om indre vækst og lederskab.

Sommerskov forankrer ud fra egen religiøs oplevelse med et transempirisk væsen, sin vækstideologi, ritualer, selvhjælpsteknikker og lære Mental Positiv Energi i et sammenhængende mytologisk univers med elementer fra så forskellige religiøse systemer som gnosticisme, New Age, NLP, humanistisk psykologi og meditation. Erhvervshealeren Rolf Jackson placerer sin religiøse lære og profetisme om den gode dynamiske leder og spirituelt lederskab i en teosofisk kosmologi, hvor hans kosmiske kanal og imaginære civilisationer som Atlantis og Shambhala er afgørende komponenter i hans spirituelle lederskab. Lederen er her en sandhedsdiscipel, en aktør i en kosmologiske kamp og aktiv medskaber af historien og fremtiden ved at skulle reaktualisere det tabte tempel Oberion i Atlantis her på jorden. Dette sker i kraft af lederens kvaliteter og omfavnelse af sandheden.

Specialet påpeger, at for begge profeter gælder, at deres religiøse oplevelser og åbenbaringer ikke er nye men derimod indskriver sig i en allerede velkendt fortolkningstradition, som f.eks. Paulus, Muhammad og Raël. Sommerskov og Jackson etablerer igennem deres fortællinger om egne religiøse oplevelser og møder med gudinder og kosmiske kanaler, en ganske særlig autoritet og magtposition. Den viden, som disse konsulenter besidder, kan ikke klassificeres som en «rejected knowledge» forstået som anderledes og modstridende religiøse forestillinger i forhold til andre institutioner og samfundet generelt. Fordi de tværtimod med deres religiøse systemer om succes og vækst og spirituelt lederskab indskriver sig i en normativ diskurs om ledelse indenfor dansk erhvervsliv, hvor religion spiller en stadig stigende rolle. Her eksisterer en opfattelse, af den enkelte medarbejder som et individ, hvis mission er at udnytte, aktivere eller udvikle hele sit indre potentiale, for at skabe emotionel kapital for virksomheden.

Det er specialets pointe, at danske erhvervsvirksomheder er nye arenaer for religionsproduktion. Narrativerne fungerer som religioner, der dyrker et frelsesperspektiv og producerer millenaristiske mytologier om ‘frihed’, ‘lighed’ og ‘åndelig transformation’ gennem ritualer, kurser og selvransagelse. Disse korporative narrativer bygger på en opfattelse af religionernes ‘urkræfter’ som konstituerende for kultiveringen af værdier om lighed og frihed for det enkelte individ. Religion bliver en del af en subtil korporativ strategi, der reelt tjener til at skabe en retorisk og ideologisk utopi, eklektisk sammensat af inspirationer fra New Age kulturen, teosofi, kristen og indisk mytologi på samme vis som religiøse strategier definerer det ‘sande’, det ‘rigtige’ og dermed også det modsatte. Virksomhedernes ledere konstruerer fællesskaber med referencer til transempiriske væsner og magter, som bliver aktive diskurser i mobiliseringen og disciplineringen af ledernes og medarbejdernes følelser og totale identifikation med virksomheden og kan siges at udgøre firmaets emotionelle kapital. Enten er man med på holdet ellers er man ikke. På den måde kan virksomhederne udslette modsætningen mellem privat og offentlig, mellem individ og kollektiv i en altomfattende korporativ kosmologi, hvor alt skal være uniformt, alle skal være ‘missionærer’ og ‘pilgrimme’ i forhold til organisationen eller firmaet, som er det eneste, der gælder.

Magten er gemt i personlige og intime forhold til lederen, som umuliggør kritik. Magten er blevet mere usynlig og udtrykker sig i stedet som en diskurs af ideologisk overtalelse. Det har den konsekvens, at den enkelte leder og medarbejder subtilt rettes ind, disciplineres og kommer til at bekende troskab til virksomhedens mission. Religiøse narrativer indeholder også dette repressive potentiale, som kan lede til undertrykkelse og ensretning af individer. De kreative kræfter, som virksomhederne ofte forestiller sig at nære, udslettes til fordel for konsensus, ‘kollektiv bevidsthed’ og homogenitet. Der ikke plads til individualitet, til alternativitet og afvigelse med mindre den er inkorporeret og merværdiskabende. Med udgangspunkt i filosoffer som Jameson,Horkheimer, Adorno og Marcuse er det tydeligt, at virksomhederne benytter sig af mange af de argumentations- og legitimeringsstrategier, som vi kender fra religionernes verden.

Den ideologiserede retorik, der ledsager virksomhedernes korporative kosmologier, kan ses som instrumenter i forsøget på at befri kapitalismen for undertrykkende konnotationer. Det sker gennem konstruktionen af nye sproglige diskurser, hvor ledere og virksomheder benytter nye ord, danner neologismer og inddrager religiøst sprogbrug i forsøget på at ændre de af erhvervslederne opfattede negative konnotationer, som er indeholdt i senkapitalismen. Til trods for de mange forandringer i kapitalismens form og logik er der stadigvæk tale om disciplinerende og inkorporerende systemer, der kontinuerligt producerer modeller for idealmennesker. Før opfattede man arbejderen som en utrættelig trækokse, nu opfattes medarbejderen som et individ med iboende uudnyttede ressourcer. Som specialets titel siger, er der i dansk erhvervslivs adoption og integration af religiøse konsulenters narrativer en klar forbindelse mellem religion, magt og ideologi – netop fordi ledelsesstrategier i dansk erhvervsliv producerer altomfattende mytologier om medarbejderens frihed og lighed. På den måde bliver religion en korporativ strategi.

(Joel Haviv er religionshistoriker og forfatter/redaktør av blant annet bøker som Medarbejdere eller modarbejdere – religion i moderne arbejdsliv, Forlaget KLIM 2007 og en lang rekke artikler om lignende tema.)

Litteratur

Achiam, Steven 2005: «Masseterapi på planet Tony», Børsen Magasiner, januar 2005: 31-34

Ali, Yusuf A. 1983: The Holy Qur’an, translated and Commentary, Compliments of AL Rajhi Company, Maryland

Bauman, Zygmunt 2003: Frihed, Hans Reitzels Forlag, København

Barker, Eileen 1993: «Charismatization: The Social Production of ‘an Ethospropitious to the mobilization of sentiments'», Eileen Barker, James A. Beckford and Karel Dobbelaere (eds.) Secularization, Rationalism, and Sectarianism: 181-202

Bellinger, Gerhard J. 1993: Mytologisk leksikon, dansk oversættelse og bearbejdelse af Jørgen Hansen, Gyldendal, København

Bibelen, Den hellige Skrifts kanoniske Bøger, Det Danske Bibelselskab, København 1997

Bilde, Per 2005: «Tilløb til overvejelser over komparative undersøgelser af Jesus – et bidrag til den teoretiske drøftelse af relationerne mellem komparation og faglig terminologi», Joel Haviv, Anders Lisdorf og Peter Weiss Poulsen (red.), Religionsvidenskabens komparative udfordring, Museum Tusculanums Forlag, København: 37-54

Bilde, Per 1997: » Er «religion» et autonomt forskningsfelt? Et svar til Armin W. Geertz», CHAOS, Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København, nr. 27: 119-128

Bilde, Per 1991: «Begrebet religion. Et indlæg i debatten om religionsvidenskabens objekt drøftet i lyset af beslægtede begreber», CHAOS, Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København, nr. 15: 3-24

Bovbjerg, Kirsten Marie 2004: Følsomhedens etik – tilpasningen af personligheden i New Age og moderne management, Forlaget Hovedland, København

Bovbjerg, Kirsten Marie 1995: Test og Tabu – Personlighedsanalyser i erhvervslivet og den moderne forestillingsverden, Handelshøjskolens Forlag/ Munksgaard, København

Bruce, Steve 2003: Politics and Religion, Polity, Cambridge

Bühler, Charlotte & Melanie Allen 1974: Introduktion til humanistisk psykologi, Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, København

Campbell, Colin 1972: «The Cult, the Cultic Milieu and Secularization», A Sociological Yeasbook of Religion in Britain, vol. 5: 119-136

Carrette, Jeremy og Richard King 2005: $elling Spirituality – The silent takeover of religion, Routledge, London

Carter, Jeffrey (ed.) 2004: Comparison in the History of Religions: Reflections and Critigue, Special Issue of Method & Theory in the Study of religion, Brill, Leiden

Christensen, Thøger Lars & Mette Morsing 2005: Bagom Corporate Communication, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg

Colpe, Carsten 1987: «Syncretism», Mircea Eliade (ed.) The encyclopedia of Religion, bd. 14, Macmillan Publishing Company, London: 218-227

Covey, Stephen R. 2004: 7 gode vaner – personligt lederskab og livskraft, Schultz Forlag, København

Dobbelaere, Karel 1993: «Church involvement and Secularization: Making Sense of the European Case», Eileen Barker, James A. Beckford and Karel Dobbelaere (eds.), Secularization, Rationalism, and Sectarianism, Oxford University Press, Oxford: 19-36

Encyclopedia of Religion 1987: vol. 13 og vol. 15, Mircea Eliade (ed.), Macmillan Oubliching Company, New York

Foucault, Michel 1991 [1975]: Disciplin and Punish – the birth of the prison, Penguin Books, London

Foucault, Michel 1982: «The Subject and Power», Hubert L. Dreyfus og Paul Rabinow Michel Foucault: Beyond Structuralism and hermeneutics – with an afterword by Michel Foucault, University of Chicago Press, Chicago: 208-231

Geertz, Armin W. 2005: «Fra neurale netværk til sakrale kongedømmer – religionsvidenskabens komparative projekt», Joel Haviv, Anders Lisdorf og Peter Weiss Poulsen (red.), Religionsvidenskabens komparative udfordring, Museum Tusculanums Forlag, København: 55-78

Geertz, Armin W. 1997: «Illumination, korrespondens og religion. Et svar til Per Bilde», CHAOS, Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København, nr. 28: 145-154

Geertz, Armin W. & Russel T. McCutheon (eds.) 2000: Perspectives on Method and Theory in the Study of Religion, Brill. Leiden

Gingrich, Andre & Richard G. Fox (eds.) 2002: Anthropology by Comparison, Routlegde, London

Hammer, Olav 2001: Claiming Knowledge – Strategies of Epistemology from Theosophy to the New Age, Brill, Leiden

Hammer, Olav 1999: Profeter mod strömmen – essäer om mystiker, medier och magiker i modern tid, Wahlström & Wahlström, Sverige

Hammer, Olav 1997: På jagten efter helheden. New Age en ny folketro?, Fremad, Århus
Hanegraaff, Wouter J. 1996: New Age Religion and Western Culture – Esotericism in the mirror of Secular Thought, Brill, Leiden

Hardt, Michael & Antonio Negri 2003: Imperiet, oversat af Karsten Wind Meyhoff, Informations Forlag

Hastrup, Frida 2003: «Historisk heling. En ritualteoretisk analyse af den sydafrikanske Sandheds- og forsoningskommision», CHAOS – Dansk-Norsk tidsskrift for religionshistoriske studier, Museum Tusculanums Forlag, København: nr. 40: 71-90

Hastrup, Frida 2004: «Religiøse fantomsmerter – Religion i opgøret med De Røde Khmerers regime i Cambodja, 1975-1979», Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, Aarhus Universitetsforlag, nr. 45: 21-33

Haviv, Joel 2005a: «Religion og erhvervsliv – symbiose eller magtinstrument?», TABU-institutblad for afdeling for religionshistorie, Københavns Universitet, årg. 17, nr. 3: 4-12

Haviv, Joel 2005b: «Frihed og individuel kreativitet som social kontrol – det transcendentes indtog i erhvervslivet», upubliceret paper forfattet i forbindelse med medarbejdermødet «Den Guddommelige Fremtid» (27. april 2005) ved Institut for Fremtidsforskning, 5 sider

Haviv, Joel 2005c: «Religion – en ny trend i dansk erhvervsliv», Humanist, Københavns Universitet, København årg. 24, nr. 5: 6

Haviv, Joel, Anders Lisdorf og Peter Weiss Poulsen (red.), Religionsvidenskabens komparative udfordring, Museum Tusculanums Forlag, København: 9-17

Heede, Dag 2002: Det Tomme Menneske – Introduktion til Michel Foucault, Museum Tusculanums Forlag, København

Heelas, Paul 2004: «Detradionalizing the study of religion», Slavica Jakelic & Lori Pearson (eds.) The future of the study of religion- proceedings of Congress 2000, Brill, Leiden: 251-271

Heelas, Paul 1999: «Prosperity and the New Age Movemant: the efficacy of spiritual economics», Bryan Wilson & Jame Cresswell (eds.) New Religious Movements – challenge and response, Routledge, London: 51-78

Heelas, Paul 1996: The Age Movement; the celebration of the self and the sacralization of modernity, Blackwell, Oxford

Heelas, Paul 1992: «The Sacralization of the Self and New Age Capitalism», Nicolas Abercrombie & Alan Warde (eds.) Social change on contemporary Britain, Polity Press, Cambridge: 139-166

Heelas, Paul 1991: «Cults for Capitalism. Self Religion, Magic, and the Empowerment of Business», Peter Gee & John Fulton (eds.) Religion and Power. Decline and growth: Sociological analasis of religion i Britain, Poland and America, British Sociological Associaltion, London: 27-41

Heelas, Paul & Paul Morris 1992: Enterprise Culture: Its Values and Value, Routledge, London

Heelas, Paul & Andrew Lock (eds.)1986: Indigenous Psychologies – the anthropology of the Self, Academic Press, London

Heimer, Claudia 2001: «Ledelse og livsrejse – om at lægge sjæl i ledelse», Steen Hildebrandt og Anders Laugesen (red.): «Specialnummer om ledelse, ånd og religion», Ledelse I dag, årg. 43, vol. 11, nr. 2: 160-173

Hildebrandt, Steen (red.) 2001, 3. udg.: Management leksikon – ny revideret udgave, Børsens Forlag, København

Hildebrandt, Steen og Anders Laugesen (red.) 2001: «Specialnummer om ledelse, ånd og religion», Ledelse I dag, årg. 43, vol. 11, Nr. 2, maj

Hildebrandt, Steen 1989: Helhedssyn og ledelse – mosaik til et mønster, Ankerhusgruppen, Instituttet for Socialøkologi, København

Hviid Jacobsen, Michael 2004: «Fra moderne arbejdsetik til senmoderne selvvalgt slaveri? – En kritisk analyse af arbejdets betydning hos Bauman, Beck og Sennet», Michael Hviid Jacobsen & Jens Tonboe (red.), Arbejdssamfundet – den beslaglagte tid og den splittede identitet, Hans Reitzel Forlag, København: 69-108

Horkheimer, Max & Theodor W. Adorno 1995 [1944]: Oplysningens dialektik – Filosofiske fragmenter, Gyldendal, København

Hornemann, Johanne Duus 2005: «Flere virksomheder har troen i fokus», Kristeligt Dagblad, den 28. april.

Jackson, Rolf 2004a: «Ledelse & Visdom», Strategi & Ledelse, Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forum: 1-6

Jackson, Rolf 2004b: The Little Book of Truth about Spiritual Leadership, Oberion ApS

Jackson, Rolf 2004c: «The Art of True Leadership», publiceret på www.trueleadership.com

Jackson, Rolf 2002: «Det Sande Lederskabs Kunst – Inspireret ledelse i et aktualiseringshierarki», Copyright Oberion ApS: 1-9

Jameson, Frederic 1991: Postmodernism or, the cultural logic of Late Capitalism, Verso, London

Jensen, Tim, Michael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen (red.) 1997: Gyldendals Religionshistorie – ritualer, mytologier og ikonografi, Gyldendal, København

Jensen, Sisse Siggaard, Mette Mønsted og Sanne Fejfer Olsen 2004: Viden, Ledelse og Kommunikation, Samfundslitteratur, Frederiksberg

Kaarsholm, Lotte Folke 2005: «Når vi alle har spist ristede øgler i Latinamerika», Dagbladet Information, 4. marts: 18

Keldorff, Søren 2000 (1998): «Voksen og følsom – sensibilisering som et «must» i videnssamfundet. Om det udviklende arbejdes og den lærendes organisations psykologiske rødder», Allan Christensen (red.) Den lærende organisations begreber og praksis, Ålborg Universitetsforlag, Ålborg

Kunde, Jesper 2002: Corporate Religion – vejen til en stærk virksomhed, Børsens Forlag, København

Lewis, James R. & J. Gordon Melton (eds.) 1992: Perspectives on the New Age, SUNY Press, New York

Lisdorf, Anders 2003: «Exorcisme», TABU – Institutblad for religionshistorie, København, 15. årg. 3: 30-34

Lincoln, Bruce 2002: Holy terrors – thinking about religion after September 11, Chicago University Press, Chicago

Lincoln, Bruce 1994: Authority – construction and corrosion, Chicago University Press, Chicago

Lincoln, Bruce 1989: Discourse and the Construction of Society -Comparative Studies of Myth, Ritual, and Classification, Oxford University Press, New York

Lübcke, Poul (red.) 1996 [1982]: Vor tids filosofi – engagement og forståelse, Politikens Forlag, København

Løwendahl, Dorthe Hein 2005: «Clairvoyance og stjernes styrer virksomheder», Kristeligt Dagblad den 17. juni

Marcuse, Herbert 1980 [1964]: Det én-dimensionale menneske – en undersøgelse af det højtudviklede industrisamfunds ideologi, Gyldendals Uglebøger, København

Martin, Luther H. (ed.) 1996: Method and Theory in the Study of religion, vol. 4. Leiden, Brill

Maslow, Abraham H. 1976: På vej mod en eksistenspsykologi, Nyt Nordisk Forlag, København

Mogensen, Klaus Æ. (red.) 2004: Creative man, Gyldendal, København

Müller, Max F.1978 [1873]: Introduction to the Science of religion, New York

Newfield, Christopher 1995: «Corporate Pleasure for a Corporate Planet», Social Text, nr. 44, Duke University Press, North Carolina: 31-44

NN, Builders of the Dawn, Brochure downloaded fra www.oberion.dk

NN, Tank op – Tænk Positivt…et forrygende lynkursus i positiv tænkning, samarbejde og kommunikation, Brochure downloaded fra www.sommerskov.dk

NN, Healing af samfundet ved afbalancering af magt, visdom og kærlighed, Brochure downloaded fra www.oberion.dk

Paden, William E. 1994 [1988]: Religious Worlds. The Comparative Study of Religion. Beacon Press

Pagels, Elaine 1980: Tabernes evangelier, Hekla, København

Patton, Kimberley C. og Benjamin C. Ray (eds.) 2000: A magic still dwells, Comparative Religion in the Postmodern Age, University of California Press, Berkeley

Platon: Staten, oversat af Otto Foss med et essay af Egil A. Wyller (1996), Museum Tusculanums Forlag, København

Platon: Timaios og Kritias, Platons skrifter bd. 8, udg. Ved Carsten Høeg og Hans Ræder (1940), C.A. Reitzels Forlag, København

Platvoet Jan G. & Arei L. Molendijk (eds.) 1999: The pragmatics of defining religion – contexts, concepts and contests, Brill, Leiden

Pruzan, Peter 2001: «Blending the best of East and West in Management Education – A view from Northern Europe», paper præsenteret ved den internationale konference Blending the best of East and West in Management Education – A view from Northern Europe afholdt i marts ved Indian Institute of Management, Calcutta

Podemann, Jørgen Sørensen 2001: «Det religiøse nulpunkt – skitse til en ny og samlende ritualteori», Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Aarhus Universitetsforlag nr. 39: 3-13

Podemann, Jørgen Sørensen & Erik Reenberg Sand (eds.) 1999: Comparative Studies in History of Religion – Their Aim, Scope and Validity, Museum Tusculanum Press, København

Possamai, Adam 2003: «Alternative Spiritualities and the Cultural Logic of Late Capitalism», Culture and Religion, vol. 4. nr.1, Routledge, London: 31-45

Pye, Michael 1994: «Syncretism versus synthesis», Method & Theory in the Study of Religion, vol. 6-3: 217-229

Raël 1992: The message given to me by extra-terrestrials – they took me to their planet, Raelian Foundation, Liechtenstein

Ritskes, Rients 2003: Zen og kunsten at lede, Børsens Forlag, København

Robbins, Anthony 2002: Ubegrænset kraft – nøglen til personlig succes, Borgens Forlag, Valby

Robbins, Anthony 1997: Råd fra en ven – bestem over dit liv – en enkel vejledning, Borgens Forlag, Valby

Robbins, Anthony 1991: Awaken the giant within, Anthony Robbins Foundation, California

Rothstein, Mikael 2003: «The Idea of the Past, the Reality of the Present, and the Construction of the Future – Millenarianism in the Aetherius Society», James R. Lewis (ed.), Encyclopedic Sourcebook of UFO Religions, Prometheus Books, New York: 143-156

Rothstein, Mikael (ed.) 2001c: New Age Religion and Globalization, Aarhus University Press, Aarhus

Rothstein, Mikael 2001b: Gud er (stadig) blå, Aschenhoug, København

Rothstein, Mikael 2001a: «Religion som vare – merkantiliseringens selvfølgelighed i den vestlige verden», Din – tidsskrift for religion og kultur: 9-17

Rothstein, Mikael 2000: UFOer og rumvæsner – myten om de flyvende tallerkner, Gyldendal, København

Rothstein, Mikael 1996: Belief Transformation, Aarhus University Press, Århus

Salamon, Karen Lisa G. 2002: Beåndet ledelse – en antropologisk analyse af managementkonsulenters nyåndelige diskurs og netværker, Handelshøjskolens Ph.D-serie 11.2002, samfundslitteratur, Frederiksberg

Senge, Peter 1999: Den femte disciplin. Den lærende organisations teori og praksis, KLIM, Århus

Sennet, Richard 2003: Det fleksible menneske – eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, Forlaget Hovedland, København

Sinding Jensen, Jeppe 2003: The study of religion in a new key. Theoretical and philosophical Soundings in the comparative and general study of religion, Aarhus University Press, Aarhus

Smith, Jonathan Z. 1982: «In Comparison a Magic Dwells», i Jonathan Z. Smith Imagining Religion. From Babylon to Jonestown. University of Chicago Press, Chicago: 19-35

Smith, Jonathan Z. 1987: To Take Place: Toward Theory in Ritual. Chicago, University of Chicago Press, Chicago

Sommerskov, Carsten 1996: Mirandas Visdom, Forlaget Vækst A/S, Jystrup

Sommerskov, Carsten 2004: Tank op – Tænk Positivt, privat og på arbejde, Forlaget Vækst A/S, Jystrup

Storey, John, Paul Edwards & Keith Sisson (eds.) 1997: Managers in the making – careers, development and control in corporate Britain and Japan, SAGE Publications, London

Sørensen, Jesper (2001) «Magi og rituel effikacitet – en kognitiv tilgang», Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Aarhus Universitetsforlag vol. 38: 59-71

Østergaard, Per 2002: Ved himlens port, Børsens Forlag, København

Weber, Max 1963: The sociology of Religion, Beacon Press, Boston

Weber, Max 1995 [1920]: Den protestantiske etik og den kapitalistiske ånd, Nansensgade Antikvariat, København

Wilson, Bryan 1975: The noble Savages. The Primitive Origins of Charisma, UVP, Berkeley

Hjemmesider:

www.oberion.dk, set på nettet 10.1.2005
www.trueleadership.com, set på nettet 10.1.2005
www.taniaellis.dk, set på nettet 10.1.2005
www.sommerskov.dk, set på nettet 10.1.2005
www.ramboll.dk, set på nettet 10.1.2005
www.artemispsych.dk, set på nettet 10.1.2005
www.sygeplejerskolen.dk, set på nettet 10.1.2005
www.nyernergi.dk, set på nettet 10.1.2005
www.k-k.dk, set på nettet 10.1.2005
www.tarmo.fi/arc/monkeydance.mpeg, set på nettet 10.1.2005
www.byregion.net/profiles/jarran, set på nettet 10.1.2005
www.indalo.dk, set på nettet 10.1.2005

Noter

[54] Man kunne naturligvis have valgt en anden komparativ strategi og i stedet belyst de religionshistoriske aspekter, der ligger i, at Miranda er kvinde og overbringer af visdom. I den græske oversættelse af Torah oversættes Sophia med det hebraiske Hokhmah, som betyder visdom, og er navnet på en skikkelse med kvindelige træk. Sophia er ifølge Mytologisk leksikon også et gnostisk åndsvæsen (aiones) og verdensskaber samt en personifikation af visdommmen og verdenssjælen (Bellinger 1993). Visdomslitteraturen med den kvindelig skikkelse har en lang historie der strækker sig fra israelitisk religion og tidlig kristendom samt gnosticismen til indisk religion og New Age (Se The Encyclopedia of religion, bd. 13: 416-417) og 15: 393-401, redigeret af Mircea Eliade 1987).

[55] Se Rothstein 2000 og 2001b for mere om Rael bevægelsen på dansk.

[56] Jeg vil ikke her give mig i kast med en dybdegående analyse af gnosticismen, men blot henvise til Elaine Pagels Tabernes evangelier, Hekla 1980 og Gyldendals religionshistorie – ritualer, mytologi og ikonografi, redigeret af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen, 1997: 180-207.

[57] Den amerikanske mentaltræner og inspirator Anthony Robbins er nok en af de få konsulenter, som jeg har kendskab til, der kan siges at være genstand for egentlig kultdyrkelse. Se artiklen «Masseterapi på planet Tony» af Steven Achiam i Børsens Magasiner, januar 2005: 31-34.

[58] For en mere fyldig historisk gennemgang af den humanistiske psykologi se Charlotte Bühler og Melanie Allen (1974), se også Hammer 1997 og Bovbjerg 2004: 182-218.

[59] Dette afsnit bygger på den eksisterende forskningslitteratur om emnet, specielt Hammer 1997, Bovbjerg 2004 samt Carrette og King 2005.

[60] Hos mentaltræner Anthony Robbins ses referencerne til Maslows peak experiences tydeligt, idet Robbins hævdes at have «studeret, hvordan de mest resultatsrige, mest succesfulde, og mest lykkelige mennesker, gør. Hvad de gør, hvordan de gør, deres tanker, overbevisninger, værdier, hvad de motiveres af, og hvordan de motiverer – sig selv og andre» (www.robbins.dk). Sommerskov skriver på Robbins´ hjemmeside «Jeg har deltaget i mange kurser med meget intelligente mennesker rundt omkring i verden. Men Anthony Robbins’ kurser har flyttet mig mest. Det kan jeg sige med stor overbevisning. Jeg har aldrig været ude for noget, der har givet mig så meget energi. Det er 11⁄2 år siden, jeg først var på Unleash the Power Within – forandringerne holder endnu»(www.powerplus.dk).

[61] For to analytiske perspektiver på ritualers effikacitet se Podemann 2001 og Sørensen 2001

[62] Sommerskov tilføjer et interessant kønsperspektiv i ritualet: «hvis du er kvinde, kan du endda gøre det hver gang, du alligevel går på toilettet. Da det foregår med lukkede øjne, må mænd enten sætte sig eller finde et andet tidspunkt […] fx i bilen» (Sommerskov 2004: 69).

[63] Max Weber har tidligt identificeret forskellige typer af, hvad han kalder ‘profeter’, nemlig ‘udsendingen’ og ‘forbilledet’ (Se Weber 1963: 46). Jeg vil dog ikke her gå mere ind i Webers begreber om profeter og karisma, da det ikke er direkte forbundet med dette speciale.

[64] For mere om dette emne se Rothstein 2001b: 184-218

[65] For dette lyt til interview med Karen Lisa Salamon på Danmarks Radio P1, Vita klokken 11.30, den 05.07.2005.

[66] Se centerets hjemmeside www.oberion.dk/historie

[67] www.sygeplejerskolen.dk, set på nettet den 10.1.2005

[68] Der eksisterer en omfattende faglitteratur om teosofien, her skal jeg blot nævne Hammer 2001 og 1999, Rothstein 2000, Hanegraaff 1996 og Sørensen 1994.

[69] For mere om hvordan nutiden bygger på forståelse af fortiden se Rothstein 2003: 143-156.

[70] Se centerets hjemmeside www.oberion.dk/historie

[71] Den første kritik af relationen mellem kapitalisme og medieteknologi og deres homogenisering blev formuleret af Horkheimer og Adorno i 1944 under begrebet Kulturindustri.

[72] Right Kjaer & Kjerulf er ifølge deres hjemmeside Danmarks førende konsulentvirksomhed inden for
ledelses-og organisationsudvikling samt genplacering. Se www.k-k.dk

[73] Dette citat er muligvis et spil på Mao Tse Tungs kendte udtalelse fra 1957 om «at lade de 1000 blomster blomstre».

[74] For eksempler på friheden som historisk konstruktion forbundet til specifikke samfundstyper se Michel Foucaults Disciplin and Punish 1991 [1975] og Zygmunt Baumans Frihed 2003 [1988].

[75] For korte eksempler på disse ledelsesformer se Steen Hildebrandt (red.) Management leksikon, ny revideret udgave, 2001. 3. udgave. De nævnte ledelsesformer kan findes på siderne 152, 121, 192, 439 og 440.

[76] For et yderst konkret eksempel på hvorledes denne identifikation og loyalitet kræves samt hvordan den manglende alternativitet udtrykker sig, henviser jeg til CEO i Microsoft Corporation, Steven A. Ballmers opvisning på http://www.tarmo.fi/arc/monkeydance.mpeg.

[77] Jeg har valgt at citere citatet i sin helhed, da det er min opfattelse at mange erhvervsledere som et minimum deler denne forestilling om den gode medarbejder.

[78] Se også Marcuse 1966.

[79] Kulturelle kritikere som Horkheimer, Adorno og Marcuse har haft stor indflydelse på forståelsen af begrebet forbruger, medarbejder og mennesket som socialt væsen. Det til trods opfattede de forbrugeren og medarbejderen som passive væsner der udelukkende modtog ordre, verbaliseret vold og disciplin fra toppen. Relationerne mellem medarbejder og arbejdsgiver er i dag mere komplicerede i kraft af de mange forskellige krav til arbejdslivet som de respektive parter udtrykker, men overordnet er der stadig brug for deres teoretiske og kritiske tilgange til studiet af vold, disciplin og undertrykkelse indenfor totalitære organisationer også dansk virksomhedskultur.

[80] Naturligvis forholder det sig ikke så entydigt, men institutionel sekularisering har fundet sted i de fleste vestlige lande.

[81] For konkrete eksempler se Hornemann 2005 og Løwendahl 2005.

[82] For Kolind, se Hildebrand og Laugesen 2001: 135 og Hornemann 2005. Se i øvrigt den aktuelle serie om balancen mellem arbejdslivet og resten af livet i Dagbladet Information, 26.-27. marts 2005 og andre artikler 21. og 22. marts, eller www.information.dk.

[83] For et eksempel på denne socialisering der finder sted i forhold til den religiøse leder se Barker 1993: 184.